En Nat af Passion med en Milliardær Advokat

Kapitel 6: Lidenskab i bilen

Fredericks stemme var dyb og autoritær, hvilket fik Charlottes ansigt til at blusse af forlegenhed.

Sandheden var, at hun aldrig havde været intim med Ethan!

Men hun ønskede ikke at indrømme det, så hun lod som om hun var rolig og kiggede ud på regnen.

Bilen stoppede langsomt foran Charlottes lejlighedsbygning. Hun spændte sikkerhedsselen op og var ved at åbne døren, da hun samlede mod til at sige: "Hr. Hawkins, hvis du får min far ud, lover jeg at forlade Seattle og aldrig komme tilbage. Jeg vil ikke blande mig i frøken Hawkins' ægteskab."

Frederick lo blidt, "Ville du sove med mig bare for at redde din far?"

Hun kunne ikke svare på det; det ville få hende til at virke for desperat. Pludselig greb Frederick hendes arm. Med et hurtigt træk var hun i hans arme, hans næse tæt ved hendes hals, hvor han indåndede hendes duft dybt, hans stemme præget af beruselse, "Din krop er så smuk."

Charlotte kæmpede i hans arme men kunne ikke slippe fri. Hendes hjerte bankede hurtigt, og hun kunne mærke Fredericks stærke maskuline tilstedeværelse, hvilket fik hendes åndedræt til at blive hurtigere.

Charlotte fandt sig selv liggende ovenpå ham, deres læber låst i et hedt kys. Hendes bløde bryster var halvt blottede, svajede let med hendes bevægelser, hvilket drev ham til vanvid.

Frederick kyssede hendes bløde læber, mens hans hånd æltede det ene af hendes bryster, drillede hendes stive brystvorte med et legende smil. "Er du altid så følsom?"

"Frederick, lad være," Charlottes stemme rystede, mens hun forsøgte at skubbe ham væk, men hun var for svag.

Frederick løftede hovedet, hans øjne lynede med et vildt lys, hans stemme lav og fyldt med fristelse. "Charlotte, du ved, hvad jeg vil have."

Hans hænder fortsatte med at udforske hendes krop, hver berøring fyldt med drilleri og besiddertrang.

Udenfor rasede vinden og regnen. Vinduesviskerne bevægede sig rytmisk frem og tilbage, hvilket gjorde scenen inde i bilen nogle gange klar, nogle gange sløret.

Fredericks færdigheder var uomtvistelige, og på ingen tid bragte han Charlotte til klimaks. Hun faldt sammen i hans arme, fuldstændig i hans magt. Af og til åbnede hun øjnene og så sit liderlige spejlbillede i bilvinduet, chokeret over sig selv.

Charlotte tænkte, 'Er denne liderlige kvinde virkelig mig?'

Frederick blev begejstret. Givet hans status, var han ikke interesseret i at tilfredsstille sine lyster i en bil. Han pressede mod hendes læber, hans stemme hæs. "Der er et femstjernet hotel i nærheden. Vil du tilbringe natten der?"

Charlotte blev lidt mere klar.

Selvom hun var svimmel af hans kys, kunne hun stadig mærke, at Frederick kun ønskede et engangsknald. Hun klamrede sig til hans hals og bad blidt, "Hr. Hawkins, hjælp min far."

Frederick mistede interessen.

Han rakte efter en cigaret, tændte den og tog et langsomt sug, før han sagde, "Hvis du ikke kan håndtere spillet, så start det ikke. Ellers bliver det ret kedeligt."

Charlotte tyggede sig i læben og kyssede ham igen. Frederick reagerede ikke, hans dybe øjne stirrede på hende.

Charlotte rødmede. Hun havde aldrig gjort dette før, men denne lille drilleri var ikke nok til at påvirke Frederick.

Han røg halvdelen af cigaretten, før han slukkede den, hans stemme vendte tilbage til sin kolde tone. "Jeg kører dig hjem."

Charlotte, for flov til at blive på hans skød, flyttede sig langsomt væk.

Voksne forstod, at det var ubehageligt for begge parter at stoppe sex halvvejs.

Frederick stirrede på hende, hans åndedræt lidt tungere.

Charlotte satte sig tilbage i passagersædet, ikke længere iført hans jakke, og vendte forsigtigt hovedet for at kigge ud ad vinduet.

Hun forstod, at med hendes udseende, ville Frederick ikke bryde sine principper for hende.

Hun følte en smule fortvivlelse.

Resten af turen var tavs, ingen af dem talte.

Frederick satte hende af hjemme, og regnen var stoppet. Hun rettede sit rodede tøj og åbnede bildøren.

Frederick så på hendes forlegne tilstand, et næppe mærkbart hint af medlidenhed i hans øjne.

Men måske på grund af deres fysiske kontakt, gav han hende et tip. "Find Michael Taylor. Hvis han tager sig af din fars sag, kan han få en mildere dom."

Han lænede sig derefter over til handskerummet og trak et visitkort frem. "Michaels kontaktinfo."

Charlotte holdt det tæt, og så snart bildøren lukkede, kørte Frederick straks væk.

Charlotte stod i mørket, følte en kold kulde over hele sin krop.

Hun følte sig mere og mere fortabt, uden at vide hvad hun skulle gøre næste gang.