Kapitel 1
Alle lykkelige familier ligner hinanden; hver ulykkelig familie er ulykkelig på sin egen måde.
Carolines familie er en af de utallige ulykkelige familier.
Hendes far forrådte hendes mor og sov med en anden kvinde.
Ikke nok med det, men hendes far konspirerede også med sin elskerinde for at plage hendes mor.
Ude af stand til at bære ydmygelsen, valgte hendes mor at blive skilt fra hendes far. Elskerinden tog derefter let hendes plads og blev Carolines stedmor.
Stedmoren fødte en anden datter til Carolines far, som blev kaldt Roxanne Campbell.
Carolines mor, knust af svigtet, blev syg og havde brug for penge til behandling.
Men Carolines far nægtede at hjælpe og ville ikke betale for hendes mors medicinske udgifter.
For at skaffe penge til sin mors behandling havde Caroline intet andet valg end at søge hjælp fra Roxanne.
Men Roxanne var en ondskabsfuld kvinde, der var ekstremt jaloux på Carolines skønhed og altid havde ønsket at finde en mulighed for at skade hende, ligesom hendes egen mor havde skadet Carolines mor.
Denne gang fik Roxanne endelig sin chance for at plage Caroline og ville naturligvis ikke lade den gå fra sig.
Roxanne gik med til at hjælpe Caroline, men på én betingelse: Caroline skulle indgå i en beskidt handel med hende.
Betingelserne for denne beskidte handel var, at Caroline skulle opgive sin mødom og sove med en gammel og grim mand.
Så længe Caroline gjorde dette, ville Roxanne være villig til at betale for Carolines mors behandling.
Caroline var i starten meget splittet.
Hun var stadig jomfru; hvordan kunne hun give sin mødom til en komplet fremmed?
Men Caroline havde intet valg.
Hvis hun ikke gjorde det, ville hun ikke have penge til sin mors behandling, og hendes mor ville dø.
Hendes mor var den person, der elskede hende mest i denne verden, og Caroline kunne ikke bare stå og se sin mor dø af sygdom!
For at redde sin mors liv havde Caroline intet valg end at indgå i denne beskidte handel.
Da Caroline indvilligede i aftalen, forvred Roxanne ansigtet i et ondt smil: "Det er rigtigt, kun ved at adlyde mig kan din mor overleve!"
To timer senere, på Luxe Harbor Resort, blev Caroline skubbet ind i et bælgmørkt rum af Roxanne.
I mørket kastede en mand, angiveligt Colin Frank, sig over hende som et dyr.
På grund af mørket kunne Caroline ikke se, hvordan manden så ud. Hun vidste kun, at han var som en glubsk ulv, der hektisk kyssede hendes krop og rev hendes tøj af...
Caroline udholdt smerten, i håb om at det snart ville være overstået. Men det føltes som en endeløs afgrund, der konstant trak hende ind og ned...
I det næste rum sad Roxanne afslappet og scrollede gennem sin telefon.
'Colin, over halvtreds, har stadig sådan en energi.' Roxanne følte en bølge af tilfredshed ved tanken om, at den rene og søde Caroline havde sex med ham.
Desuden var Colin chefinstruktør for den store serie "Thunder," og han havde gjort det klart, at hvis Roxanne sov med ham, ville hovedrollen blive hendes. Men Roxanne ville ikke have noget at gøre med den fedtede og ulækre Colin. At lade Caroline tage hendes plads var den bedste løsning.
Da daggry nærmede sig, lykkedes det endelig Caroline at slippe væk og vakle ind i det næste rum. Carolines øjne var blodsprængte, og hun stod der, stadig skælvende ukontrollabelt. "Giv mig pengene."
Roxanne gav Caroline et hurtigt blik, fnøs og kastede hende et kort. "Du må hellere holde det her hemmeligt, ellers skal du ikke forvente, at jeg er flink."
Med de ord forlod Roxanne rummet og gik ind i det næste, hvor hun lagde sig på sengen. Hun gjorde sig klar og puffede til manden ved siden af hende. "Jeg er allerede din, så du må hellere holde dit løfte."
I det svage lys satte Nathan Kennedy sig op. "Jeg tager ansvaret for dig. Tak fordi du reddede mig."
Nathans stemme var dyb og magnetisk. Roxanne indså straks, at han ikke var Colin. Hun rakte ud og tændte natlampen med et klik. Nathan havde en fremragende fysik og et flot ansigt. Da Roxanne så nærmere, var hun ved at skrige. Nathan var den tredje søn af Kennedy-familien, den største familie i Aurora City. Han havde meget magt og indflydelse der.
Roxanne lagde en hånd over munden og forsøgte at se uskyldig ud. "Det er min første gang, ved du. Du skal tage ansvar for mig."
Nathans øjenbryn dansede lidt, så rakte han hende et visitkort. "Selvfølgelig, du kan få hvad du vil."
Med de ord gik han ud af døren.
Så snart døren smækkede, sprang Roxanne op og kyssede det gyldne visitkort som var det en lottogevinst. "Det her er fantastisk!"
Caroline skyndte sig til den nærmeste hæveautomat. Da hun så saldoen på $150,000, udstødte hun et stort lettelsens suk.
Med kortet i hånden prajede hun en taxa og kørte til hospitalet. Men da hun nåede Daisys værelse, var sengen tom.
Caroline greb en sygeplejerske. "Hey, hvor er patienten fra seng 203?"
Sygeplejersken kiggede op og rynkede panden. "Du er hendes datter, ikke? Hvor var du i går nat? Vi forsøgte at få fat på dig. Hun gik bort, og du var ikke engang her."
Carolines sind gik i sort. "Hvad mener du?"
Sygeplejersken så irriteret ud og undgik Carolines desperate greb. "Hun gik bort kl. 2:15 trods vores anstrengelser."
"Min mor havde det fint i går. Du lyver! Du må lyve," mumlede Caroline, med tomme øjne. "Umuligt."
Pludselig huskede Caroline noget og begyndte at rode igennem sin taske, mens hun spredte tingene overalt, indtil hun fandt bankkortet. "Min mor skyldte for hospitalregninger, så I gemte hende, ikke? Jeg har penge nu. Jeg betaler! Vær sød, red hende."
Sygeplejersken så på den knuste Caroline og sukkede. "Du skal gå til lighuset for at hente kroppen."
I en tåge håndterede Caroline Daisys begravelse og vendte tilbage til skolen. Hun talte knap nok med nogen, stirrede bare på sin telefon og kiggede på Daisys billeder igen og igen.