2. Hvem er du?
"Undskyld mig, var det en fucking trussel?"
Han stoppede op og kiggede på mig et øjeblik, tilsyneladende lidt overrasket over mit ret dristige svar.
Jeg gætter på, at han ikke havde forventet det fra en som mig.
Og for at være helt ærlig, så var mit udseende faktisk lidt vildledende. Jeg var lav og mere til den tynde side, med farverige tøj og et babyansigt, men lad dig ikke narre af det.
For du skal se, jeg havde en fucked-up personlighed, der opvejede alt det.
Jeg var ikke en, man ville rode med.
Sandheden er, at efter så mange uønskede tilnærmelser fra drenge og spydige kommentarer fra jaloux kællinger, lærte jeg at få en tykkere hud og blive hårdere allerede fra tolvårsalderen. Mobning gjorde en sådan nogle gange.
"Hmm...killingen har kløer," mumlede han under sin ånde, hans mørke blik holdt mit på en temmelig udfordrende måde.
"Lad mig være, særling. Du ved ikke engang noget om mig," svarede jeg og vendte mit blik tilbage mod læreren.
Der røg hans chance for at blive venner med mig.
"Åh, men jeg ved, hvem du er, Carina Evangeline DeLuca," hviskede han tæt ved mit øre.
Mit blod frøs øjeblikkeligt ved lyden af det, og jeg forblev helt stille, da jeg nægtede at se på ham igen.
Hvordan vidste han det? Og hvorfor?
Ingen kendte mit fulde navn. Ikke engang mine to bedste venner.
Ingen, undtagen min egen familie.
Jeg vidste ikke engang, hvorfor vi skulle holde vores fulde navne hemmelige, men det gjorde vi altid, lige siden vi kunne stave dem.
Fars sidste ønske.
Men på en eller anden måde vidste denne skræmmende og mørke fyr, der sad lige ved siden af mig, det.
Hvordan? Hvorfor?
Hvorfor nu?
Jeg blev ved med at spørge mig selv, mens jeg stirrede tomt foran mig og ignorerede ham så meget, jeg kunne, indtil klokken endelig ringede.
Jeg kunne ikke komme væk hurtigere, da jeg klodset greb mine ting og praktisk talt styrtede direkte mod døren, knap hørende Jess råbe noget et sted tæt bagved.
Jeg tog mig ikke af hende og løb i stedet for at finde min søster, mine øjne vidt åbne og mit hjerte hamrende, da jeg så hende gå ned ad gangen med Kayla.
Jeg gav hende et sigende blik, så snart hendes hasselnøddebrune øjne faldt på mig, og skyndte mig frem for at gribe hendes arm og hurtigt trække hende hele vejen mod pigernes toilet, før vores venner overhovedet kunne prøve at spørge, hvad der skete.
"Han ved det. Han ved mit navn, Dre," hviskede jeg i panik, så snart vi kom ind og låste os inde, og modtog et vildt blik fra hende.
"Hvad? Hvem?"
"Den mærkelige goth fyr, vi så på parkeringspladsen!"
"Hvem? Den lækre? Nathan?" Hun løftede et øjenbryn.
"Ja, den-"
"For helvede, Dre, stop med at tænke med din fisse," holdt jeg en pause for at skælde hende ud.
"Men hvordan - spurgte du ham, hvem han er, eller hvad han vil?"
"Nej! Selvfølgelig ikke, er du fucking sindssyg? Jeg løb ud derfra så hurtigt jeg kunne!"
"For helvede? Hvad nu? Hvad gør vi?"
"Jeg ved det ikke-" Min stemme døde, så snart vi hørte de få bank fra den anden side af badeværelsesdøren.
"Guys? Hvad sker der derinde? Er I okay?" Vi kunne høre Kaylas dæmpede stemme fra den anden side, der lød oprigtigt bekymret.
For helvede.
Jeg pustede ud med et suk og kastede Andrea blikket, der sagde, at vi ville tale om det senere, før jeg gik hen for at låse døren op og bemærkede deres vildt bekymrede ansigter, da både Jess og Kayla stod i døråbningen.
"Hvad skete der? Hvorfor løb I så hurtigt derind?"
"Falsk alarm. Jeg troede, jeg fik min menstruation tidligere," løj jeg let med en grimasse, hvilket gav mig mærkelige blikke fra dem. Dog kommenterede de ikke yderligere på det og lod os begge gå ud, før vi sammen gik hen til vores skabe.
"Så, hvordan var din tid med Nate?" spurgte Jess med et frækt smil, så snart vi stoppede ved vores skabe.
"Jeg vil aldrig tilgive dig for det! Hvorfor lod du mig sidde ved siden af ham? Han er en fucking særling!" klagede jeg vredt, mens jeg låste mit skab op og smed mine ting ind.
"Ooh, så slemt?"
"Hvad gjorde han?" spurgte hun interesseret.
"Han var bare...virkelig irriterende," prøvede jeg mit bedste at forklare hans mærkelige opførsel.
"Virkelig?"
"Han talte faktisk med dig? Hvad sagde han?" spurgte Kayla, mens hun rykkede lidt tættere på, begge så interesserede, som de kiggede på mig med ivrighed.
