EN AFGØRENDE ADVARSEL
MARILYN'S POV
Aftenens begivenheder var fantastiske, da hele familien nød en usædvanligt lækker middag, som jeg havde lavet, og Fredrick virkede enormt imponeret over min madlavning.
Han blev ved med at lave en masse vittigheder om mig og drillede mig ved middagsbordet, så jeg rødmede og nærmest eksploderede lige foran dem.
Min bror og mor grinede af det, og alle følte sig straks varmet op af den charmerende nye far, som vidste præcis, hvordan han skulle finde ind i alles humør.
Alligevel følte jeg mig enormt utilpas under hele måltidet.
Uden at overdrive, så havde han brugt hele middagen på at stirre uafbrudt på mig, og det fik mig til at føle mig så akavet og underlig ved bordet.
Jeg var ekstremt glad, da middagen endelig var overstået, og alle gik til ro.
Jeg gik ikke direkte i seng.
Jeg gik ud af huset til verandaen for at slappe af og nyde den kølige aftenbrise.
Klokken var kun få minutter over otte.
Jeg sukkede og tog min yndlingsroman frem for at få tiden til at gå og slappe af.
Jeg havde også denne vane, fordi min venlige, søde nabo, som jeg havde et crush på, også plejede at komme ud om aftenen for at slappe af i familiens bil, der var parkeret foran deres hus.
Jeg kæmpede normalt med mig selv hver aften om at gå hen til ham og lave lidt smalltalk, men jeg fejlede altid.
Jeg vidste ikke, hvorfor jeg ikke havde modet til at nærme mig en fyr, for slet ikke at tale om at starte en samtale.
Jeg sukkede, mens jeg så det lys, der skinnede fra bilens tonede vindue.
Hvis jeg bare kunne gå hen til bilen og banke på vinduet...
"Hvad laver du stadig oppe herude?"
Den bløde, silkeagtige stemme distraherede mig fra mine tanker, og jeg vendte mig om for at se Fredrick stirre på mig fra hoveddøren. ÅH NEJ!
Jeg blinkede hurtigt og fniste.
"Hej far. Øh... undskyld. Jeg læste. Jeg plejer ikke at sove tidligt hver aften. Jeg kommer herud for at læse og måske få lidt frisk luft, før jeg går i seng..."
Han fniste.
"Du behøver ikke forklare alting for mig."
Sagde han med et suk og lukkede døren, før han nærmede sig mig.
"Jeg er faktisk her af samme grund."
Sagde han, og jeg fniste nervøst.
"Lignende karaktertræk, hva?"
Mumlede jeg med et fnis uden at se på ham, og han kiggede på mig, mens jeg nervøst så frem for mig.
For pokker, jeg kunne mærke hans blik rive mig fra hinanden.
FREDRICK'S POV
Jøsses.
Hvorfor skulle hun bare være så smuk end sin mor.
Og hun er... hun er en voksen kvinde.
Jeg så hende nervøst bide sig i læben og sank en klump.
Hvor jeg længtes efter at bide den lyserøde læbe.
Jeg mærkede min skridt blive hårdt og sank en klump.
Jøsses.
Ingen kvinde har nogensinde gjort mig så hård på denne måde i lang tid uden engang at røre hende.
Jeg beundrede hendes fyldige små bryster, som åbenlyst var nøgne under den røde silkenatkjole, hun havde på.
Jeg kunne sværge, at jeg så formen af hendes brystvorter mod stoffet.
Jeg rystede på hovedet og så væk. HVAD FANDEN!!!! Jeg burde ikke tænke disse tanker om hende. Hun er for ung til det, og desuden er hendes mor min kone nu. Jeg kiggede på hende og tog en dyb indånding, da stilheden blev uudholdelig.
"Hvorfor er du så tilbageholdende?"
Spurgte jeg, og hun vendte sig mod mig og blinkede med de mest smukke uskyldige grønne øjne, jeg nogensinde havde set.
"Øh... er jeg?"
Spurgte hun, og jeg fniste.
"Ja. Det er du. Helt åbenlyst."
"Åh. Det vidste jeg ikke..."
"Ja, du ved det ikke. Det er det, du er ved at sige, hva?"
Hun sank en klump og så væk.
"Jeg er øh... jeg bare... jeg bare..."
"Er der noget, du skjuler i dit sind om mig?"
Spurgte jeg og bemærkede, at hun sank en klump.
Hun vendte sig mod mig.
"Hvad? Nej. Nej. Hvorfor skulle du tro det?"
"Du virkede ikke i stand til at tage øjnene fra mig, siden jeg trådte ind."
MARILYN'S POV
Jeg blinkede.
HVAD?!!!
Jeg bed tænderne sammen mod ham.
ER DENNE FYR SERIØS?
PRØVER HAN NU AT SKYDE HELE SKYLDEN PÅ MIG?
Jeg tog en dyb indånding.
"Du burde passe på, hvad du siger, for jeg er den, der faktisk måtte bære hele aftenen med dig, der stirrede på mig, som om jeg var en slags quiz, du skulle løse."
Han lo blødt.
"Jeg stirrede på dig? Se på dig, allerede en stor drømmer om dig selv. Hvilken interesse kunne jeg muligvis have i dig? Du er ikke engang pæn at starte med."
