Kapitel 9
Den dystre nat, uendelig mørke dækkede himlen, ikke engang et glimt af stjernelys, gaden som en rolig flod, snoede sig gennem de tætte skygger af træer, svage gadelamper oplyste begge sider af gaden, hele jorden syntes at være faldet i søvn.
Tyve minutter senere kørte Kimberly til hotellet. Hun tog elevatoren hele vejen op til værelsesdøren. Lige da hun skulle til at banke, åbnede døren sig, og en stærk arm trak hende direkte ind. Vincent pressede hende mod væggen, hans høje krop dækkede hendes.
Kimberly forblev rolig i et par sekunder, så rakte hun ud for at røre ved hans bryst, knappede hans skjorte op en knap ad gangen, hendes forførende blik gennemborede direkte hans hjerte.
Hendes fingre dansede let på hans bryst som alfer, langsomt og blidt, fængslende.
Kimberly var virkelig en naturlig forførerske, hvert blik og bevægelse var betagende.
"Mr. Watson, så utålmodig? Ventede ved døren?"
"Lyden af dine høje hæle kunne høres gennem hele gangen, og virkelig, hvem er den utålmodige?" Vincent holdt Kimberly om taljen med den ene hånd, dovent iagttagende, mens hun knappede hans skjorte op.
Hun blinkede med sine fortryllende øjne, et fristende smil dukkede op på hendes ansigt skabt af skaberen.
"Jeg kalder det at spille svær at få, Mr. Watson, undertrykk ikke dine lyster, jeg kan mærke, du er hård."
Provokeret af Kimberlys ord, kunne Vincent ikke holde sig tilbage længere. Han trak Kimberly hen til sengen, rev hendes tøj af med kraft, hendes bare overkrop blottet foran ham. Kimberly udstødte et genert gisp, instinktivt forsøgende at dække sit blottede bryst med hænderne.
Vincent fastholdt hendes hænder, løftede dem over hendes hoved.
"Efter så mange gange, stadig så forbeholden?"
Vincent tog sin skjorte af, afslørede sin solide brystkasse, hans varme krop pressede sig mod hendes. Han bed let i hendes øreflip, hans varme ånde pirrede hende, antændte hendes indre lyster.
Kimberly kunne ikke lade være med at stønne, så blev hendes læber dækket, et hedt, dybt kys fulgte, og Vincent trængte ind i hende, fyldte hendes krop.
Vincent var meget vild i nat, rummet var fyldt med Kimberlys støn hele natten.
Næste dag.
Da Kimberly vågnede, følte hun sig svag og øm over hele kroppen. Hun vendte hovedet, et smukt ansigt dukkede op foran hende, øjnene åbne.
Forskrækket trak Kimberly sig instinktivt tilbage 20 centimeter, smerten i hendes krop blussede op, fik hende til at falde sammen på puden.
Vincent grinede, rakte ud for at trække hende ind i sine arme. Kimberly skreg, hendes hele krop rystede af smerte, turde ikke kæmpe imod.
Vincent begyndte straks at ælte hendes bryster groft.
Selvom det var sådan, glemte Kimberly ikke den opgave, Maya havde givet hende. Hendes stemme hæs, "Mr. Watson, angående invitationen, kunne du give mig en chance?"
Vincent støttede sig op, halvt liggende i sengen. Kimberly, udholdende smerten, vendte sig om og lænede sig op ad hans bryst, meget blid og klæbende.
"Okay."
Da hun hørte dette, lyste Kimberlys smukke øjne op, "Tak, Mr. Watson."
"Dine støn i nat har sikkert ekkoet gennem hele gangen." Vincents læber krøllede sig op i et meningsfuldt smil.
"Lad dem høre, udover forretningsrejsende, hvem bor ellers på hoteller, hvis ikke for sex?" Kimberly blinkede, så noget uskyldig ud.
