Rogue til Luna

Han vil sikkert bare afvise mig. Hvorfor skulle denne Adonis af en mand lade mig være hans mage? Jeg er usoigneret og et rod. Jeg bor i et hul for gudindens skyld. Jeg er en rogue, og det ved han sikkert. Hvordan kunne han overhovedet acceptere mig? "Hej, jeg er Cole, din mage. Hvorfor løb du fra mig? Skræmte jeg dig? Jeg er ked af det, hvis jeg gjorde, det var ikke min mening. Kan du fortælle mig dit navn?" siger han. Hans navn er Cole. Det er et godt navn, et stærkt navn, og jeg får lyst til at skrige det.
Hvorfor troede han, at jeg frygtede ham? Jeg ved det ikke, måske troede han, at jeg frygtede hans rene størrelse. Jeg har ingen anelse, men ærligt talt. NEJ, jeg var bange, jeg ville bare ikke blive afvist. Jeg troede ikke, han ville følge efter, men her er han. Spørger om jeg er okay. Det mindste jeg kunne gøre var at give ham mit navn og en forklaring.
------------------------------Jeg er datter af Alfaen fra Moon Stone Pack. Da en brand kom og ødelagde hele min flok og mit liv som 13-årig, efterlod det mig som en rogue. De sidste fem år har jeg bevaret min forstand trods livet i ensomhed, og gennem ren viljestyrke har jeg lært at holde hovedet højt og skubbe fremad. Jeg beder til Månegudinden om at hjælpe mig med at finde min mage og en ny flok.
Ikke alene skal jeg konfrontere fortiden, men også de kommende trusler mod mig selv og dem, jeg elsker. Alle disse trusler, der står over for mig, skyldes de gaver, jeg har fået af gudinden selv. Gaver givet af min hengivenhed til at leve i harmoni med verden og Månegudinden.