Tumling
-Jacey-
Jeg prøvede at lade være med at grine af Caleb, da han gik ud i vandet og det nåede ham til lårene. Jeg prøvede virkelig.
Men da han også formåede at snuble over en stor sten og lande lige på sin røv, kunne jeg ikke holde et højt grin tilbage. Det var ikke særlig damet. Men det var ærligt.
Heldigvis grinede Jeanie og min far også.
"Det bliver en kold tur til lejren for dig," lo min far og rakte en hånd ud til Caleb for at hjælpe ham op igen.
"Jeg går og skifter," mumlede Caleb og gravede sine tennissko ned i den løse sand under ham, mens han kom op af vandet med en sugende lyd ved fødderne.
"Glem ikke dine støvler denne gang!" råbte min far.
Det var september i Ontario, og vi var flere timer nord for Thunder Bay. I dag var det omkring 21 grader, men det ville ikke betyde noget, når vi var ude på det åbne vand. Caleb ville fryse i vindpisket, vådt tøj.
Caleb havde nogle valgte ord til min far, som han mumlede under sin ånde, da han gik forbi mig, men jeg havde bestemt ikke tænkt mig at fortælle det til far. Han var så vred, at han tog min fars rygsæk i stedet for sin egen, mens han marcherede ind i skoven.
Jeg kunne næppe bebrejde ham. De var begge blå.
Jeanie bemærkede det ikke, men min far havde et vidende udtryk i ansigtet og smålo for sig selv.
Jeg sukkede, og mens Jeanie og min far begyndte at læsse båden og kanoen med vores udstyr, greb jeg Calebs rygsæk og gik for at finde ham.
"Caleb!" kaldte jeg og gik forsigtigt over tynde faldne birketræer og gennem knæhøje grønne ukrudt. "Caleb, du tog den forkerte—"
Hvad end jeg ellers havde været ved at sige, satte sig fast i halsen på mig. Caleb Killeen, den uvelkomne rogue i hver eneste våde drøm, jeg nogensinde havde haft, stod nøgen mellem to tynde fyrretræer.
Jeg så ham i profil, hvilket betød, at jeg fik et godt kig på ikke kun en hård, tonet røv, men også tonede mavemuskler, en stærk ryg, brede skuldre og muskuløse arme og ben. Jeg kunne endda se hans... ja... DEN. Han så ud til at være ret godt udstyret på det område, men jeg havde aldrig set en tæt på før. Alt jeg havde at gå ud fra, var et hemmeligt besøg mine venner og jeg tog til Sex World engang.
Det tog mig et godt to minutter at indse, at Caleb havde set mig. Han foldede sine arme over brystet og vendte sig mod mig, stadig i intet andet end hans fødselsdragt.
"Behøver du noget, Jocelyn?" spurgte Caleb mig.
Åh, det gjorde jeg. Varme samlede sig mellem mine ben, mens jeg prøvede meget, meget hårdt at hæve mine øjne et sted over hans talje. "Jeg..."
"Du ved, vores forældre er ikke mere end ti meter væk. Vil du virkelig gøre det her og nu?" fortsatte Caleb, hans stemme sensuel på en måde, jeg aldrig havde hørt før.
"Gøre... hvad?" spurgte jeg, og det lykkedes mig endelig at rive mine øjne væk fra hans brystmuskler og møde hans blik.
Caleb gav mig et langsomt smil. "Lad os ikke spille spil, Jocelyn. Du kom herud i håb om noget. Fik du nok, eller håbede du på... mere?"
Jeg vidste ikke, at min kæbe hang åben, før jeg skulle bruge den til at forme flere ord. "Fars... rygsæk... ikke... din..." stammede jeg.
Tilsyneladende havde Caleb ikke forventet det. "Undskyld?"
Jeg svingede Calebs rygsæk af min skulder og holdt den i arms længde, selvom min arm rystede. Jeg sagde til mig selv, at det var fordi rygsækken var tung.
"Du... du har... fars... rygsæk," prøvede jeg igen og klemte mine øjne sammen.
