Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 5: Hvor mange gange

Lily gik i panik, greb fat i ham og råbte: "Ethan, hvad laver du?"

Ethan blokerede hendes hånd og skubbede Lily ud. Døren blev låst.

Udenfor bankede Lily på døren og hviskede forbandelser, men Ethan var ligeglad med hendes fornærmelser.

Ethans høje skikkelse svævede over Charlotte, hans øjne skarpe som knive, der gennemborede hende.

"Ethan, slip mig!" Charlotte kæmpede imod med al sin styrke, men hun kunne ikke rokke ham en tomme.

"Charlotte, tror du virkelig, du kan slippe væk fra mig? Forsøger du at komme tæt på Frederick? Tror du, du har, hvad der skal til? Alle ved, han er kræsen med kvinder," snerrede Ethan, hans stemme dryppende af sarkasme.

Charlotte knyttede sine næver, forsøgte at holde sin rystende stemme stabil. "Ethan, det rager ikke dig! Du har allerede ødelagt min far; hvad vil du mere?"

Ethans stemme var lav. "Du kom tæt på Frederick bare for at komme i mit ansigt. Tror du, jeg bekymrer mig?"

Charlotte følte sig væmmes. Hun kiggede op på ham. "Ethan, lad være med at smigre dig selv!"

Ethans læber krøllede i hån, da han greb hendes håndled. "Charlotte, du vil komme til mig! Bare vent og se!"

Med det sparkede han døren op og gik.

De havde fire års forhold, og hun gjorde så meget for ham, kun for at blive forrådt til sidst!

Nu forstod Charlotte, at Ethan bare legede med hende; han havde aldrig tænkt sig at gifte sig med hende.

Og hun havde altid drømt om deres bryllup.

Charlotte græd, mens hun lo af sig selv.

"Charlotte." Lilys stemme kom fra siden af hende.

Charlotte tørrede sine tårer og kiggede op, så frøs hun.

Udenfor døren, udover Lily og Robert, stod Frederick. Charlotte sænkede akavet hovedet uden at sige et ord.

I det øjeblik begyndte det pludselig at øse ned udenfor. Robert tjekkede sin telefon og sagde: "Det ser ud til, at det regner i aften. Charlotte, hvordan kommer du hjem? Har du brug for et lift?"

Charlotte var ved at svare, da Lilys telefon ringede. Efter at have taget opkaldet, sagde hun til Charlotte: "Charlotte, jeg har en hastesag at tage mig af. Hr. Hawkins, kunne du venligst give hende et lift?"

Frederick kastede et blik på Charlottes tårevædede øjne, hans udtryk uigennemskueligt.

Efter et øjeblik talte han roligt, "Ingen problem."

Charlotte havde intet andet valg end at tage med Frederick.

Udenfor hylede vinden, og lynene blinkede. Parkeringspladsen var under åben himmel, og Frederick gik for at hente bilen.

Da de var inde, åndede hun lettet ud. Frederick kastede et blik på hende, men sagde intet.

Vinduesviskerne bevægede sig rytmisk, og bilen blev stille. Airconditionen var tændt, og snart rystede Charlotte, hendes læber blev blege.

Ved et rødt lys kastede Frederick hende en jakke. "Tag den på."

Charlotte takkede ham stille. Frederick slukkede ikke airconditionen, men holdt øjnene på vejen.

I det kraftige regnvejr var der trafikprop, og bilen bevægede sig knap nok gennem flere grønne lys.

Frederick tog en pakke cigaretter fra handskerummet, tændte en og pustede en røgring ud. Tilfældigt spurgte han: "Hvor længe var du sammen med Ethan?"

Charlotte blev overrasket.

Men hun svarede ærligt, "Fire år."

Frederick virkede overrasket. Hans blik dvælede ved hendes lange, lyse ben, der var et strejf af begær i hans øjne.

Han rykkede sig lidt, hans tone ligegyldig. "Hvor mange gange har I sovet sammen?"

Previous ChapterNext Chapter