Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 221 Lola, sov godt og voks op

Himlen var fyldt med røde skyer.

Den nedgående sol kastede skygger på de mørke grene og blade, hvilket fik stedet til at føles uhyggeligt, som om det sørgede over et ungt liv.

Charlottes ansigt var stribet med tårer, som om hun havde mistet forstanden.

"Lola, er du virkelig væk? Forlod du os bare...