Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 137: Sofias far

Natten er mørk, et tæppe af skygger dækker fængslets område, men inde i min celle er mørket levende. Det ånder, det bevæger sig, det omslutter mig som en elsker. Jeg kan mærke det pulsere gennem mig, nære den del af mig, der altid har længtes efter kaos. Jeg stirrer på betonvæggen foran mig, mine øj...