Kapitel 5
Så snart vores hud rører hinanden, føler jeg, at jeg er ved at eksplodere. Jeg har brug for fysisk kontakt på hver centimeter af min krop. Han må have følt det samme, for han skubber mig ind mod væggen, så min ryg slår imod den, og presser sin mund mod min. Jeg mærker hans hænder udforske min nøgne krop, mens han udforsker min mund.
Hvordan kan jeg have dette behov så dybt, at kun han kan fylde det, når jeg lige har mødt ham? Jeg er ligeglad, jeg vil ikke tænke på andet end den ekstase, han påfører mig. Jeg bruger normalt ikke min styrke i menneskelig form, men denne gang er jeg under en overvældende trang til at have hans hud i kontakt med min, og jeg river hans skjorte af, så hans bare bryst er blottet.
Jeg mærker hans stærke muskler under mine hænder. Gud, han er virkelig bygget af noget stærkt. Hans krop er fastere end nogen mand, jeg nogensinde har mødt. Mens han presser sig mod mig, mærker jeg ham stivne mellem benene. Jeg føler mig selv blive fugtig og vil have ham inden i mig. Han er den eneste, der kan stille dette behov, jeg har.
Jeg vil føle den slags varme og friktion. Han flytter sin mund til min hals, og jeg gisper nu. Jeg begynder at mærke noget skarpt stryge mod min hals, og jeg vil have ham til at give mig mere. Jeg ved ikke, hvad han gør, men Gud, det føles godt. Mellem støn og gisp, "Please, please vær inden i mig Gud, please knald."
Hvordan kan jeg være så opslugt af denne mand, jeg ikke kender? Men, efter min anmodning om at have ham inden i mig, trækker han sine jeans lidt ned, og jeg ved, han vil give mig den forløsning, jeg har brug for. Han er så tæt på at trænge ind i mig, og BANG. "Hvad tror I to, I laver? I skal forlade stedet. Nu." Manden, der er presset mod mig, stopper, hvad han gør. Uden at slippe mig ser han på den skaldede gamle mand og knurrer.
Knurrede han lige? Hørte jeg det? "Hvis I ikke får tøj på og kommer ud af dette toilet, vil jeg tilkalde campusvagten og politiet." Den sexede mand ser tilbage på mig, "Fint." Der er en lang pause, hvor ingen bevæger sig. "Har du noget imod at vente udenfor, så damen kan få tøj på," siger han irriteret. Den gamle mand går, og jeg kan høre ham mumle under sin ånde. "Fortæller mig at gå for hendes blufærdighed, det er jer, der knalder på et offentligt toilet... forbandede unger."
Den skulpturelle mand, som jeg synes at vide meget om fra et enkelt blik, ser på mig. "Vi burde få tøj på, der er meget at tale om." Han trækker sig væk og kysser mig på toppen af hovedet. Så snart han er væk fra mig, føler jeg mig kold. Hvordan kan en, jeg lige har mødt, få mig til at antænde på en måde, jeg ikke engang vidste var mulig?
Han kaster sin jakke til mig. Jeg var ikke opmærksom, og den ramte mig i ansigtet, før den faldt til jorden. "Undskyld, men du burde være mere opmærksom," siger han til mig. Jeg samler den op og kigger rundt i badeværelset, mens jeg tager den på. Mit tøj er i laser fra min tidligere transformation. Hans skjorte ligger også på gulvet. Det er bare stofrester, og jeg kan ikke tro, hvad jeg gjorde ved den skjorte.
Jeg lyner jakken op, og den ligner mere en kjole på mig. Det giver mening, han er jo en kæmpe blandt mænd. Han tager min hånd, da han ser, at jeg er nogenlunde anstændig, og trækker mig ud af badeværelset. Det er pinligt, jeg kan mærke, at jeg bliver rød i hovedet. Jeg ved, hvordan det ser ud. Denne flotte fyr uden skjorte, der trækker mig ud af badeværelset. Mit hår er rodet, og det er nok tydeligt for alle, hvad vi lavede. Selvom de ikke ved, at jeg ikke fik gjort det færdigt.
Den gamle skaldede mand, som jeg kun kan antage er en professor eller en ansat på universitetet, begynder at skælde os ud, men jeg lytter ikke og bliver trukket væk, mens den gamle mand stadig taler. Jeg bliver trukket afsted af denne fremmede. Nå, jeg ved ikke, om han er det. Jeg har set meget af hans liv, så er han en fremmed? Han må være det, for jeg kender stadig ikke hans navn.
Jeg stopper og river min hånd fra hans. Han stopper og ser på mig. "Hvad laver du, vi skal et sted hen, vi behøver ikke at sænke farten." Hvad taler han om? Jeg går ingen steder med en, hvis navn jeg ikke engang kender. "Øhm, jeg ved ikke, hvorfor du tror det. Jeg bor her. Jeg ved ikke, hvad der skete derinde, men jeg går ikke med en fremmed, hvis navn jeg ikke engang kender."
Han ser på mig, og jeg kan se hans mundvige trække op, og så bryder denne tordnende latter ud fra ham. Den er så høj, at nogle forbipasserende stopper op og stirrer. "Hvad er der mon så sjovt?" Han griner stadig, men tager et øjeblik til at samle sig, stadig i godt humør, smilende siger han, "Du kalder mig en fremmed. Vi har præget hinanden og var tæt på at have sex og markere hinanden, og nu er jeg en fremmed?" Jeg ser bare spørgende på ham.
Jeg har ingen idé om, hvad han taler om, udover den del med næsten at have sex. "Se, jeg vil forklare tingene, når vi kommer derhen, hvor vi skal, nu kom nu." Han prøver at tage fat i mig igen, og jeg skubber hans hånd væk. "Nej, jeg går ingen steder med dig. Du har stadig ikke fortalt mig dit navn, og jeg løber ikke afsted til Gud ved hvorhen uden nogle forbandede svar."
Jeg bruger normalt ikke dette sprog, men jeg er forvirret og frustreret. Mellem min indre vildskabs mærkelige vrede, så hukommelsesudvekslingen og endelig at blive varm og tung med denne sexede fremmede. Jeg vil have svar, og jeg vil have dem nu. Manden ser på mig og siger så: "Jeg hedder Hayden."