




Kapitel 2: Det er op til dig
Charlotte følte sig en smule akavet. Frederick steg ud af bilen som en rigtig gentleman og åbnede døren for hende.
Den gyldne Bentley kørte langsomt væk. En kold nattevind blæste forbi, og Charlotte indså, at hun stadig havde Fredericks frakke på. Lige da hun overvejede, om hun skulle løbe efter ham, ringede hendes telefon.
Det var Maria Scott, hendes stemme var hastig og grådkvalt. "Charlotte, din far er i problemer. Kom hurtigt hjem."
Charlotte fik hurtigt fat i en taxa og skyndte sig hjem. Så snart hun åbnede døren, ramte en tung atmosfære hende. I stuen sad Maria på sofaen og stirrede tomt ud i luften med røde, hævede øjne, tydeligvis lige færdig med at græde. Charlotte kiggede sig omkring, bekymringen voksede, og hun spurgte: "Maria, hvad sker der? Hvor er min far?"
Maria var Charlottes fars anden kone.
Maria tog en dyb indånding, og hendes øjne fyldtes igen med tårer. "Din far er blevet anmeldt. De siger, der er et kæmpe underskud i firmaet, og nu har politiet taget ham med til afhøring."
Charlotte følte en bølge af svimmelhed. "Hvordan kunne det ske? Far har altid styret firmaet så godt."
Maria blev pludselig ophidset. "Det er alt sammen på grund af Ethan! For nogle år siden, da Cooper Gruppen havde det svært, stod du ved hans side. Nu hvor han har succes, har han ikke alene slået op med dig, men han prøver også at få din far i fængsel."
Da hun hørte Ethans navn, mærkede Charlotte en skarp smerte i sit hjerte. Dette var manden, hun havde været sammen med i fire år, som havde forladt hende for den velhavende Chloe Hawkins. De havde annonceret deres forlovelse i går aftes, hvilket fik Charlotte til at drikke sig i hegnet på en bar og ende i seng med Frederick under alkoholens og fristelsens indflydelse. Hun havde aldrig forventet, at Ethan ville gå efter hendes far. Hun troede, at selvom de ikke kunne være sammen, ville der stadig være nogle følelser tilbage, og Ethan ville ikke gå til sådanne ekstremer.
"Maria, vær ikke vred," forsøgte Charlotte at berolige hende. "Jeg vil tale med Ethan."
Charlotte tog sin telefon frem og ringede til Ethan. Han svarede hurtigt, hans stemme var kold. "Hvad vil du?"
"Ethan, jeg vil tale med dig," sagde Charlotte og prøvede at holde sig rolig. "Om min far."
Der var en kort stilhed i den anden ende, og så sagde Ethan, "Nogen skal stå til ansvar for et så stort underskud."
Charlotte tog en dyb indånding og bad stille, "Ethan, vi er allerede slået op. Vær sød at lade min far være. Han har altid behandlet dig som sin egen søn."
Ethan satte sin kaffekop ned og hånede, "Charlotte, jeg kan lade hr. Russell gå, men det afhænger af dig. Bliv min elsker i tre år."
Charlottes øjne blev store af vantro. "Hvordan kan du stille et så skamløst krav? Du vækker min afsky!"
Han ville ikke kun have sin lyse fremtid, men også hendes krop!
Ethan trak på skuldrene uden at tage sig af det. "Og hvad så? Bare husk, et massivt underskud i firmaet betyder mindst ti år i fængsel og konfiskation af alle personlige aktiver. Er du sikker på, at du vil have, at hr. Russell skal stå overfor det?"
Charlotte bed tænderne sammen. "Jeg vil ikke være din elsker! Ethan, glem det!"
Ethan lo, "Så gør dig klar til at hyre en advokat til hr. Russell."
Charlotte fnøs, "Jeg vil få den bedste advokat!"
"Mener du Frederick?" Ethan smilede roligt. "Charlotte, har du glemt, at han er min kommende kones bror? Tror du, han vil hjælpe dig?"
Charlotte blev målløs!
Ethan tilføjede nonchalant, "Charlotte, jeg vil vente på, at du beder mig om hjælp."
Så lagde han på.
"Han drømmer! Selv hvis vi går konkurs, vil vi ikke lade ham ydmyge dig," sagde Maria med tårer strømmende ned ad kinderne. "Hr. Hawkins er hans kommende kones bror. Hvordan kan vi hyre ham? Charlotte, tænk på noget."
Charlotte sænkede blikket. Hun besluttede, at uanset hvad, måtte hun prøve, selv hvis der kun var et spinkelt håb.
Hun trøstede Maria og sagde, "Jeg har mødt hr. Hawkins en gang. Jeg vil give det et forsøg."