Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 465 Diana, tak

De 48 timer føltes som en evighed. Jeg blev ved døren til observationsrummet, for bange til at lukke øjnene, bekymret for at jeg ville misse den mindste bevægelse.

"Du slider dig selv op på denne måde."

Lilas stemme, indhyllet i gangens flimrende nødlys, var særligt tydelig klokken 3 om natten.

"...