Caleb var stille et øjeblik. Så var der en roden lyd. "For fanden!"
Jeg rørte mig ikke. Jeg turde ikke åbne mine øjne. Det var ligegyldigt alligevel. Calebs nøgne krop ville for evigt være ætset fast på bagsiden af mine øjenlåg.
Efter mere roden rundt og et par bandeord, begyndte en våd splat-splat lyd at nærme sig mig.
Varme strålede fra Calebs krop, og hans ånde kærtegnede de hårtotter, der var sluppet løs fra min fletning. Hans stærke hånd dækkede min og løsrev hans taske fra mine fingre.
"Du kan åbne dine øjne, Jocelyn. Jeg er ikke nøgen," sagde Caleb stille.
Jeg kiggede med det ene øje, så det andet. "U-undskyld. Jeg ville virkelig bare hjælpe."
"Jeg ved det," svarede Caleb. "Og jeg er ked af det. Jeg troede, du var her for... noget andet."
Da hans blå øjne borede sig ind i mine grønne, mærkede jeg en knude i maven. "Som hvad?" hviskede jeg.
Calebs øjne faldt på mine læber, hans hånd rakte ud for at lege med enden af min fletning. "Gå tilbage til landingspladsen."
Hans stemme var hæs. Jeg ville have kaldt den plaget, hvis jeg skulle gætte, men ingen mand havde nogensinde talt til mig med den tone før. "Men—"
"Gå tilbage til landingspladsen, Jocelyn!" råbte Caleb og slap min fletning, som om den havde brændt ham.
Jeg snublede over mine egne støvler og bakkede væk fra ham. "Undskyld!" sagde jeg. "Undskyld, undskyld!"
Selv mens jeg skyndte mig væk, vendte jeg mig om og så Caleb gå tilbage mod min fars taske med sin egen over skulderen. Han havde sine våde boksershorts på fra sit fald i søen, og det grå bomuld skjulte ikke meget.
Da jeg kom tilbage til landingspladsen, var jeg forvirret og frustreret. Hvad havde Caleb egentlig forsøgt at gøre? Hvorfor troede han, at jeg var der i første omgang? Hvad i alverden foregik der?
"Allerede solskoldet?" kvidrede Jeanie, da hun så mig komme ud af buskadset. Hun rakte ned i en taske, hun havde haft med i bilen, og tog noget solcreme frem. "Man kan aldrig være for forsigtig." Jeanie åbnede toppen og begyndte at duppe noget på mit ansigt.
"Det er fint. Jeg ville bare give Caleb hans taske, så han kunne skifte," sagde jeg hurtigt. Selvom jeg lod hende tage sig lidt mere af mig, da det gjorde hende glad.
"Du bragte ham hans taske?" spurgte min far, som om jeg havde aflyst julen.
Jeg rynkede panden ad ham over Jeanies skulder. "Selvfølgelig gjorde jeg det! Ville du have ham til at gå tilbage her nøgen?"
"Han ville ikke være kommet tilbage her nøgen. Bare lidt mindre GQ," snøftede min far.
Jeanie var færdig med at gnide solcremen ind i min hud. "Hank Collins, sendte du min søn ud i skoven med dit tøj? Han kan ikke passe det!" Hun klappede min arm. "Du er så kærlig, Jacey, at tage dig af din bror på den måde."
"At tage sig af din bror på hvilken måde?" spurgte Caleb, mens han slentrede tilbage mod os, som om jeg ikke lige havde set ham nøgen, og han ikke... ikke...
Ikke hvad? Kastet sig over mig? Det tvivlede jeg på.
"Nå, det ser ud til, at Hank her håbede, du ville komme tilbage i nogle slidte camo-bukser og en 'Gone Fishin'' T-shirt," forklarede Jeanie, stadig med øjnene rettet mod sin mand. "Glemt selvfølgelig, at hans bukser ville falde af dig, og hans skjorte ville være som husholdningsfilm."
"Ja," sagde Caleb enig. "Hvis det ikke var for Jocelyn, kunne jeg have endt med at udsætte uskyldige unge øjne for noget."
