Read with BonusRead with Bonus

KAPITEL HUNDREDE OG NIOGHALVFJERDS

Alt fløj forbi i en tåge, jeg lagde knap nok mærke til noget af det, fordi det føltes som om nogen havde stukket deres hænder ind i mit hjerte og prøvede at rive det ud.

"Er du okay?" spurgte Axel mig for gud ved hvilken gang.

"Jeg har det fint, skat, fokuser," svarede jeg med en tvungen latter.

...