Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Hundrede og fireogtyve

Turen til de Ekkoende Fyrretræer var overraskende fredelig. De tårnhøje fyrretræer strakte sig uendeligt, deres lange stammer kastede skygger, mens eftermiddagssolen filtrerede gennem den tætte baldakin. Luften var kølig og bar den friske duft af fyrretræsnåle og fugtig jord. En følelse af ro sænked...