Jeg tog flere dybe indåndinger for at stoppe mig selv fra at blive endnu mere rød. Jeg var ret sikker på, at Jeanie også havde eukalyptus i den taske.
"Jeg formoder," brummede min far. "Men det ville have været skide sjovt."
"Jeg tror, du og jeg har forskellige definitioner—" begyndte Caleb.
"Hvorfor pakker vi ikke bådene færdig, ja?" afbrød Jeanie hurtigt, før de to mænd kunne begynde at skændes.
Af en eller anden grund havde min far altid en evne til at irritere Caleb. Jeg hjalp Jeanie med at bevare freden ved at løbe over for at hente de indpakkede petroleumslamper og skynde mig hen til bådene. Jeanie greb sin taske med alle remedierne og en kasse med reb.
Caleb og min far stirrede på hinanden et øjeblik, før de gik i gang med at læsse køletaskerne og benzindunkene, før vi begyndte at stable telte og andre pakker ovenpå. Min far gjorde motorerne klar på båden og kanoen, mens Caleb gik hen og parkerede Suburbanen på en lysning lige ved skovvejen.
"Drengen har brug for at få lidt humor," klagede min far til Jeanie.
"Han er bare under meget pres, skat," svarede Jeanie. "Jeg er sikker på, han retter sig. Det her bliver en fantastisk ferie."
Da bådene var pakket, hoppede jeg ned i bagenden af kanoen og antog, at jeg skulle styre motoren.
"Nej, Jacey, jeg har brug for dig oppe foran til at dirigere Caleb," sagde min far. "Lad mændene tage bådene igennem."
"Men... Far, der er strømhvirvler. Har Caleb nogensinde kørt en motor før?" spurgte jeg.
Min far rynkede panden. "Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har ladet dig tage strømhvirvlerne. Caleb er en voksen mand. Han skal nok finde ud af det."
Jeg kiggede hjælpeløst på Jeanie, men hun trak blot på skuldrene. Det virkede som om, jeg var i undertal.
Eller måske ikke. "Jeg ser ingen grund til, at Jocelyn ikke kan styre motoren," sagde Caleb.
"Vil du nu fortælle mig, at du aldrig har kørt en motor før?" hånede min far.
Calebs næsebor blussede. "Det har jeg. På en speedbåd."
"Det her bliver nemt i sammenligning. Kom nu, hop på. Jacey vil skubbe dig af," beordrede min far.
"Det er okay," sagde jeg hurtigt til Caleb. "Bare gør, som han siger." Jeg ville ikke have, at der skulle blive en kamp. Ikke lige i starten af vores tur.
"Det er virkelig ikke okay." Caleb tog et skridt hen mod min fars båd.
Jeg lagde en hånd på hans muskuløse arm. "Please."
Caleb kiggede ned på mig i lang tid. Så vendte han sig om og kravlede ind i kanoen, på vej tilbage til motoren, der var fastgjort til den flade ende.
Jeg løsnede kanoen og skubbede os af sted. "Du kan trække i snoren nu," sagde jeg, da jeg vurderede, at vi var langt nok væk fra kysten. "Motorbladet burde ikke ramme noget herude."
Caleb nikkede og begyndte at trække i snoren.
Min far havde selv skubbet sin båd af sted, med Jeanie siddende som en prinsesse og fnisende i midten. Han kyssede sin kone, mens han nærmest kravlede lige over hende for at komme til motoren. Han fik startet deres motor med et enkelt træk, og så lænede han sig tilbage for at prale, mens Caleb måtte trække flere gange og stadig ikke kunne få vores motor i gang.
"Han nyder det her," mumlede Caleb, så kun jeg kunne høre det.
Jeg sukkede. "Sandsynligvis. Okay, Caleb, det kan være en af tre ting. For det første, du trækker måske ikke hårdt nok i rebet. For det andet, motoren kan være oversvømmet. Eller for det tredje, der er måske ikke nok benzin presset ind til at få den til at starte. Prøv at klemme den pære to eller tre gange."
Caleb kørte vredt hånden gennem håret og gjorde, som jeg sagde, og klemte pæren. Han trak i rebet igen. Denne gang startede motoren, og den summede tilfreds.
