Dødelig Kærlighed

Kapitel 6

Sygeplejerskens ord var fyldt med frustration og vrede. "Hvis du ikke vil gennemføre operationen, så tag ham herfra. At lade ham blive på vores hospital er bare at optage offentlige ressourcer."

Denne sygeplejerske havde lige stukket pengene i lommen.

Da hun tog imod pengene, smilede hun, men på bare fire timer havde hendes attitude ændret sig. Dette var menneskets dobbeltmoral.

Men hun havde ikke tid til at pege fingre. Hun vidste, at ingen ville hjælpe en fremmed uden at få noget til gengæld.

Bekymret for at Nancy kunne blive dårligt behandlet, måtte hun lyve glat. "Jeg betaler op inden aften."

Sygeplejerskens tone blev straks begejstret. "Virkelig?"

Margaret sagde, "Ja."

Hun lagde på og ringede til Raymond, idet hun ønskede, at han skulle komme hjem for at tale om skilsmissen.

Hendes eneste kort tilbage var at forhandle skilsmissevilkårene med Raymond.

Det var vanvittigt, at en sølle million kroner var den sidste søm i kisten for deres ægteskab.

Hun gik ind i en kopibutik på gaden, genoptrykte en skilsmisseaftale, justerede vilkårene og kørte derefter til The Hughes Group.

Raymond var arbejdsom. Han var ikke til socialt samvær og arbejdede normalt overtid på kontoret.

Hun valgte tidspunktet lige efter arbejde. Hele bygningen var mørk, undtagen lyset i direktørens kontor.

Siden hendes brud med Raymond havde hun ikke været i The Hughes Group. Det plejede kun at optage to etager, men under Raymonds ledelse var det vokset til en hel bygning.

På den store elektroniske skærm på The Hughes Group-bygningen var der et stort foto.

Fyren på billedet var hendes mand, Raymond.

Han havde en høj skikkelse, iført en skræddersyet jakkesæt, siddende i en stol med benene over kors, udtryksløs, med skarpe øjne, der gav indtryk af en ægte boss.

Ja, tøj gjorde virkelig manden.

Da hun først mødte Raymond, bar han en falmet hvid skjorte og spiste den billigste mad.

Hvem skulle have troet, at den engang usikre og indadvendte Raymond kunne blive så imponerende en dag?

Margaret havde ikke tid til at være ked af det. Den presserende opgave var at finde ham og låne penge for at redde Marlons liv.

Hun skubbede døren op til direktørens kontor.

Raymond, i en hvid skjorte og sort vest, talte i en blid tone, "Du kan gå nu; bekymr dig ikke om mig."

Margaret blev overrasket. Det viste sig, at han endda behandlede sine underordnede bedre end hende.

Raymond kiggede op, og i det øjeblik han så hende, ændrede hans ansigt sig let. Han kneb øjnene sammen og hånede, "Skulle du ikke dø, før du blev skilt? Og nu beder du om det, før du dør?"

Margaret gik ind og sagde det ligeud, "Raymond, giv mig en million kroner."

Raymond var ikke alt for chokeret over hendes pludselige besøg.

Han kiggede bare på hende med skarpe øjne og hånede hende med sin tone. "Tror du, du er en million værd?"

Ingen vidste, at mens Margaret virkede rolig, rystede hånden, der holdt skilsmisseaftalen, let.

For ingen vidste bedre end hende, at Raymond var en rigtig skurk.

Hun åbnede skilsmisseaftalen og lagde den på hans skrivebord. "Dette er den reviderede skilsmisseaftale."

Han kastede ikke engang et blik på skilsmisseaftalen, men hævede øjnene for at håne hende, hans øjne fulde af foragt. "Hvilke forhandlingskort har du over for mig? Margaret, du er så selvsikker."

Hun svarede, "Bare fordi du kan lide min gode ven Sarah, og du vil gifte dig med hende."

Raymond blev stadig ikke vred, hans lange fingre strøg hans hage. Han sagde ikke noget.

Margaret kunne næsten ikke holde smilet. "Raymond, bare giv mig en million, og du kan slippe af med mig."

Han kiggede op og hånede hende, "Så du bekymrer dig meget om Marlon."

Hun sagde, "Raymond, du burde i det mindste vise grundlæggende respekt for min far. Vi kan genforhandle skilsmissevilkårene."

Hendes fingre knyttede sig til en knytnæve, men fornuften fortalte hende, at hun ikke skulle miste besindelsen. I dette kritiske øjeblik var Raymond hendes sidste håb.

Hun holdt stadig sin ro, hendes tone var blid.

Så snart hun sagde dette, tog han skilsmisseaftalen op.

Med en revne lyd rev han skilsmisseaftalen i flere stykker og smed den i skraldespanden.