Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Hundrede og tredive seks

Teltet var fyldt med en tung stilhed efter at de ældste var gået, deres alvorlige ansigter stadig hængende i mine tanker. Jeg sad med korslagte ben på det ru gulv og prøvede at bearbejde alt, hvad vi lige havde lært.

Nogle øjeblikkes stilhed gik, før Alex rømmede sig og fangede alles opmærksomhed. ...