Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Otteogtyve

Morgenen var frisk, luften kølig mod min hud, mens vi stod på træningspladsen og ventede på Eiras instruktioner. Den fugtige jord under os klæbede til den svindende tåge, og de runerindskårne sten, der omgav lysningen, pulserede svagt med magi. Disse var ikke almindelige markører—de udstrålede en us...