Den hensynsløse alfa
UKENDT
Jeg stod ved vinduet og betragtede udsigten foran mig. Det har været min tradition hver morgen, når jeg vågner. Jeg går direkte til vinduet for at se haven, få meter fra mit hus. Jeg elsker, hvordan morgenfruerne åbner sig hver morgen. Det er beviset på en smuk morgen. Et lille smil slap over mine læber, og jeg skjulte det hurtigt. Som om jeg huskede noget, vendte jeg mig hurtigt om. Hvad er så godt ved denne morgen? Ingenting! Ikke med de nyheder, jeg modtog i går. Jeg stønnede og satte mig i sofaen. Jeg burde ringe til Martins. Jeg har brug for at vide, om der er nyt. Om vi skal angribe eller ej. Jeg rejste mig og gik for at hente min telefon. Min alarm ringede, og jeg stønnede. Tid til at gøre mig klar til skole. Jeg rullede med øjnene. Sagde jeg skole? Tid til at gøre mig klar til arbejde. Jeg børstede mit hår bagud. Åh gud, jeg skal både i skole og samtidig kalder arbejdet. Jeg stønnede. Det har været svært at holde trit med begge dele. Jeg grinede. Jeg taler, som om de er mennesker, ikke? Nå, de er som mine forældre. Dem, der døde for nogle år siden. Jeg blinkede med øjnene. Jeg hader at huske den nat, de døde. Jeg... Min telefon ringede, og jeg sukkede. Jeg tjekkede opkaldet, og det var Martins. "Perfekt timing," tænkte jeg.
Jeg tog opkaldet. "Boss?"
Jeg sukkede. "Du reddede mig lige fra at tænke"
"Jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe"
Jeg nikkede. "Hvad er status?"
"Moon-pack'en har nægtet at samarbejde. Jeg foreslår, at vi angriber"
Jeg smilede. Det er min dreng. "Og Sunrise-pack'en?"
"Det samme"
Jeg nikkede. "Godt. Gør jer klar. Vi angriber ved midnat"
"Ja, boss"
Opkaldet sluttede, og jeg sukkede. De vil have det hedt, jeg besøger dem i nat!
**
Jeg sad på mit værelse og gennemgik nogle dokumenter. Det var kortet, der indeholdt alle skjulesteder i pack'ene. Vi vil invadere nogle packs i denne uge. Moon-pack'en er den, vi vil starte med. Jeg gennemgik kortet, da døren åbnede. Min ven kom ind. Jeg skjulte hurtigt papirerne. "Hej, No..." Han stirrede på mig, og jeg smilede. "Hvad skjuler du?"
"Åh, mit. Du er allerede klædt på?" spurgte jeg og forsøgte at ændre emnet.
Han stirrede på mig. "Forsøg ikke at ændre emnet, okay?"
Jeg kløede mig lidt i hovedet. "Jeg burde gøre mig klar til skole"
Han rynkede panden. "Skole?". Jeg nikkede.
"Eller har du planer om at pjække fra skole?"
"Jeg troede, vi havde et møde med Williams Plc?"
Jeg grinede. "Nå, jeg tror, jeg..."
Han hvæsede. "Bare gør dig klar og mød mig nedenunder"
Han gik ud af værelset, og jeg grinede. Jeg må hellere gøre mig klar, før han kommer stormende ind på mit værelse som en vred løve.
**
Jeg tog min maske på og greb mit sværd. Jeg var klædt i sorte bukser og en sort skjorte, med mine sorte støvler og frakke. Jeg elsker at klæde mig i sort, når jeg skal på en dødbringende mission. Jeg kalder det tøjet til humøret. Jeg sørgede for, at min maske dækkede mit ansigt, og gik udenfor. Det var over midnat. Fire af mine vagter ventede allerede på mig. De bukkede, da de så mig. "Alpha, vi er klar til missionen"
Jeg nikkede, selvom jeg ikke var interesseret i det. "Er de andre sværd klar?"
Arden, en af vagterne, bukkede. "Ja, min herre"
"Godt". Jeg kiggede rundt. Overalt virkede stille. Vi var midt i en tæt skov, i en af mine mange lagre. Jeg sukkede og gestikulerede med hænderne for dem om at komme tættere på. "Vi bør komme afsted". De bukkede alle, da jeg satte mig ind i bilen. Vi kørte afsted.
**
Bilen stoppede, og jeg steg ud. Martins og tyve af mine krigere var allerede på plads, ventende. "Du er her, boss" Martins bukkede.
Jeg smirkede. "Selvfølgelig er jeg det. Hvad er status?"
"De sover alle sammen"
Jeg stønnede. "Jeg vil ikke have dem sovende. Vi dræber dem ikke i stilhed, okay?"
"Boss, jeg tænkte..."
