Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Hundrede og seks

Natten var uhyggeligt stille, da vi nærmede os foden af bjergkæden. En tyk tåge havde lagt sig over terrænet og indhyllede de klippefyldte skråninger i et spøgelsesagtigt slør. Jeg strammede jakken omkring mig, den kølige luft bed i min hud.

"Vi burde ikke være her," mumlede Alex med korslagte arme...