Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Hundrede og tredive

Ruinerne af slottet tårnede sig op foran os, takkede stenmure dækket af mos og knuste vinduer, der stirrede ud som hule øjne. Jeg registrerede knap nok den uhyggelige skønhed, mens jeg kæmpede mig gennem den tilgroede sti, mit hjerte tungt af Elijahs forræderi. De andre fulgte efter mig i anspændt s...