Møde hende
NOLAN
Min Beta trådte ind på kontoret, grinende som sædvanlig. "Nigel, hvad er nyt?"
Han grinede og satte sig lige overfor mig. "Ingenting. Eller er det en forbrydelse at besøge en ven?"
Jeg rullede med øjnene. "Det har jeg aldrig sagt"
Han slappede af i stolen. "Godt"
"Nigel, fortæl mig hvorfor du er her," sagde jeg. Jeg er ikke tilfreds med hans svar. Jeg kender ham for godt. Han griner kun sådan, når han har en historie at fortælle.
"Jeg kom bare for et besøg"
Jeg stirrede mistroisk på ham. "Det tror jeg ikke på, Nigel"
Han fnisede. "Du kender mig for godt". Han justerede sig i stolen, og jeg brummede. Han grinede. "Der er denne nye klub. Jeg tænkte, vi kunne tage derhen i aften?"
Jeg stønnede. "Er det grunden til, at du kom her for at forstyrre min fred?"
Han lo. "Fred? Det er ikke som om du er fredelig"
Jeg stirrede vredt på ham, og han fnisede. Jeg tog nogle dokumenter på bordet. "Du burde gå, Nigel. Jeg har arbejde at gøre"
"Nolan, du har arbejdet for hårdt på det seneste. Jeg vil bare have, at du skal have det sjovt"
Jeg brummede. "Nigel, lad mig ikke gentage mig selv, gå," sagde jeg med min Alpha-stemme, og han rejste sig hurtigt
Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Hey, er du bange?"
Han hvæsede og satte sig ned. "Jeg sagde, du skulle stoppe med at bruge den tone på mig. Jeg er din beta for pokker"
Jeg fnisede. "Jeg er din Alpha, bare hvis du har glemt det"
Han sukkede. "Nolan, sig bare ja til min anmodning. Jeg lover, jeg vil gå"
Jeg rullede med øjnene og rejste mig med de filer, jeg holdt. "Nigel, jeg ville ønske, jeg kunne, men der er meget arbejde for mig, og det ved du"
"Du har brug for at hvile. Du har overanstrengt dig selv". Jeg ignorerede ham og gik hen mod hylderne. Han gik op til mig. "Nolan, kom nu"
Jeg hvæsede. "Stop med at plage mit liv, ok?"
"Sig bare ja"
"Jeg går ikke til fester"
"Det gør jeg heller ikke"
Jeg rynkede panden. "Hvad sagde du lige?"
Han ignorerede mit spørgsmål. "Jeg vil bare have, at du holder dig væk fra arbejdet. Du har brug for hvile". Jeg sukkede. Han har ret. Jeg har været for travl med arbejde på det seneste. Siden mine forældre døde for to år siden, er jeg blevet Alpha, og Nigel min Beta. Jeg har begravet mig i arbejde og samtidig skole. Jeg har brug for noget hvile, som han sagde. "Nolan?" Han kaldte og bragte mig tilbage til virkeligheden.
Jeg rullede med øjnene og vendte mig mod ham. "Jeg har indvilliget i at gå med dig..." Han grinede. "Men på en betingelse"
Han rynkede panden. "Hvilken betingelse?"
Jeg fnisede. "Ingen piger"
Han klynkede. "Det er så uretfærdigt"
"Du kan dog tage din mage med"
Han hvæsede og gik tilbage til sin plads. "Nu ved jeg, du ikke kan lide mig"
Jeg lo. "Hun er vel ikke en ballademager, eller hvad?"
"Er det overhovedet et spørgsmål?"
Jeg fnisede. Bella, åh undskyld, Dronning Bella som hun kalder sig selv, er ikke nem at have med at gøre. "Bare sørg for, at du tager hende med"
"Det gør jeg ikke"
"Kom nu, det bliver sjovt"
Døren åbnede sig, og Bella kom ind. Nigel stønnede. "Tal om djævelen" mumlede han, og jeg lo
"Hvad bliver sjovt?" spurgte Bella, da hun gik hen imod os.
