Kapitel 5 For at afslutte sin elskerinde liv
Fredericks spørgsmål var abrupt, men Felix fangede straks, at han spurgte om Davis-familien.
"Jeg fandt ud af det," rapporterede Felix.
"Davis-familien har investeret enorme summer i ejendom de sidste par år, som nu er viklet ind i stridigheder. Projekterne har ikke kunnet starte, hvilket gør det umuligt at få pengene tilbage.
"Desuden har de gæld, der forfalder i år, og leverandører og entreprenører har brudt kontrakter. Dette har medført, at nogle af deres igangværende projekter er gået i stå, hvilket har ført til betydelige tab. De har misligholdt betalinger, så deres likviditet er helt fastlåst."
Frederick rynkede panden, hans udtryk blev alvorligt. Hvis Davis-koncernen ikke snart injicerede en betydelig mængde kapital for at få projekterne i gang, ville virksomheden sandsynligvis gå konkurs. Ikke underligt, at Amelia foreslog, at hun ville gå med til skilsmisse, hvis Frederick hjalp Davis-koncernen.
Da han bemærkede Fredericks alvorlige mine og hans tavshed, vovede Felix forsigtigt, "Jeg har hørt, at fru Hastings' søster er begyndt at sælge Davis-koncernens ejendomme for at betale gæld. Men de bliver underbudt, priserne går for 30% under eller endda lavere end markedsværdien."
Mange i Nordbyens erhvervskvarter ventede på at se Davis-koncernen falde, klar til at snuppe en god handel på deres bekostning.
Felix havde troet, at deling af denne information ville få Frederick til at handle. Men Frederick sad blot med et koldt udtryk uden at give nogen mening til kende. Han var virkelig en gåde at læse.
På hospitalet holdt Amelia Daniels lægerapport i hænderne og gransket hver detalje. Først da hun var sikker på, at der ikke var nogen problemer, gav hun papirerne til Daniel.
"Dine kropsfunktioner er alle sunde," sagde hun. "Her er din rapport. Sørg for at holde den sikker."
Daniel så på Amelias alvorlige ansigt og følte en bølge af glæde. Han sagde blidt, "Det er svært at tro, at den pige, der plejede at græde så meget, er blevet en fremragende læge."
Han rakte ud for at tage den overleverede rapport, kastede et kort blik på den og smilede.
"Hvis jeg husker korrekt, plejede du at sige, at du ville være som din søster. Hvordan endte du pludselig som læge?"
Amelias smil stivnede en smule. År tidligere var Frederick blevet alvorligt såret, næsten mistet livet. Dengang var Amelia vanvittigt forelsket i ham. På trods af Rachels indvendinger valgte hun impulsivt at tilmelde sig Nordianvilles Medicinske Universitet.
Nu, når hun reflekterede over sin impulsive ungdom, var der et strejf af fortrydelse i hendes hjerte. Hvis hun ikke havde fulgt medicin, kunne hun måske arbejde hårdt for Davis-koncernen nu.
"Det var en tilfældighed," svarede Amelia blidt, ude af stand til at skjule melankolien i sine øjne.
Daniel fortsatte med at smile mildt, selvom hans klare øjne rummede en smule kompleksitet.
"Det er godt at studere medicin. Du kan gøre en stor indsats for folk. Davis-koncernen skal nok klare sig. Bekymr dig ikke for meget, Amelia."
Mens han talte, rodede Daniel kærligt Amelias hår, ligesom han plejede at gøre.
"Jeg tager dig ud i aften for at møde nogle ejendomsmagnater. De kunne være virkelig interesseret i Davis-koncernens projekter."
Ved omtalen af "Davis-koncernen" faldt Amelias humør.
"Er frøken Davis her?"
Kontordøren blev skubbet op udefra. Amber stod i døråbningen, stoppede overrasket op, før hun tilbød et akavet smil og talte blidt, "Undskyld, jeg så døren var på klem... Jeg håber ikke, jeg forstyrrer?"
Da han så en patient komme ind, trak Daniel sig roligt tilbage, tog rapporten fra skrivebordet og rejste sig fra sin stol. "Jeg henter dig efter arbejde."
Før Amelia kunne svare, gik han hurtigt ud af døren.
Amber trådte til side for at lade Daniel passere, smilende. "Er det din kæreste? Han er ret flot."
Amelia var en smule irriteret, men rettede hende ikke. Da hun bemærkede Amber stadig stå i døren, lidt forvirret, spurgte hun, "Frøken Roberts, havde du brug for noget fra mig?"
Amber blev overrasket over at se Amelia. "Du er guddatteren, som fru Brittany nævnte i går, Fredericks gudsøster."
