Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Hundrede og Tolv

Verden slørede, farverne snoede og forvred sig, før de pludselig kom i fokus igen. Min mave vendte sig, da mine fødder ramte fast grund, og jeg snublede fremad, greb fat i siden af bilen for støtte. Den skarpe duft af regn fyldte mine næsebor, blandet med noget sødere—bagværk?

Jeg holdt fast i bild...