"Han burde have ladet dig styre båden," snerrede Caleb.
"Det er okay," sagde jeg igen. "En god læringsmulighed for dig."
Min far lo og klappede i hænderne. "Godt klaret, Caleb! Se, Jacey, jeg sagde jo, at han ville få styr på det. Nu, følg mig! Når jeg går til venstre eller højre, går du til venstre eller højre. Når jeg sætter farten ned, sætter du farten ned. Forstået? Der er klipper som kæmpers tænder overalt i denne sø, men jeg har været her ofte nok til at vide, hvor de er."
"Fint," sagde Caleb.
Min far rystede på hovedet og mumlede noget til Jeanie, som sendte os et bedende blik, når min far ikke kiggede.
"Lad os bare prøve at få det til at fungere for din mors skyld, okay?" råbte jeg over lyden af vores motor, mens Caleb satte gashåndtaget i gear og fik os til at suse hen over søen efter min far.
Caleb rystede på hovedet ad mig. "Gud, Jocelyn, man skulle tro, det var vores forældres bryllupsrejse og ikke din attende fødselsdag. Jeg forstår ikke, hvorfor du finder dig i hans pis."
Jeg krympede mig og bøjede hovedet, trak skyggen af min kasket længere ned over øjnene.
"Pis," sagde Caleb, lige højt nok til at blive hørt over motoren. "Pis, Jocelyn, jeg er ked af det. Jeg gør alt forkert. Det er ikke din skyld, at din far kan være en kæmpe idiot."
"Hvordan med, at du bare koncentrerer dig om ikke at ramme den store sten der, og så taler vi, hvis vi er nødt til det," svarede jeg, før jeg faldt i tavshed og holdt hovedet nede, så Caleb kunne se foran sig.
Til hans ros lod Caleb mig være efter det. Min far, som blærede sig lidt med sin kraftigere motor, holdt sig umuligt langt foran os, stoppede her og der og ventede på, at vi skulle indhente ham.
Jeg kunne næsten se dampen komme ud af Calebs ører.
"Ville bare sikre mig, at I ikke blev væk deromme," lo min far, mens han dinglede omkring ti meter fra strømfaldene.
"Jocelyn er en god navigatør," sagde Caleb. "Vi havde ingen problemer. Selvom du gjorde det lidt svært at følge dig, da du gav os den mindre motor."
Jeg satte mig op og borede neglene ind i Calebs knæ.
Min fars ansigtsudtryk blev surt. "Dreng, du tager det sjove ud af alting."
Caleb ignorerede mine negle. "Nå, men det var dig, der hele tiden sagde, hvor farlig denne sø er, og så susede du to mil foran os—"
"Så, far, hvorfor forklarer du ikke Caleb om strømfaldene?" afbrød jeg.
Jeanie sendte mig et taknemmeligt blik.
Min far brummede lidt, så rettede han ryggen og begyndte at forklare om strømfaldene. "Kan du se den sten lige der? Med vandet, der løber over den? Du sigter lige mod den. Også, lås motoren op, så den kan hoppe. Hvis motoren er låst, kan du miste en propel, og så er du på den."
"Fint," svarede Caleb gennem sammenbidte tænder.
"Vi er heldige. Vandet er højt nok til, at vi ikke behøver at trække bådene igennem; vi kan bare sejle igennem," fortsatte min far. "Jacey, du tager en åre og skubber fra klipperne, hvis du har brug for det."
Jeg havde allerede en åre i hånden.
"Nu, følg mig!" Min far navigerede forsigtigt sin båd mod og gennem strømfaldene.
Det var heldigt, at de kom igennem uden hændelser, for det så ikke ud til, at Jeanie ville vide, hvad hun skulle gøre med en åre.
Jeg kiggede tilbage på Caleb. "Vores tur."
"Jubel." Caleb tog en dyb indånding og fulgte den vej, min far var gået—kun lidt for langt til højre.
"Åh lort!" skreg jeg, da vandet fangede os og sendte os drejende sidelæns.