♥ Kapitel 6 ♥
Magnus Darkmore.
Vi havde brug for en ny stuepige i palæet, så jeg bad min sekretær, Amelia, om at sætte en annonce i aviserne. Da jeg ikke ønskede at håndtere interviewene alene, inviterede jeg mine brødre til at ledsage mig: Kael, den anden bror, en anerkendt dommer, og Damien, den tredje bror, som er læge. Kael er seksogtredive, Damien er femogtredive, og jeg er den ældste på otteogtredive.
De første kandidater var en katastrofe. De virkede mere interesserede i at kaste sig over os end i at vise deres kvalifikationer. Kael, med sin grove og sarkastiske måde, holdt sig ikke tilbage. Han gjorde altid en dyd ud af at ydmyge pigerne, noget der morede Damien dybt. Jeg må indrømme, at jeg også fandt situationen underholdende. At se deres reaktion på hans provokationer og den ubehag, det medførte, var en forestilling i sig selv.
Men hvad vi ikke havde forventet, var, at den næste kandidat ville fange vores opmærksomhed. Da hun trådte ind på kontoret, vidste vi straks, at hun var anderledes end de andre.
Yara Blake havde en tilstedeværelse, der var både diskret og iøjnefaldende. Hendes perfekt jævne mørke hud stod i kontrast til hendes lange, skinnende hår, som faldt i bløde bølger over hendes skuldre. Det subtile glimt i hendes brune øjne, næsten gyldne i lyset fra kontoret, afslørede en blanding af generthed og noget dybere, som om der var en uudtalt historie bag det blik. Hendes ansigt, med sine fine og udtryksfulde træk, var indrammet af en pandehår, der blødgjorde hendes udseende, mens hendes tynde, naturligt lyserøde læber forblev lukket i en nervøs linje.
Hendes krop, selvom den ikke var overdreven kurvet, havde en subtil ynde, en naturlig elegance. Desuden var hendes holdning oprejst, men med en svag fremadrettet hældning, som om hun konstant forberedte sig på at trække sig tilbage eller beskytte sig selv. Måden hendes arme var let trukket ind langs hendes krop og måden hendes små, langfingrede hænder bevægede sig nervøst over hendes lår var et klart tegn på hendes angst. Der var noget ved måden, hun sænkede sit blik på, som om hun forsøgte at undgå enhver konfrontation, der udstrålede en blanding af skrøbelighed og renhed, der tiltrak os på en uventet måde.
Vi blev endnu mere nysgerrige, da hun afslørede, at hun var gift. I stedet for at afskrække os, tændte det kun en flamme af nysgerrighed og begær. Hendes blide væsen og måden, hun nervøst førte sine hænder over sit lår, fangede vores opmærksomhed og vækkede en interesse, jeg ikke havde forventet. Mine brødre og jeg har ikke noget imod at dele den samme kvinde. Faktisk er det noget, vi gør ret ofte, men måden hun opførte sig på, så tilbagetrukket og med et sådan underdanigt blik, var særligt stimulerende for mig.
Det, der overraskede mig, var effekten af hendes tilstedeværelse på mig og mine brødre. Der var noget ved hendes reserverede væsen og den måde, hun virkede ængstelig og nervøs, men samtidig kontrolleret, der vækkede vores nysgerrighed og tiltrækning. Kombinationen af hendes subtile skønhed og hendes underdanige holdning gjorde, at vi alle ønskede at finde ud af mere om hende, udforske hendes personlighed og hvad der lå bag den tilsyneladende skrøbelige facade. Ønsket om at afdække denne gåde var håndgribeligt, og det var uden tvivl noget, der udfordrede og tiltrak os på måder, vi ikke havde forventet.
14:00 '' Kontor. '' Eldoria.
'' Magnus? '' Kaels stemme rev mig ud af mine tanker.
'' Ja? '' Jeg vendte mig mod ham.
''Du tænkte på hende, ikke?'' spurgte Damien med et smil på læben.
Jeg krydsede benene og holdt mit ansigt neutralt.
''Det er ikke som om, I ikke også tænkte på hende.'' Kael lænede sig tilbage i sin stol og lagde fødderne op på mit skrivebord.
''Jeg vil ikke lyve, den pige fangede min opmærksomhed. Og ikke kun min, men vores opmærksomhed.
''Jeg er sikker på, at det, der fangede vores opmærksomhed, var hendes blide væsen og renheden i hendes øjne. Måden hun opførte sig underdanigt på. For pokker, det er svært at finde kvinder som hende nu om dage,'' sagde Damien og kørte en hånd gennem sit hår.
''Faktisk er det ret svært at finde sådanne underdanige og rene kvinder,'' sagde jeg og nikkede enig.
''Jeg vil korrumpere den renhed,'' sagde Kael pludselig med et smil på læben. ''Jeg forestiller mig hende stønne, mens hun kravler op på min pik.''
Billedet af denne scene fløj gennem mit hoved og sendte kuldegysninger gennem min krop. Jeg krydsede benene for at skjule beviserne i mine bukser.
''Kontroller dig selv, bror. Husk, hun er ikke som de ludere, vi har samlet op. Vi bør tage det roligt,'' sagde jeg blidt.
Damien lo og fangede vores opmærksomhed.
''Kontroller dig selv, bror? Du er den værste af os, som overhovedet ikke har nogen kontrol.'' Jeg gav et lille smil.
''Lad os bare tage det roligt, vi er ikke primitive dyr i brunst. Denne tiltrækning, vi føler for hende, er bare et ønske om at udnytte hendes sårbarhed. Jeg må indrømme, at hendes underdanige væsen virkelig ramte mig, og måden hun kaldte mig herre på, var endnu mere ophidsende.''
De begge endte med at le.
''Du er en pervert, bror. Og hvad værre er, sadistisk.'' Kael sagde, grinende. Noget jeg ikke er uenig i.
Jeg er virkelig en sadist. Jeg kan lide at have kontrol over situationen, at manipulere og lege med følelserne hos folk omkring mig. Det er en kraftfuld fornemmelse, en der giver mig en pervers tilfredsstillelse, som jeg ikke kan benægte. Hvis der er én ting, der fascinerer mig, er det evnen til at bøje nogens vilje og få dem til at underkaste sig mine ønsker, hvad enten det er af frygt, tiltrækning eller en anden grund.
Det er ikke bare fornøjelsen ved kontrol, men udfordringen det repræsenterer. Hver person har deres egne svagheder, deres egne sårbarheder, og at opdage hvordan man udnytter dem er som et intellektuelt spil for mig. Følelsen af at have nogen i min hule hånd, vide at jeg kan manipulere deres handlinger og tanker, er noget der giver mig en følelse af absolut dominans.