Read with BonusRead with Bonus

Kapitel femten

Rummet var stille, den gamle kvindes tilstedeværelse pressede sig ned over os som en tæt tåge. Hendes øjne, skarpe og vidende, syntes at gennemtrænge mig, da hun begyndte at tale igen. "Kom, sæt dig," sagde hun og gestikulerede mod sofaen.

Jeg tøvede, men adlød, og satte mig i et hjørne af sofaen. ...