Kapitel 3
*** TRIGGER WARNING: Dette kapitel indeholder triggere som voldtægt, tortur, let kink / BDSM, og blod. Jeg vil altid forsøge at give læserne en advarsel, når jeg skriver sådanne kapitler, men vær opmærksom på, at alle fremtidige kapitler vil indeholde noget ekstra uartigt indhold, så hvis du har besluttet at læse videre, skal du vide, at du er blevet advaret.***
Athenas synsvinkel
Smerte. Smerte er altid en konstant påmindelse om, hvorfor jeg er her, smerte fra dem, der hader mig i stedet for at elske og beskytte mig, som de burde. Smerte, der tjener som en påmindelse om alt, hvad jeg har været igennem, og hvad jeg stadig går igennem, da min onkel groft trak mig ned i kælderen.
Jeg var ikke sikker på, hvorfor han havde gjort det, men da jeg endelig kom ned ad trappen i morges, blev jeg straks mødt af en lige så vred onkel, der nærmest råbte af mig for angiveligt at have forsøgt at angribe min kusine, når det i virkeligheden ikke var mig, der angreb, men Diana, da hun besluttede at smække mig ind i min værelsesdør og stikke dørhåndtaget ind i min ryg.
Efter det øjeblik vidste jeg det. Jeg vidste, at uanset hvad jeg gjorde, ville Diana altid finde en måde at få sine forældre til at tro, at det hele var min skyld, og at hun bare var et uskyldigt offer i det hele. For sådan har det været siden min afvisning af Jacob, og den dag mit liv blev til helvede, for det var ikke mit valg at blive parret med ham, men Månegudindens.
"Du UTAKKNEMLIGE barn," brøler Collin, mens han begynder at lænke mig til en støttebjælke, der hang lige over mit hoved. Mine hænder bliver løftet over mit hoved og derefter låst fast i et par sølvmanchetter, der smertefuldt klemmer sig ind i min hud, mine bånd stramme for at forhindre mig i at slippe væk, mens jeg nu hænger der.
"Vær sød, Onkel... Jeg gjorde det ikke," klynker jeg i håb om, at han ville lytte til mig. Men som altid gider han ikke, da han bevæger sig for at hente noget fra en af de træbænke, der var dernede. Selvfølgelig tager det ikke lang tid at finde ud af, hvad det var, han greb, da han slog mig med det, og det ramte mig over brystet.
En pisk, en lang tyk læderpisk, som han svinger mod mig igen og lader den bide sig ind i min hud, mens den river fronten af min skjorte lidt. "Løgne," siger Collin igen, mens han svinger pisken igen og rammer sit mål endnu en gang, mens jeg klynker af smerte.
"Vær sød... Jeg skal nok være god," beder jeg, ikke ønskende at blive slået, især med Mating Ball lige om hjørnet, og mig tvunget til at hjælpe med forberedelserne, mens min krop gradvist heler fra den sidste tæsk, jeg havde fået.
"Åh, du skal nok blive god, når jeg er færdig med dig," håner Collin, mens han begynder at cirkle omkring mig, som om jeg pludselig er blevet hans bytte. Hans smaragdgrønne øjne følger mig, mens han langsomt bevæger sig bag mig, piskens greb stadig i hans hånd, før han igen svinger den fremad og lader den ramme min ryg, hvilket får et skrig til at undslippe mine læber, da den lander mellem mine skulderblade og flår min ryg op.
"Nå," siger Collin. "Jeg vil høre dig tælle," og med det svinger han pisken igen, hvilket får den til at lande et andet sted på min ryg. Jeg skriger igen, uvidende om, at Brian havde fulgt os ned i kælderen.
Da jeg ikke straks gør, som jeg bliver bedt om, slipper min onkel pisken løs igen. "JEG SAGDE, TÆL! ELLERS BLIVER JEG VED MED AT TILFØJE SMERTE, INDTIL DU GØR DET."
"E-En..." klynker jeg, da pisken rammer igen, denne gang hårdere end de to foregående gange.