Jeg følte mit hjerte synke, da han sagde det.
"Jeg kiggede faktisk på dig, fordi jeg forsøgte at få din opmærksomhed for at få dig til at stoppe med at stirre på mig, men hver gang jeg prøvede, kiggede du bare væk, så det virkede som om, jeg stirrede på dig."
Jeg sank en klump.
"Men jeg gjorde ikke..."
"Jeg ved, du vil forsøge at forsvare dig selv, men der er intet at forsvare her. Vær forsigtig med dine handlinger. Jeg vil ikke have, at min kone skal tro, at jeg er utro."
"Men jeg..."
"Det gør du tydeligvis, unge dame. Hold dig på afstand af mig. Forsøg aldrig at komme i kontakt med mig eller gøre noget dumt, for du vil bestemt ikke kunne lide mig."
Jeg bed mig i læben og sukkede dybt, før jeg rettede blikket fremad.
"Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort, for at du overhovedet skulle tro, at jeg ville nærme mig min mors mand. Jeg er ikke så dum. Måske er det dig, der burde se på, hvad du gør, for ingen bragte dette emne op, og jeg havde slet ikke noget af denne slags i tankerne."
Han stirrede vredt på mig, og jeg sank en klump.
"Taler du tilbage til mig?"
Jeg rystede straks på hovedet. "Nej. Nej. Undskyld. Det var ikke meningen. Jeg er ked af det."
"Det er bedre, du er. Dette er din sidste advarsel. Stop med at stirre på mig, som om jeg er din kæreste. Næste gang det sker, vil jeg helt sikkert rapportere det til din mor."
Jeg kiggede på ham, chokeret.
Det er faktisk mere alvorligt, end jeg troede.
Jeg kunne mærke mit temperament stige, men besluttede at bevare roen. Jeg kiggede væk fra ham og foldede mine arme.
Sikke en pludselig drejning...
"Forstår du mig?"
spurgte han, og jeg bed mig i læben og forsøgte så hårdt at holde vreden inde.
Jeg svarede ikke.
Han stirrede vredt på mig.
"Lytter du ikke til mig?"
Jeg svarede ikke.
"Er du nu blevet døv?"
"Jeg vil gerne være alene, hr. Frederik."
sagde jeg pludseligt, og han kiggede på mig.
Han fniste.
"Så nu er du sur på mig, fordi jeg sagde, du ikke skulle nærme dig mig?"
Jeg vendte mig straks mod ham.
"Du ved, du er virkelig, virkelig fuld af dig selv. Hvad i alverden får dig til at tro, at jeg havde den mindste interesse i dig? Hvad får dig til at tro, at jeg nogensinde vil komme tæt på dig? Hvad i alverden tager du mig for?"
FREDERIKS SYN
Jeg sank en klump, da hun hældte sin vrede ud over mig, og jeg fandt mig selv blive hård.
For pokker.
Hendes vrede var så sexet og tiltrækkende.
Jeg slugte og forsøgte så hårdt at holde mig selv i skindet og ikke tabe denne kamp mod hende.
"Nu råber du ad mig? Har du ingen respekt?"
"Jeg har kun respekt for dem, der respekterer mine synspunkter og opfattelser, ikke ledige anklagere som dig. Se. Det er fint. Jeg forstår nu fuldstændigt, hvor du vil hen. Jeg vil aldrig komme i vejen for dig igen. Nu lad mig være. Jeg var optaget, før du kom her og ødelagde min sjov. Jeg vil ikke engang se dig tæt på mig igen. Hvilken slags far er du?"
Jeg stirrede på hende og sukkede.
"Sikke et stædigt barn."
mumlede jeg, og hun stirrede tilbage på mig med smukke, rasende grønne øjne. ÅH. MIN. GUD.
"Ja, jeg er stædig. Jeg er enig. Nu lad mig være i fred. Gå ud af mit liv. Skrid!!"
Jeg kiggede på hende med vantro, mens hun frigav al den opsparede vrede og til sidst lagde hovedet på sine knæ, sandsynligvis for at få mig ud af sit synsfelt.
Jeg fniste og rejste mig.
"Som du ønsker, Marilyn."
sagde jeg og gik tilbage ind i huset.
MARILYN'S SYN
Jeg tog en dyb indånding og løftede hovedet, mens jeg børstede mit hår tilbage med fingrene.
Hvad pokker??!!!!
Hvem i alverden tror denne fyr, han er?
Hvad er hans formål egentlig?
Jeg tog en dyb indånding og besluttede at holde mig så langt væk fra ham som muligt.
Sikke en fjollet, dum nar han er.
Ja.
Jeg indrømmer, at jeg havde lidt beundring for hans skønhed, da han kom, men det betød ikke, at jeg ville være sammen med ham.
Jøsses.
Jeg kunne ikke tro, at han forsøgte at lægge det hele på mig, som om jeg forførte ham eller noget.
Jeg havde faktisk troet, at han ville være en god far, men hans opførsel lige nu havde ødelagt alt.
Jeg afskyede ham nu til kernen og besluttede, at jeg ville gøre alt inden for min magt for at undgå ham..
Han er slet ikke egnet til at være min far.