Kapitel fem - Midnatstelefonopkald
Asher
Klokken var efter midnat, og jeg var stadig ude med mine venner. Ja, det havde været en sjov aften, men nu var jeg klar til at tage hjem. Jeg havde fået alt, hvad jeg havde brug for i aften: en drink, en smøg og sex, det er alt, hvad jeg behøver for at være glad.
"Jeg smutter hjem, I må nyde resten af aftenen," sagde jeg, rejste mig op og vaklede lidt.
Jeg havde måske drukket lidt for meget.
"Tror du, du klarer den hjem?" grinede min ven Simon.
"Jeg skal nok klare mig, vi ses i morgen," sagde jeg og gik.
Jeg gik kun et par skridt, før jeg besluttede, at jeg ikke gad gå hele vejen. Jeg ville tage en taxa hjem. Jeg tog min telefon frem for at ringe efter en taxa, men så faldt jeg over Farrahs navn på min opkaldsliste og smilede skævt. Jeg tror, jeg vil ringe til hende først. Jeg har en fornemmelse af, at hun sover, men jeg vil prøve og se, om hun svarer. Hvis hun gør, vil jeg bruge min bedste charme og se, om hun vil komme og hente mig.
Jeg trykkede på opkaldsknappen, telefonen ringede en, to, tre gange, og så svarede hun.
"Hej," mumlede hun.
Jeg tror, jeg vækkede hende. Nå, men hun er vågen nu, så jeg vil prøve mit held.
"Hej, søde, vækkede jeg dig?" spurgte jeg.
"Ja," sagde hun, "er alt okay?" tilføjede hun.
"Undskyld," sagde jeg, selvom jeg ikke rigtig mente det, "ja, alt er okay, men jeg er måske lidt strandet. Jeg ville gå hjem, men jeg har drukket for meget, og jeg ville ringe efter en taxa, men indså, at jeg ikke havde nok penge," tilføjede jeg.
Det var en komplet løgn. Jeg har altid penge.
"Hvad kan jeg gøre ved det?" spurgte hun.
"Er der nogen mulighed for, at du kunne komme og hente mig? Jeg ved, det er sent, men jeg skal hjem," sagde jeg.
"Jeg kan ikke, mine forældre ville slå mig ihjel, hvis jeg gik ud på dette tidspunkt," sagde hun og lød chokeret over, at jeg overhovedet spurgte.
Jeg grinede et øjeblik.
"De behøver ikke vide det, snig dig ud," sagde jeg, "please, Farrah? Jeg ville ikke bede, medmindre jeg havde brug for det," tilføjede jeg og prøvede at lyde trist.
Ja, jeg prøvede at få hende til at have ondt af mig, fordi hun virkede som typen, det ville virke på. Det var en nederdrægtig handling, jeg ved det, men jeg var en nederdrægtig fyr, det er ingen hemmelighed.
"Hvad med dine venner? Kan ingen af dem tage dig?" sukkede hun.
"De er alle fulde," sagde jeg, "jeg tror ikke, at de skal køre bil i den tilstand. Please, Farrah, jeg skylder dig en," tilføjede jeg i min sødeste tone.
Farrah blev stille i den anden ende, og jeg troede, hun havde lagt på eller var faldet i søvn igen.
"Fint, jeg kommer snart, men hvis jeg bliver opdaget og får stuearrest, er det din skyld," sagde hun irriteret, "er du samme sted, som jeg satte dig af?" tilføjede hun.
"Ja," sagde jeg og smilede for mig selv.
"Fint, vi ses snart," sagde hun og lagde på.
Jeg tror, Farrah snart ville være som ler i mine hænder, og det passer mig fint. Det ville gøre det nemmere for mig at få, hvad jeg vil have. Det ville gøre det nemmere for mig at korrumpere den gode pige, bare en smule. Jeg rodede med min telefon, indtil hun kom. Jeg ved ikke, hvor hun bor, hvilket betyder, at jeg ikke ved, hvor lang tid det vil tage hende. Jeg satte mig ned på fortovet og ventede på hende.
Omkring ti minutter senere hørte jeg en bil komme i min retning og så forlygterne. Jeg rejste mig op og var glad, da bilen trak ind, og jeg indså, at det var Farrah. Det var hurtigere, end jeg havde forventet; hun må bo tæt på. Jeg steg ind på passagersædet og vendte mig mod hende.
"Hej, prinsesse, tak fordi du gjorde det her," smilede jeg.
Farrah så ikke særlig tilfreds ud, da hun vendte sig mod mig.
"Kald mig ikke prinsesse lige nu," sagde hun.
Åh, hun har en ildfuld side. Det kan jeg lide.