Hendes blik vækkede igen Vincents begær. Han havde tænkt sig at tilfredsstille sig selv en gang til, men da han så hendes slappe krop, kunne han ikke bære det. Han klappede hende bare på hovedet: "Hvile lidt, jeg tager dig med til frokost ved middagstid."
"Okay."
Med disse ord gled Kimberly af hans krop og faldt i søvn uden nogen form for høflighed.
Vincent lo, uden at være klar over det kærlige smil i hans øjne.
Efter frokost kørte Vincent som sædvanligt Kimberly hjem, den limited edition Bentley kørte åbent ind i Knight Mansion. Kimberly steg ud af bilen og takkede ham høfligt.
"Tak, hr. Watson, for invitationen."
"Glemmer du ikke noget?" Vincent krummede læberne.
Let forbløffet forstod Kimberly. Hun blinkede og lænede sig ind for at kysse ham på læberne. Lige da hun skulle trække sig tilbage, holdt Vincents store hånd hendes hoved fast og engagerede sig i et lidenskabeligt kys.
Efter kysset gik Kimberly ind i huset, mens Vincent kiggede op på anden sal, hvor gardinerne lige blev trukket for.
Hver gang Kimberly gik ind i huset, kunne Maya præcist komme ned fra ovenpå, og Kimberly vidste, at hun altid blev overvåget.
Hun tog invitationen ud af lommen og lagde den på bordet, Kimberly så træt ud, "Jeg har fået invitationen."
Straks lyste Mayas ansigt op af glæde. Hun gik hurtigt hen og tog invitationen, hendes øjne fulde af ukontrollerbar spænding.
"Godt klaret denne gang."
Da hun så Mayas snedige og spændte ansigt, følte Kimberly en bølge af ubehag. Hun fandt en undskyldning for at gå ovenpå og hvile, og Maya stoppede hende ikke.
Halvvejs oppe kaldte Maya på hende, "Festen er om to dage. I løbet af disse to dage skal du bruge ansigtsmaske morgen og aften, tage et rosenbad hver dag og sørge for, at dit hår, dine negle og tånegle er meget rene, forstået?"
Kimberly følte en kulde i hjertet. Hun vidste, at selv med invitationen ville Maya ikke lade hende slippe til festen.
"Jeg forstår."
"Gå og hvil dig, jeg får Susan til at lave fiskesuppe til dig i aften."
Kimberly nikkede og gik hurtigt ovenpå.
Vincent kørte tilbage til firmaet og ringede straks Ray til sit kontor.
"Undersøg Kimberlys baggrund og hendes forhold til Knight-familien gennem årene."
Ray svarede instinktivt, "Jeg har hørt rygter om, at frøken Sanchez er Knight-familiens adoptivdatter."
"Er du ved at undersøge eller høre rygter?" Vincents stemme var rolig, men den bar en usynlig pres.
Ray blev nervøs, hans hjerte bankede, "Undskyld, hr. Watson, jeg undersøger det straks."
"Kom i gang, især tjek den Maya fra Knight-familien."
"Okay."
To dage senere deltog Kimberly og Maya i festen i fuld påklædning.
I aften havde Maya klædt Kimberly meget smukt og forførende. Hun bar en skræddersyet sort fiskehale kjole, en hvid håndtaske, hendes lange hår løst opsat med en krystalhårnål, to lokker let krøllet hår hang ned, hendes vilde makeup gjorde hendes lille ansigt mere delikat. Selv uden nogen smykker så hun endnu mere underspillet og elegant ud, med en betagende og luksuriøs charme.
Så snart Kimberly trådte ind, vendte alle blikkene sig mod hende, alles ansigter fyldt med forbløffelse.
"I aften skal du præstere godt og lytte til mig. Selvom du har fået fat i hr. Watson, er du intet, når han bliver træt af dig. Så du skal finde flere back-ups." Mayas ansigt var snedigt, hendes stemme lav og truende.