"Vi vækker dem. Det er dårligt at dræbe dem i søvne."
Han bøjede sig. "Ja, boss."
Jeg smilede. "Godt."
Stilheden vendte tilbage, mens mørket overtog området. Man kunne knap nok se, hvad der var ved siden af eller foran en. Man kunne heller ikke fortælle, hvad der var bag en. Takket være mine varulveøjne kunne jeg se klart. Jeg smilede. Min drøm er ved at gå i opfyldelse. Jeg er ved at vise dem, hvorfor jeg kaldes den hensynsløse Alfa!! "Krigere, lad os gå nu!! Dræb hver eneste sjæl, I ser. Men rør ikke kvinderne og børnene!!" beordrede jeg. Jeg er måske hensynsløs, men jeg bekymrer mig stadig om disse væsener. Jeg ser dem som skrøbelige.
"Ja, Alfa," svarede de.
"Alfa, skal vi angribe fra luften?" spurgte Martins.
Jeg nikkede. "Vær på vagt, hver og en af jer!!"
"Ja, Alfa."
Vi marcherede ind i territoriet. De gik stille, dræbte vagterne ved porten. Jeg hvæsede. "Jeg vil ikke have stille død!!"
"Ja, boss," svarede de i kor.
Jeg smilede. "Godt, Martin, du og dine drenge skal gå til højre."
Han bøjede sig. "Ja, boss."
Jeg pegede på nogle krigere. "Arden, led dem til venstre, og Max og resten skal gå gennem boderne."
"Ja, boss."
"Jeg går fremad."
"Boss, bare dig alene?" spurgte Arden.
Jeg smilede. "Ja. Alfaen af måneflokken tilhører mig."
"Du kan ikke gå alene. Jeg går med dig," sagde Martins.
"Jeg går også med dig," svarede Arden.
Jeg kneb øjnene sammen. "I vover ikke at stille spørgsmål til min ordre!!"
"Vi er kede af det, boss. Vi vil bare holde øje med dig," svarede Martins.
Jeg fnøs. "I skal holde øje med jer selv." Jeg gestikulerede med hånden. "Gå nu, og lad mig ikke gentage mig selv."
De bøjede sig. "Ja, boss."
"Husk, afslut livet for hver mand, I ser." De nikkede enige. Jeg så dem gå hver deres vej, i overensstemmelse med min ordre. Jeg smilede og gik mod pakkhuset. Alfa Jordan, vent på mit angreb!!.
**
Da jeg gik forbi nogle steder, kunne jeg se døde kroppe. Kvinder græd, ligesom børnene. De sørgede over deres døde, gætter jeg. Jeg kiggede væk, før jeg blev påvirket af deres klager. Pakkhuset var kun få meter væk fra mig. Jeg kunne se Jordan udenfor pakkhuset med nogle få krigere. Jeg stod foran ham. "Godt at se dig, Alfa Jordan." Han stirrede på mig, men sagde intet. Jeg kunne se frygt i hans øjne, men han prøvede at skjule det så godt han kunne. "Har hunden endelig skåret din tunge af?"
"Alfa..."
"Du kender ikke engang mit navn? Jeg vil hjælpe dig. Du kan kalde mig den hensynsløse Alfa."
Han rykkede lidt tilbage. "Du... Du er den hensynsløse Alfa?"
"Ja, det er jeg."
Han faldt på knæ, og resten fulgte efter. "Jeg... Jeg... Jeg vidste aldrig, at du er den..."
"Den hensynsløse Alfa. Nå, nu ved du det."
"Jeg er så ked af det, Alfa."
"Jeg ved, du er. Men det er bare for sent." Han gjorde antræk til at sige noget, men jeg tysede ham. "Sig din sidste bøn." Jeg løftede sværdet og skar det gennem hans hals. Blodet sprøjtede, og jeg brummede. Jeg trak et stykke stof op af lommen og tørrede blodet væk. Jeg stirrede på resten. "Undskyld, I gjorde mig ikke noget, men jeg kan ikke skåne jeres liv." Jeg dræbte dem en efter en og vendte mig om. "Martins, saml de overlevende. Jeg har brug for at tale med dem."
Martins gik tættere på og bøjede sig. "Ja, boss."
Få minutter senere var de alle samlet. Jeg kiggede på deres ansigter. "I dag er jeg blevet jeres nye Alfa. Den, der går imod min ordre, vil blive tortureret hårdt."
"Ja, Alfa," svarede de med en skælvende stemme.
Jeg smirkede. Jeg elsker at se folk frygte mig. Jeg elsker det, når de ikke tør gå imod mine ordrer. De siger, jeg er koldhjertet og brutal. Men jeg kalder mig selv hensynsløs. Ja, jeg er den hensynsløse Alfa!!.