"Hvad ville du have, jeg skulle gøre? Sove i parken?" surmulede jeg.
"Selvfølgelig ikke, men jeg er sikker på, at du kunne have fået nogen anden til at hente dig," sagde hun og rystede på hovedet.
Jeg rakte over og lagde min hånd på hendes knæ.
"Har du nogensinde tænkt på, at jeg måske bare brugte det som en undskyldning for at se dig, lille skat?" sagde jeg med et skævt smil.
"Nej, for det var slet ikke tilfældet," sagde hun. "Du ringede kun til mig, fordi du ikke havde nogen andre, så lad være med at prøve at snyde mig, Asher," tilføjede hun og rullede med øjnene.
Jeg fandt det morsomt at høre hende bande. Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi jeg ikke tror, hun gør det ofte.
"Mind mig om aldrig at forstyrre dig, når du sover. Det virker som om, du bliver gnaven," sagde jeg.
"Vil du gå hjem?" snærrede hun til mig.
"Hvis jeg ville, havde jeg ikke ringet," sagde jeg sarkastisk.
Hun sendte mig et dræberblik og startede bilen. Jeg fortalte hende min adresse, og hun kørte af sted uden at tale til mig, medmindre hun skulle vide, hvor hun skulle hen næste gang. Jeg holdt min mund lukket, for jeg ville ikke skubbe hende. Jeg er lidt bange for hende nu. Jeg tror, hvis jeg siger det forkerte, kan hun finde på at slå mig.
Der var stille mellem os resten af turen, indtil vi holdt uden for mit hus. Huset var mørkt. Min bedstemor ville sove. Hun gik altid i seng omkring klokken ti.
"Jeg er ked af, at jeg vækkede dig," sagde jeg.
"Jeg er ked af, at jeg har opført mig som en bitch," sagde hun og så på mig.
"Nej, det er okay, selvom jeg aldrig havde forventet, at du havde sådan en fyrig side," grinede jeg. "Jeg gætter på, dine forældre aldrig opdagede det?" tilføjede jeg.
"Hvis de gjorde, ville jeg ikke være her," grinede hun.
"Det er sandt," sagde jeg. "Vil du komme ind et øjeblik?" tilføjede jeg.
"Nej, det er sent nok, jeg skal hjem," sagde hun. "Har du brug for et lift til skole i morgen?" tilføjede hun.
"Ja, selvfølgelig, hvis det ikke er til besvær," sagde jeg.
"Ingen problemer, jeg bor kun et par gader væk," sagde hun.
Hmm, jeg undrer mig over, hvilken gade hun bor på. Jeg må finde ud af det, for jeg kunne bruge det til min fordel at have hende så tæt på.
"Så tak," smilede jeg.
Jeg ville række over og presse mine læber mod hendes og se, hvordan hun ville reagere, men jeg tror, det er for tidligt til det. Jeg vil vente lidt med det. Jeg vil ikke skubbe for hurtigt og få hende til at trække sig væk fra mig, for så ville hele min plan være ødelagt!
"Godnat, Farrah, og tak," sagde jeg og kyssede hendes kind.
"Ingen årsag, bare gør det ikke til en vane," fniste hun, mens hendes kinder blev røde.
"Jeg skal prøve," sagde jeg med et skævt smil. "Er du sikker på, at du ikke vil komme ind et øjeblik?" tilføjede jeg.
"Positiv, godnat, Asher," smilede hun.
Jeg steg ud af bilen og bad hende sende en sms, når hun kom hjem. Jeg gik ind, og sørgede for at være stille, for jeg ville ikke vække min bedstemor. Ja, jeg var en idiot over for resten af verden, men ikke over for min bedstemor, den kvinde var den mest vidunderlige sjæl, man kunne møde. Selv med alt, hvad jeg gør, dømmer hun mig ikke og ville gøre alt for mig. Jeg elskede hende meget. Jeg har svært ved at tro, at min såkaldte far har det samme blod som min bedstemor. Han var et modbydeligt menneske, og han gav min bedstemor helvede. Jeg var glad, da han forsvandt, for den måde, han opførte sig mod hende, var forfærdelig. Vi havde det begge bedre uden ham.
Jeg kom til mit værelse, smed tøjet og krøb i seng. I det øjeblik jeg lagde mig, kom der en sms.
Farrah: Hej, jeg er hjemme nu. Vi ses i morgen. Godnat X
Hmm, et kys, det er noget. Jeg smilede og skrev tilbage.
Asher: Glad for du kom hjem sikkert. Godnat, smukke. Vi ses i morgen X
Hun skrev ikke tilbage efter det, og jeg lod det ligge. Jeg ville se hende om morgenen alligevel. Jeg kan fortsætte med min plan i morgen.