Hvad fanden? Hvorfor var det her så interessant?
"At han vil... bide eller hvad det nu er," sagde jeg vagtsomt med et mildt ryst på hovedet, mens jeg mindedes vores korte samtale.
Hvem var han? Hvad ville han med mig?
"Det ser ud til, at nogen har fået øje på dig," hørte jeg Jess sige med en sarkastisk tone, mens jeg greb det, jeg havde brug for til næste lektion fra min rygsæk, og kastede hende et vantro blik.
"Virkelig," sagde hun, og vinkede mig stille til at kigge over skulderen, mens hun sendte et suggestivt blik, og af en eller anden grund slog mit hjerte en kolbøtte, så snart mit blik faldt på ham, og jeg bemærkede, hvordan han blev ved med at kigge direkte på mig, mens han gik ned ad gangen, tættere og tættere på.
Tiden syntes at gå i stå, mens vi kiggede på hinanden, hans smaragdgrønne øjne stirrede intenst tilbage i mine, og jeg glemte endda, hvordan man trækker vejret.
Hvem er du?
Jeg blev ved med at spørge mig selv, mens vi holdt øjenkontakten, indtil han gik forbi mig, hvor jeg højlydt udåndede, som om jeg havde holdt vejret for længe.
"Carrie? Er du okay skat?" hørte jeg Kayla spørge, og trak mig brat tilbage til virkeligheden, mens jeg hurtigt nikkede.
"Ja, lad os gå til klasseværelset," sagde jeg fraværende, stadig påvirket af hvad der lige var sket, mens jeg gav min søster et kram og derefter greb Jessica's arm og begyndte at gå mod vores næste lektion, da klokken allerede havde ringet igen.
"Whoa, langsom ned Care-bear," sagde hun med et fnis, mens jeg praktisk talt trak hende efter mig gennem gangene, indtil vi nåede vores destination, denne gang lod jeg hende gå ind først.
"Ingen måde. Ingen fucking måde," mumlede jeg vantro under min ånde, da jeg bemærkede ham allerede sidde inde, lige bag de eneste to ledige pladser i hele klasseværelset.
Du må da lave sjov.
Jeg klagede mentalt, mens jeg slæbte mig hen til pladserne fulgt af Jess, uden overhovedet at bekymre mig om at glatte min nederdel, da jeg ret vredt plumpede ned på en af dem, og valgte at sidde lige foran ham.
Jeg sukkede og smed mine ting over bordet, livløst stirrende på vores lærer, da hun begyndte at plapre om kemiske forbindelser og hvad ved jeg.
"Søde trusser," hørte jeg pludselig ham hviske lige bag mit øre, mit ansigt brændte varmt, da jeg endelig indså, at min nederdel må være fløjet op, da jeg satte mig ned, og dermed ved et uheld blinkede ham.
"Din fucking perverse," knurrede jeg under min ånde, uden overhovedet at vende mig og kaste ham et enkelt blik.
"Hvad var det, frøken DeLuca?" sagde vores lærer pludselig, og dømmer efter udtrykket i hendes ansigt, måtte hun helt sikkert have hørt, hvad jeg lige havde sagt.
Fuck.
"Ingenting," sagde jeg akavet som svar, lige bemærkede, hvordan hele klasseværelset nu stirrede direkte i vores retning.
Men hvad der virkelig forvirrede mig, var de generelt skræmte udtryk på deres ansigter, tilsyneladende chokerede over min frækhed.
Hvad fa-
"Hvad fanden stirrer I alle på?" udbrød jeg, før jeg overhovedet kunne stoppe mig selv, hørte Jess slippe et lille fnis, mens nogle af dem hurtigt vendte blikket væk, mens andre bare fortsatte med at stirre.
"Frøken DeLuca, ud. Nu!" råbte fru Wheeler pludselig til mig, hendes tynde og knoglede ansigt helt rødt af vrede, mens hun stirrede på mig.
Fantastisk. Første dag i ugen og jeg blev allerede smidt ud.
Jeg sukkede og greb skødesløst mine ting, før jeg gav Jess et undskyldende blik, mit bord skreg over trægulvet, da jeg ret hårdt skubbede det væk og rejste mig, kastede alle et grimt blik, før jeg stormede ud.
Ligegyldigt. Fuck det her lort.
Jeg smækkede højlydt døren bag mig og gik væk, holdt blikket på det hvidflisede gulv, mens jeg gik hen til mit skab.
Jeg låste det så op og smed mine ting ind, besluttede mig for bare at gå udenfor og nyde solen, da jeg alligevel ikke havde noget bedre at lave.
Jeg skubbede mig forbi indgangsdørene og trådte udenfor, lynede min lyserøde fluffy jakke op, da det stadig føltes lidt køligt, og bemærkede tilfældigt, at mine hvide strømper var gledet lidt længere ned ad mine ben.
Så jeg bøjede mig ned og trak dem op igen, da der alligevel ikke var nogen udenfor til at se mig, næsten uden at høre den umiskendelige lyd af indgangsdørene, der blev skubbet op, da nogen trådte udenfor lige efter mig.