"T-To"
"Tre"
"Fire"
Da jeg når til fem, brænder min ryg allerede, hvert slag skærer min ryg mere og mere i små stykker, mens blodet begynder at sive ud og gør mig svimmel.
"Otte"
"Ni"
"T-Ti"
Ved det tiende piskeslag kunne jeg ikke kontrollere mine tårer, som fortsatte med at løbe ned ad mine kinder. Min ryg var nu blodig og i ekstrem smerte, da hvert slag ramte sit mål, sammen med et par ekstra, når jeg glemte at tælle som beordret.
"Fremragende," smiler Collin, tydeligt tilfreds med sig selv, mens han lægger pisken væk for at tage noget andet fra bænken, en lille sprøjte fyldt med en mærkelig væske. Han bevæger sig tilbage mod mig og min nu ømme krop.
Da jeg ser sprøjten, forsøger jeg at kæmpe mod mine bindinger, håndjernene bider ind i mine allerede rå håndled fra, da jeg trak i dem under piskningen. Men jo tættere min onkel kommer, jo mere prøver jeg at flygte, for i sprøjten er der en lille dosis ulvebane, som er lige nok til at forhindre mig i at bruge min ulv, men ikke nok til at dræbe den.
"Hold dig i ro," er alt, jeg hører, da min onkel griber fat i mit hoved og river det til siden, før han injicerer mig med nålen og presser ulvebanen ind. Effekten er næsten øjeblikkelig, da jeg føler Artemis glide væk i en induceret søvn, hvilket betyder, at jeg nu er hjælpeløs indtil i morgen, hvor hun vil kunne vågne op igen.
"Hvorfor?" klynker jeg, i håb om at min onkel vil fortælle mig det, men som altid gør han det aldrig, og mine eneste antagelser er, at det er for at forhindre mig i at bruge min ulv i det, der skal ske næste, hvilket sender kuldegysninger gennem mig.
"Spørg ikke om sådan nogle dumme spørgsmål, Athena, du ved hvorfor," var det eneste, han sagde til mig, før han trak noget op af lommen og pressede det ind i min mund, en slags bold, mens han hurtigt fastgjorde den bag mit hoved. Tårerne truede med at falde, da panikken begyndte at sætte ind.
NEJ! skreg jeg lydløst, mens jeg forsøgte at skubbe bolden ud af munden, men det lykkedes ikke, hvilket betød, at nogen andre skulle løsne remmen fra mit hoved.
"Kom nu, Athena, vi er alle voksne her, og min søn kan virkelig godt lide dig," lo grinede min onkel, mens han langsomt trak sig væk fra mig, kun for at blive erstattet af min fætter Brian, hvilket fik mig til at klynke.
"Shhhh, græd ikke," hviskede Brian, mens han blev stående foran mig. "Du ser så smuk ud sådan her," var det eneste, jeg hørte, mens han forsigtigt kærtegnede mit ansigt med den ene hånd, mens den anden hånd bevægede sig for at gribe fat i mit bryst, tårerne begyndte igen at trille ned ad mine kinder.
"Awww, hvad er der galt, har katten taget din tunge?" hånede Brian, mens han tog fat i mit tårevædede ansigt, et smil legede på hans læber, mens han nød min frygt og smerte.
Jeg stirrede så vredt, jeg kunne, og kastede al min smerte og frygt ind i det ene blik, mens jeg gjorde mit bedste for at vise ham, at hvis han prøvede noget med mig, ville jeg sørge for, at han ville fortryde det, så snart jeg blev fri og fik min ulv tilbage.
"Der er det blik," smirkede Brian, mens han lænede sig ind mod mig og snusede til min krop med næsen, mens han langsomt trak den ned langs min hals, hvilket fik mig til at skælve af frygt for, at han ville bide mig og forhindre mig i at finde min anden chance for en mage.
"Vær ikke bekymret, jeg har ikke tænkt mig at bide dig. Hvem ville alligevel have dig, når jeg er færdig," og med det tog Brian en lille kniv frem, som han havde i nærheden, og begyndte at fjerne min skjorte med et par hurtige bevægelser. Kniven skar stoffet væk med lethed, før jeg kun stod tilbage i min blonde-bh fra i morges.
