Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 9

Efter at have overvejet de tre muligheder igen, traf Agnes sin beslutning.

Vejret i Lumina City var trist på dagen for halvmaratonet. Iført den officielle maraton-T-shirt stod Agnes og Justin ved startlinjen og varmede deres ankler og håndled op.

Da de så den tidligere internationale maraton-toer dukke op på banen, blev de helt målløse. Grace havde virkelig sat dem op denne gang! Agnes var gået lige i hendes fælde!

Agnes kunne ikke lade være med at bide tænderne sammen og forbandede Grace indvendigt.

Justin bandede med hænderne i siden, "For pokker, Grace, sådan at snyde mig. Hun skal virkelig have en lærestreg. Bare vent. Hun vil fortryde det!"

Agnes tog en dyb indånding og sagde ikke noget, for hun var også rasende, rasende på sig selv.

Alle forstod, hvad der foregik, og uden at sige meget klappede Bella hende opmuntrende på skulderen, "Agnes, pres dig ikke for hårdt i maratonet. Hvis du virkelig ikke kan fortsætte, så stop. I værste fald kan du bare låse hr. Perez inde på hans kontor!"

Graces tre muligheder var alle elendige. Den første, at erklære sin kærlighed til Austin, var helt udelukket! Den tredje mulighed var også ude. For nu var det bedst ikke at rode med Leopold. Så det blev den anden mulighed!

Men Ethan var heller ikke en, man skulle rode med! Ved tanken om dette kunne Bella ikke lade være med at forbande Grace for at give så dårlige valg!

Agnes krammede hende tilbage, "Bare rolig, jeg har vundet flere langdistanceløbsmesterskaber. Selvom jeg aldrig har løbet et halvmaraton, har jeg løbet tre og seks miles før. Jeg går ikke ned så let! Desuden vil jeg ikke tabe til Grace!"

Grace ville have, at hun skulle ydmyge sig selv på alle mulige måder, men hun havde tænkt sig at vinde dette løb i stedet!

"Agnes, du er min helt. Jeg tror på dig!" sagde Clara og så op til hende og huskede alle de sportspokaler, Agnes havde vundet.

Agnes svarede med et legende luftkys, "Jeg tror også på mig selv. Lad os gå! Løbet er ved at starte!"

"Okay!" sagde Clara.

Dette halvmaraton havde over seks tusinde deltagere, fem hundrede frivillige og elever fra nærliggende skoler, der kom for at heppe på deres klassekammerater.

Banen var omgivet af menneskemængder, fra fans af den olympiske mester, der affyrede startskuddet, til fans af de kendte, der dukkede op for at støtte, og endda fans af maraton-toeren.

Halvmaraton-repræsentanten var allerede i gang med en kedelig tale på scenen. "Mine damer og herrer, godmorgen. I denne smukke sæson med den gyldne vind og dejlige udsigter samles vi i den smukke Lumina City..."

Mens Agnes lyttede til den søvndyssende tale, var hun ved at falde i søvn, da en fløjte endelig lød forfra. Alle vågnede op, og jubel brød ud fra begge sider af banen. Ud af det blå hørte Agnes en masse mennesker råbe hendes navn. "Agnes, kom så! Kom så!"

Hun stod på tæer og kiggede rundt, overrasket over at se et dusin klassekammerater fra klasse 22 heppe på hende.

Ved siden af hende så Justin også lidt chokeret ud og slyngede afslappet sin arm om hendes skulder, "De gør virkelig alt for at få os til at føle os specielle."

Clara tog en dyb indånding og afslørede hemmeligheden, "Selvfølgelig! Med Jeremy, klassens præsident, og Justin, den rige dreng, der samler tropperne, hvordan kunne ingen dukke op?"

Disse folk blev organiseret af Jeremy og Justin for at heppe på Agnes!

Før Agnes overhovedet kunne reagere, begyndte Justin at råbe: "Clara, kan vi holde det hemmeligt lidt længere?"

Agnes blev rørt og morede sig over Justin, mens hun klappede Justin og Jeremy på armene, "Tak! Jeg skal nok klare det og ikke skuffe jer!"

Jeremy rystede på hovedet, "Agnes, stress ikke for meget. Vi er her bare for udfordringens skyld. Selv hvis vi taber, går vi med dig for at erklære kærlighed til Austin eller låse hr. Perez inde på hans kontor!" Med hensyn til den tredje mulighed, givet Agnes' tidligere sammenstød med Leopold, ville han slet ikke tænke på det.

"Okay, okay! Det er en aftale; vi går sammen og erklærer vores kærlighed til Austin!" Agnes følte sig så heldig at have dem!

Bella fik pludselig en lys idé, "Agnes, hvorfor tager du ikke Justin og Jeremy med dig? Måske falder Austin for en af dem og ignorerer dig fuldstændig!"

Pigerne brød ud i latter, og Jeremy og Justin, i perfekt synkronisering, gik mod Bella med hævede næver. Midt i Bellas skrig lød startskuddet, og de andre deltagere forsvandt straks i den hvirvlende menneskemængde.

Clara var den første til at vågne op, "Løb! Vi er de eneste tilbage!"

Bella spurtede af sted, jaget af den ubekymrede Justin. "Vov at lægge planer mod mig, Bella. Du må hellere løbe hurtigere, ellers, hvis jeg fanger dig, får du betalt!"

Agnes trak i Justins trøje, "Gå ikke all-out fra starten, tag det roligt." Den største fejl i langdistanceløb var at starte for hurtigt.

En halv time senere var mange folk forpustede og gik hurtigt på stedet.

I skolens VIP-lounge sad Leopold på sofaen og røg. Ikke langt derfra blev maratonet sendt live på en kæmpe skærm.

Dennis Carter spurgte, "Kan Lumina City International Marathon Design Contest-projektet godkendes, hr. Neville?" Som maratonets sponsor var Leopolds tynde læber stramt presset sammen.

Dennis Carter, fyren ved siden af ham, afsluttede sin rapport med hovedet nedad, men fik intet andet end stilhed i et stykke tid.

Han kiggede op, forvirret, på Leopold. Cigaretstubben i Leopolds hånd var næsten brændt ud, men han så ikke ud til at bemærke det. Hans øjne var klistret til skærmen. Dennis fulgte hans blik og så, at maratonlederen var en pige.

Hun løb som en professionel, iført en grøn T-shirt og ZL Group-sko. Hun svedte som en gal, og hendes ansigt var rødt som en tomat. Man fik lyst til at nive i de kinder.

"Sig det igen!" Leopold, der nu havde skiftet fokus tilbage, åbnede mappen og kastede sig over arbejdet.

En time og ti minutter senere susede Agnes forbi den tidligere maraton-toer og snuppede førstepladsen igen! Hendes fart fik hypen omkring hende til at stige.

Folk fra Økonomi og Ledelse begyndte at råbe, "Agnes, du er fantastisk! Kom så, kom så!" Selv dem, der ikke kunne se hende, men hørte, at hun førte, sluttede sig til. Jubelen var øredøvende.

(Jeg er forfatteren af denne bog. Tak for al jeres kærlighed og støtte! Der kommer en reklame nu. Jeg håber, I tålmodigt vil se reklamen, eller overveje at abonnere for at fjerne reklamerne, for de kommende kapitler er virkelig spændende. Stol på mig, I skal helt sikkert fortsætte med at læse!)

Previous ChapterNext Chapter