Read with BonusRead with Bonus

167. MILAN BRUN (POV)

En mand træder ind med faste skridt, hans telefon er næsten knust i hans hånd. Hans entré fanger mit blik, men ikke nok til at få mig til at tage hans ansigt ind i længere tid. Jeg ser hans øjne vidt åbne, hans ansigt rødere end hans hals, som om han kvæles af raseri — eller måske er hans krave alt ...