♥ Kapitel 7 ♥
Magnus Darkmore.
Og det er ikke kun ud af et ønske om magt, det er en dybere fornøjelse, en sadistisk fornøjelse, der kommer fra erkendelsen af at se, hvordan nogen bøjer sig for mig, og hvordan deres modstand gradvist smuldrer. At se desperationen i deres øjne—frygten og underkastelsen—det er det, der virkelig tilfredsstiller mig.
''Hvad med dig, Damien?'' spørger jeg med et nysgerrigt blik i ansigtet. ''Hvad er din fornøjelse i alt dette?
Damien smiler, hans blik fuld af skælmeri.
''Jeg, derimod, nyder den medicinske side af spillet. At forstå folks psykologi og hvordan de reagerer på forskellige stimuli og pres. Det er fascinerende at se, hvordan sindet kan manipuleres, og hvordan små ændringer i dit miljø kan forårsage store ændringer i din adfærd. Og selvfølgelig er der noget dybt tilfredsstillende ved at have en person fuldstændig under din kontrol uden, at de selv er klar over det.
Kael griner igen og ryster på hovedet.
''Jeg har to skøre, perverse brødre,'' siger han med et muntert smil.
Vi ser på ham, nysgerrige.
''Hvad med dig, kære bror?'' spørger jeg nysgerrigt. ''Hvad er din rolle i dette rod?
Kael læner sig frem, hans øjne skinner med en blanding af skælmeri og morskab.
''Åh, jeg er moderator. Den, der holder balancen mellem kaos og orden,'' siger han, grinende. ''Og også den, der sørger for, at I to ikke bliver fuldstændige psykopater.
''Er det en kompliment eller en fornærmelse?'' spørger Damien og løfter et øjenbryn.
''En smule af begge dele, vil jeg sige,'' svarer Kael med et tilfreds smil. ''Men seriøst, I ved, at selvom jeg måske virker som den mest rationelle af os, har jeg også mine præferencer.
''Og hvad er præcis dine præferencer?'' spørger jeg, nysgerrig.
Kael giver et lille smil, som om han overvejer sine ord.
''Jeg kan godt lide at holde tingene interessante. Misforstå mig ikke, jeg nyder et godt spil manipulation lige så meget som den næste fyr. Men for mig er fornøjelsen i at se reaktionerne og se, hvor langt jeg kan tage tingene uden at miste kontrollen. Det er som et skakspil, men med mere håndgribelige konsekvenser.
''Så du siger, at du er klassens strateg?'' spørger Damien og læner sig frem.
''Præcis,'' bekræfter Kael med et nik. ''Jeg planlægger og udfører med præcision. Og, selvfølgelig, har jeg det sjovt i processen.
''Det ser ud til, at vi alle har vores roller godt defineret,'' siger jeg eftertænksomt. ''Jeg tager mig af den mest direkte og nogle gange grusomme del. Damien, du opretholder den psykologiske kontrol. Og Kael, du planlægger og udfører.
''Og sammen udgør vi et formidabelt hold,'' siger Kael med et glimt af tilfredshed i øjnene.
Kael læner sig tilbage i sin stol, krydser armene og ser på os med et beregnende glimt i øjnene.
''Så vi har besluttet, at vi vil have hende, ikke sandt?'' spørger han, næsten udfordrende.
''Absolut.'' svarer jeg, mens jeg holder mit blik fast. ''Hun har rørt os på en måde, vi ikke havde forventet. Det er ligegyldigt, om hun er gift. Det, der betyder noget, er, hvordan vi føler for hende.''
''Jeg er enig,'' siger Damien med et let smil. ''Og siden hun har tiltrukket os, er hun blevet vores besættelse. Så enkelt er det.''
Kael læner sig frem med et intenst blik.
''Præcis. Det er ligegyldigt, hvad hendes status er. Hvis det har fanget vores opmærksomhed, bliver det et ønske, og vi stopper ikke, før vi har det. Sådan fungerer tingene her.''
''Men hvad med det faktum, at hun er gift?'' spørger jeg, med tvivl hængende i luften. ''Vil det ikke komplicere tingene?''
''Det ville det, hvis vi var bekymrede for konsekvenserne,'' siger Kael med en afvisende tone. ''Men det er vi ikke. Hvis hun vækker vores interesse, så er hun vores. Intet andet betyder noget.''
Damien giver en lav latter fra sig og ryster på hovedet.
''Præcis. Hvis hun er blevet vores besættelse, så er det kun et spørgsmål om tid, før alt falder på plads. Lad os betragte hende som en udfordring. Hvis hun er tiltrukket af os og giver efter for vores vilje, så bliver hun vores.''
''Og hvis hun ikke gør?'' spørger jeg nysgerrigt.
''Så intensiverer vi tilgangen,'' svarer Kael med et koldt smil. ''Vi bruger alle tilgængelige ressourcer for at sikre, at hun bemærker os og vil have os. Hvis nogen eller noget står i vejen, fjerner vi dem.''
''Der er ikke plads til svaghed her,'' siger Damien med en beslutsom tone. ''Hvis hun er, hvad vi vil have, så sørger vi for, at hun bliver vores, uanset hvad det kræver.''
Jeg læner mig tilbage, krydser armene og absorberer mine brødres ord. Ønsket om at besidde den nye kandidat, om at gøre tiltrækningen til noget håndgribeligt, er stærkt. Ideen om, at hun er blevet en besættelse for os, at vores tiltrækning til hende er blevet til noget dybere og mere besidderisk, er noget, vi alle accepterer med kold entusiasme.
''Så vi er alle enige,'' siger jeg og ser på dem. ''Hun bliver vores, uanset hvad det koster.''
''Præcis,'' siger Kael med et tilfreds smil. ''Hun bliver vores. Uanset hvem der står i vejen, hvis hun har tiltrukket os, så er vi klar til at fortære hende.''
''Og så være det,'' afslutter jeg med et beslutsomt blik i ansigtet. ''Besættelsen af hende vil være det, der guider os, og vi vil sikre, at hun bliver en del af vores liv, uanset hvad det koster.''
Vi udveksler faste blikke, en stille forståelse passerer imellem os. Beslutningen er truffet. Hun bliver vores. Og intet, og ingen, vil stoppe os fra at opnå det.