Kapitel tre: Fødselsdag værd at fortryde (Pt 2)
Kapitel 3: Del 2
"...leen, COLLEEN!" en stemme skreg i mit øre og fik mig til at stønne. Jeg stirrede vredt på synderen, ingen andre end Lilly.
"Hvad?" stønnede jeg træt.
"Vi kommer for sent, vågn op!" hendes ord fik mine øjne til at spærre op. Var jeg faldet i søvn? Sukke træt, sprang jeg ud af sengen og slæbte mine fødder til badeværelset. Jeg vaskede mit ansigt og rettede lidt på min make-up. Min kjole så fin ud.
Jeg børstede mine tænder og sprøjtede lidt parfume på. Jeg gik ud, og Lilly piftede anerkendende af mit udseende. "Jeg kan sige dig, du ser sexet ud! Whooo" jublede hun.
Jeg smilede og krogede min arm med hendes. Vi gik ud af døren, efter jeg havde sagt farvel til min mor. Hun ønskede mig held og håbede, jeg ville få en god aften. Jeg smilede, da jeg gik ud af huset og låste døren bag mig.
10 minutter senere...
Så er vi her! En fest! Bemærk min sarkasme.
Vi kiggede på hallen, hvor musikken bragede ud. Jeg gætter på, de startede min egen fødselsdagsfest uden mig, sikke en flok. For at være ærlig, kunne ikke alle lide mig, de lod bare som om, fordi jeg var venner med Lilly.
Vi gik ind, og alle råbte surprise! Wow, de ved i det mindste, hvis fødselsdag det er.
Jeg takkede dem, og Lilly bragte en kage foran mig. Jeg pustede lysene ud og smilede. Jeg håber at finde min mage snart. Jeg håber bare.
Og endelig blev mine bønner besvaret. En smuk, mundvandsfremkaldende duft fangede min opmærksomhed. Endelig. Det er ham. Min ulv blev ved med at røre på sig og hyle i mit hoved, og jeg vidste bare, det var ham.
Jeg gik gennem den fyldte del og op ad trapperne i lokalet. Ind i et mørkt rum. En lav, lystfuld knurren fangede min opmærksomhed.
"Jeg har ventet på dig," sagde stemmen. Jeg gispede i chok, da jeg stod ansigt til ansigt med min mage. Han var ingen andre end alfaen i vores flok. Min alfa.
"d-du kan ikke være det, hvordan?" spurgte jeg. Jeg ville hellere blive parret med en rotte end ham. Han er en player, og ikke nok med det, han er ikke værdig som mage.
"Jeg gætter på, at månegudinden har parret os. Er det ikke sådan?" hånede han mig lidt, mens han smålo.
"Jeg nægter at blive parret med en som dig," spyttede jeg. Han greb mine håndled og pressede mig op ad væggen.
"Men du afviser mig heller ikke," sagde han med kraft. Han har ret.
Pludselig gik en brændende følelse gennem min krop, det kan ikke være, det er ikke muligt. Hans øjne blev mørke af lyst. Det kan ikke være. Han trak sig tilbage og prøvede at kontrollere sig selv.
"Hvad sker der?" spurgte han. "Hvorfor er du pludselig i løbetid?"
Løbetid, en tid hvor ulve tvinges til at parre sig med hinanden, ufrivilligt. Det er en smertefuld, men samtidig fornøjelig periode.
"Jeg ved det ikke! Jeg vil gerne selv vide det." Pludselig var hans læber på mine, og jeg kunne ikke kontrollere mig selv. Han pressede mig mod væggen og lynede kjolen op, som Lilly havde givet mig.
Han trak den så af og kastede mig på sengen. Og kravlede lige ovenpå mig, hans hænder udforskede min krop. Hvorfor skete dette? Det var så forkert, men alligevel så rigtigt, og det værste er, at jeg ikke vil stoppe. Og det er en fejl, som jeg føler, jeg vil fortryde.
Snart vækkede solen mig, da jeg strakte mig. Jeg åbnede øjnene kun for at møde hans ansigt. Alfaens ansigt. Det kan ikke være rigtigt.
Jeg skreg så højt, at jeg sparkede ham ud af sengen og samtidig sparkede mig selv ud. Vi landede med et bump på gulvet.
"For fanden!" stønnede han. Han kiggede på mig. Snart blev hans øjne fyldt med rædsel. "Hvad fanden?! I går nat skulle ikke være sket," sagde han.
"Jeg ved det, men det kan ikke ændres, kan det?" sagde jeg til ham. Han så så bleg ud, men rystede det af sig.
"Jeg kan ikke ændre i går nat, men jeg vil ændre lige nu." Mine øjne fløj op. Jeg så på ham i chok. Det ville han ikke gøre. "Jeg, Alfa Reese Gold, fra blå måne-flokken, afviser dig, Colleen Daniel, som min mage." Jeg følte alt smuldre, mit hjerte, mine håb, mine drømme og mest af alt min mage.
"Hvorfor? Hvorfor ville du gøre det?" spurgte jeg ham. "Du kan ikke bare sove med nogen og så smide dem væk som skrald." Jeg råbte, men han smilte, selvom det ikke helt nåede hans øjne.
"Men min kære, det gjorde jeg lige. Jeg kan ikke acceptere en omega, en tjenestepige som min mage, og jeg vil aldrig acceptere nogen som dig som min mage. Aldrig." afsluttede han.
Jeg ved ikke hvorfor, men lige der trillede tårerne ned ad mine kinder, og det var som om jeg kunne høre dem falde på gulvet. Hvorfor skete dette? Jeg vidste, at jeg ikke ville have ham som min mage, men jeg ville have givet det en chance.
En gang en player, altid en player." Jeg greb en pude og kastede den direkte i hans ansigt med kraft. Patetisk, jeg ved det, men intet kunne forklare den smerte, jeg gennemgik. Jeg tog hurtigt mit tøj på og vendte mig mod ham, mens tårerne faldt fra mine øjne.
"Bare dø og forsvind, jeg kan ikke tro, at månegudinden ville parre mig med sådan en nar. Se om jeg bekymrer mig længere!" Jeg talte, mens jeg gik ud af rummet og ned ad gaden hjem.
Livet er meget uretfærdigt. Vi skulle aldrig have mødt hinanden. Jeg skulle aldrig have haft en mage. Jeg skulle have fået lykke trods smerten. Hvorfor skete al denne ulykke for mig? Jeg fortryder nogensinde at have haft denne fødselsdag.