Jeg fnisede. "Jeg fortalte bare Nigel..." Nigel slog mig, og jeg klynkede. "Hey, det gør ondt"
Han fnisede. Bella stønnede. "Hvad har I to gang i?"
"Ingenting" svarede Nigel hurtigt, men jeg var for optaget af at pleje min hånd til at svare.
"Hvad laver du her?" spurgte Nigel
Bella rejste sig. "Jeg har ledt overalt efter dig. Jeg vidste, du ville være hos Nolan"
Jeg fnisede. Hans hovedårsag til at komme til mit kontor var at løbe væk fra Bella. Jeg besluttede at betale ham tilbage for at have slået mig. "Fætter?" sagde jeg sødt
Bella stirrede på mig. "Ja, Nolan"
Bella er tilfældigvis min kusine. Hun er fra Isflokken. Efter mine forældres død kom hun på besøg med sine forældre. Og da hun fandt ud af, at Nigel var hendes mage, besluttede hun at blive og gå i samme skole som os. "Nigel foreslog, at vi skulle tage i byen i aften. Er du fri?"
Hun fnisede. "Selvfølgelig" svarede hun. Nigel stønnede, og jeg smirkede. Jeg vidste, hun ikke ville sige nej. Hun er en festabe ligesom sin mage.
"Så har vi en aftale. Ikke sandt, Nigel?". Han stirrede vredt på mig, og jeg fnisede. Jeg mind-linked ham. "Det er for at have slået mig," sagde jeg gennem vores mind link
Nigel stirrede på mig. "Du har succesfuldt ødelagt min dag"
Jeg fnisede, og Bella slog på bordet. "Hvad er det for?"
Jeg rynkede panden. "Hvad?"
Hun pegede på mig. "Smile" Jeg rullede med øjnene. "Jeg stoler ikke på jer to"
Jeg rullede med øjnene, og Nigel stønnede. "Få hende til at gå, vær så venlig," sagde han gennem mind linket
Jeg rettede mig op og tog nogle mapper frem. "Arbejdet kalder. Nigel, jeg vil gerne have, at du hjælper mig, undskyld, jeg..." Nigel stønnede, og Bella fnisede. Jeg rullede med øjnene. Jeg skal spille godt, så hun tror på mig. "Jeg vil have, at du gennemgår disse mapper og laver de nødvendige rettelser. Vi skal have et møde med Brian Enterprise," sagde jeg med min Alfa-stemme. Nigel smilede. "Ja, Alfa," svarede han. "Godt klaret," sagde han gennem tankelinken. Jeg rullede med øjnene. "Jeg skal afbryde denne link," tænkte jeg. "Tør du ikke," svarede han gennem tankelinken. Bella stønnede og rejste sig. "Jeg må nok hellere gå." "Nej, du kan..." "Bare rolig, jeg har nogle opgaver, jeg skal lave. Vi ses i aften." Jeg nikkede og holdt et neutralt ansigt. Nigel fokuserede på de mapper, jeg gav ham. "Nigel?" Han løftede hovedet. "Går du?" "Ja." "Jeg ville ønske, jeg kunne følge dig ud, men arbejdet kalder." Jeg rullede med øjnene. Han er sådan en stor skuespiller! "Bare rolig. Vi ses i aften," sagde Bella og kyssede hans pande. Jeg stønnede. "Farvel, Nolan." "Farvel." Der var stilhed, indtil vi var sikre på, at Bella var væk. Nigel fnisede. "Tak, bror, du reddede mit liv." Jeg grinede. "Men det stopper dig ikke fra at gennemgå de mapper." "Jeg troede, du bad mig om at gå?" klynkede han. "Jeg har ændret mening." "Det er så uretfærdigt." "Kom i gang..." Han hvæsede. "Jeg sagde, du skulle stoppe med at bruge din Alfa-tone på mig." Jeg grinede. "Vil du venligst komme i gang nu?" Han stønnede. "Som om jeg har et valg."