"Gudinde…." stønnede min onkels stemme, som tavst havde overvåget det hele, som om han pludselig blev ophidset af tanken om, at Brian sandsynligvis ville voldtage mig lige her i kælderen.
"Smuk, ikke sandt, far?" spurgte Brian med et smil, mens han tog fat i mit bryst gennem stoffet af min bh, hans tommelfinger gned min brystvorte, hvilket fik mig til at bide ned i gaggen for ikke at skrige.
"Mmm, mere som en luder, hvis du spørger mig," svarede Collin, mens han bevægede sig bag mig, hans hænder gled ned til min talje og begyndte at løsne mine shorts, før de faldt til gulvet og afslørede mig i de matchende blonde-trusser.
Da jeg stod der kun iført undertøj og bh, begyndte jeg pludselig at vride mig, utilpas ved tanken om, at min fætter og nu onkel planlagde at voldtage mig hernede i vores kælder, og uden Artemis kunne jeg hverken beskytte mig selv eller kæmpe imod.
"Hold op med at vride dig," snerrer Collin, mens han fast smækker mig på bagdelen, så det svider, og jeg udstøder et kvalt skrig.
"God pige," kurrer Brian igen, mens han langsomt bevæger sig for at fjerne bh'en, som holdt mine bryster, inden han lod den falde til jorden, hvor min nu iturevne skjorte og aflagte shorts lå. Hans fingre bevægede sig for at klemme mine brystvorter, hvilket fremkaldte endnu et klynk fra mig.
"Sådan en god luder," er alt, jeg hører, før jeg mærker hænder glide ned ad min krop, indtil de langsomt glider ind i mine trusser, hvor de så begynder at invadere mit sted. Tårerne begynder at stige, da dette skulle have været et særligt øjeblik mellem mig og min mage og ikke mellem mig, min onkel og fætter.
"Gudinde... så våd," stønner min onkel, da han dypper en finger i mine folder, hvilket får mig til at vride mig og endnu en hurtig smæk på bagdelen, hvilket får mig til at stoppe igen.
Klynkende kan jeg kun bære det, mens Brian bevæger sig for at fjerne mit sidste stykke tøj, som tilfældigvis var mine trusser. Han bevæger sig langsomt for at trække dem af mig, før han tvinger mig til at sprede mine ben, mens min onkel stikker en anden finger ind og ud af mig, mens Brian knæler foran mig og slikker min klit, hvilket får mig til at rykke ved berøringen.
"STÅ STILLE!" råber Collin, mens han bruger sin anden hånd til smertefuldt at klemme min hofte, hvilket får mig til at fryse, mens begge mænd fortsætter deres overgreb på min krop.
PLEASE... Månegudinde... Få det til at stoppe, beder jeg, mine øjne lukker sig for al smerten og ydmygelsen, jeg blev tvunget til, mens min familie fortsatte. Et par minutter senere og en masse smæk fra min onkel bliver jeg tvunget ind i min orgasme, et kvalt skrig lyder, mens jeg kommer ud over Brians ansigt og min onkels hånd, før de begge til sidst slipper mig.
"Se, det var ikke så slemt," griner Brian, mens han rejser sig, bruger en hånd til at tørre sit ansigt af, mens han gør det, og mine øjne stirrer på ham gennem mine tårer. "Lad hende være, hun kan alligevel ikke gøre noget før i morgen, indtil da er hun stort set ubrugelig. Kom, jeg sender en Omega ned senere for at hjælpe hende," fnyste min onkel, mens han bevægede sig for at forlade kælderen uden så meget som et blik min vej.
"Ærgerligt... Havde du været min, er jeg sikker på, at du ville have været et fantastisk knald, men for dig er der ingen, der vil have dig," siger Brian, før han også vendte sig om og gik, og efterlod mig alene med mine tanker, mens jeg endelig græd for mig selv, mens mørket langsomt overtog mig.