Amelia svarede ikke Amber, men kiggede på den medicinske rapport i hendes hånd. Amber indså, at hun holdt noget, som Amelia havde brug for, og hun rakte straks rapporten til hende med et let grimt ansigt. "Obstetrikeren, Dr. Nicole Adams, bad mig om at give dig denne."
Amelia var forvirret. Hun forstod ikke, hvorfor Nicole havde sendt Amber til hende. Hun tog imod rapporten, som Amber rakte hende. Da hun så den diagnostiske oversigt øverst i rapporten, blev hun chokeret.
Amber var ikke gravid!
Amelias ansigtsudtryk blev alvorligt, mens hun bladrede gennem Ambers medicinske journaler. Amber, der bemærkede hendes bekymring, spurgte hurtigt, "Frøken Davis, er der noget galt med min krop?"
Amelia nikkede dybt, kiggede op på Amber og sagde alvorligt, "Dagens rapport viser, at der ikke er et levedygtigt foster i din livmoder. Du har brug for yderligere undersøgelse. Normalt, ved en falsk graviditet, er der to scenarier: en ektopisk graviditet eller en ovarietumor.
"Begge situationer kræver, at et familiemedlem kommer og underskriver for operation så hurtigt som muligt."
Amber følte sig flov. Hun sænkede hovedet og var tavs et stykke tid. Så kiggede hun op på Amelia med et bekymret udtryk og spurgte, "Kan jeg få min kæreste til at komme og underskrive?"
Amelia, der var ved at skrive en rekvisition, standsede og følte sig lidt bitter. "Ja," svarede hun. Efter at have sagt det, rakte hun formularen til Amber og instruerede hende om at gå og stå i kø til undersøgelsen.
Amber nikkede, tog formularen og rejste sig. Hun tog sin telefon frem for at ringe til Frederick. Hendes stemme var svag og afslørede hendes frygt og fortvivlelse, som om hun lige havde modtaget en terminal diagnose. "Frederick, vær sød at komme til hospitalet. Der er noget galt med min krop."
Amelia så Amber gå væk og gned sine tindinger. Hun gav et selvnedgørende smil. Hun organiserede dokumenterne på sit skrivebord. Heldigvis havde hun en operation planlagt snart, ellers kunne hun have været nødt til at møde Frederick.
Tanken om, at hendes mand bragte sin første kærlighed foran hende, hans lovformelige kone, for at søge medicinsk hjælp, gjorde Amelia utilpas. For at undgå enhver forstyrrelse gik hun tidligt til operationsstuen for at forberede sig til operationen.
Fire timer senere forlod hun operationsstuen. Himlen var blevet mørk udenfor. Efter timers intensivt arbejde følte hun sig fysisk og mentalt udmattet. Desuden var hun i de tidlige stadier af sin graviditet. Da hun kom ud af operationsstuen, rystede hendes hænder.
Amelia, som var ansvarlig for de praktikanter, så udmattet ud. En praktikantlæge nærmede sig straks og tilbød sin hånd til støtte, og sagde respektfuldt, "Frøken Davis, må jeg hjælpe dig?"
Hun gav et træt smil og afslog ikke hans venlige gestus, mens hun jokede, "Jeg bliver gammel, ikke så energisk som jeg plejede at være."
Så snart ordene forlod hendes mund, følte hun et skarpt blik på sig. Da hun vendte sig for at se, så hun Frederick stå med Amber, begge med kolde udtryk ikke langt væk.
Amelia stivnede og trak langsomt sin hånd tilbage fra praktikantens greb.
I nærheden var deres afdelingsleder, Ralap Zepho, fuld af smil. Han nærmede sig Amelia med entusiasme. "Frøken Davis, du er endelig færdig med operationen. Hr. Hastings og frøken Roberts har ventet på dig i timevis. Hr. Hastings beundrer dine kirurgiske færdigheder meget. Han bad specifikt om, at du udfører frøken Roberts' operation. Vær venlig at gå og undersøge hende."
Efter at have talt, lænede Ralap sig ind for at hviske, kun hørbart for ham og Amelia, "Hr. Hastings sagde, at hvis du opererer på frøken Roberts, vil han donere et nyt sæt medicinsk udstyr til hospitalet. Amelia, om vores patienter kan drage fordel af det nyeste medicinske udstyr, afhænger alt af dig."
Amelia rynkede panden. Uanset hvor tålmodig hun var, irriterede dette hende.
Hun tænkte, "Frederick må være ude af sit gode skind. Jeg har bevidst undgået dem, og alligevel har de frækheden til at opsøge mig! Er han ikke bange for, at jeg ikke vil kunne kontrollere mine følelser i operationsstuen og ved et uheld dræbe hans kærlighed?"