** Klubben lå uden for vores territorium. Da bilen stoppede, steg vi ud. På skiltet stod der "Klub for alle". Jeg rynkede panden. Hvilket navn er det? Jeg vendte mig mod Nigel. "Hvordan i alverden kender du til dette sted?" Han fnisede. "Held, formoder jeg." Jeg rullede med øjnene. "Kan vi gå ind, tak?" spurgte Bella. Jeg hvæsede. "Som om jeg har et valg," mumlede jeg. "Det hørte jeg," sagde Nigel. Jeg rullede med øjnene, men sagde intet. Vi gik ind i klubben og blev ført til VIP-sektionen. Takket være min hætte blev jeg ikke genkendt. Det var ikke som om de ville kende mig, da dette ikke er mit territorium. Jeg satte mig ned og strakte benene på bordet. Jeg stønnede. Jeg hader lidt klubben, på grund af hvor fyldt den var og musikkens høje lyd. Det var så højt, at jeg troede, jeg snart ville blive døv. "Hvad vil du have?" råbte Nigel. "Hvad som helst," råbte jeg tilbage. "Vodka?" spurgte han i et råb. Jeg rullede med øjnene. Jeg er træt af at råbe. Jeg vil hellere bruge tankelinket. "Nej tak, champagne er fint." "Ok, jeg henter det," svarede han gennem tankelinket og gjorde sig klar til at rejse sig. "Bare få tjeneren til det," svarede jeg, og han satte sig ned igen. Han kaldte på tjeneren og bestilte nogle flasker champagne. Jeg hældte lidt op til mig selv og tog en slurk. Jeg lænede mig tilbage i sofaen med lukkede øjne. Jeg kan ikke vente med at komme hjem igen.
** Jeg har været her i over en time nu, og jeg begyndte at kede mig. Nigel og Bella sad ikke længere, hvilket efterlod mig alene. For få minutter siden havde de fortalt mig, at de ville op på scenen og danse. Jeg rejste mig. Stedet blev for indelukket, og jeg havde brug for frisk luft. Jeg fandt vej udenfor, ikke uden at skubbe og mase mig igennem. Jeg sukkede og kiggede rundt. Nogle teenagere var i gang med at kysse. Overalt var fyldt med mennesker, enten i gang med at kysse eller puste røg ud. Jeg stønnede. Jeg skulle aldrig være kommet her i første omgang. Følte mig så keder, besluttede jeg at tage en gåtur. Jeg gik ikke for langt, da det var mørkt overalt, og jeg ikke kendte området. Jeg var allerede på vej tilbage til klubben, da Nigel tankelinkede mig. "Hey bror, hvor pokker er du?" Jeg rullede med øjnene. "Jeg er på vej." "Skynd dig." Jeg ignorerede ham og afbrød linket. Jeg var ved at dreje om hjørnet, da nogen stødte ind i mig. Jeg stønnede. Hans hætte faldt bagud. "Er du blind!!" råbte han. Sagde jeg han? Jeg er lidt forvirret over hans/hendes køn. "Huh?". Jeg rullede med øjnene. Er denne person for real? Jeg fnøs. "Hvis der er nogen, der er blind her, burde det være dig!!" Fra attituden besluttede jeg, at det måtte være en dreng. Han stirrede på mig, hans blå katteøjne skiftede til guld. Jeg rullede med øjnene. Han kan ikke intimidere mig. Vi stirrede farligt på hinanden et stykke tid, indtil nogen brød stilheden. "Olive?" kaldte nogen. "Olivia?" Vent!, Hvad? Olivia?. Jeg rullede med øjnene og brød øjenkontakten mellem os. Så hun er en pige!!. Hun kiggede på drengen, der havde kaldt hende, og så stirrede hun på mig for sidste gang, før hun trak ham væk. Jeg rullede med øjnene og fnisede. Hvad er det for en slags pige? Så hun foretrækker at klæde sig som en dreng i stedet? Jeg trak på skuldrene og gik tilbage til klubben for at møde Nigel og Bella.