Kapitel 5
ISABELLA
Jeg starter min sidste omgang i parken, helt forpustet men presser mig selv til slutningen. Mit hår er sluppet ud af min hestehale, jeg er gennemblødt af sved, men alt jeg kan tænke på er den iskolde kaffe, jeg skal drikke, når mit løb med mig selv er overstået. Jeg når målstregen, jeg havde sat for mig selv, og stopper for at få vejret. Bøjet forover, begge hænder på mine lår, begynder min vejrtrækning endelig at falde til ro.
"Isabella?" Jeg vender mig om, da jeg hører mit fornavn.
Jeg genkender straks den høje, mørkhårede mand på 1,90 meter, der står foran mig.
"Jax?" spørger jeg, som om jeg ikke rigtig kan huske hans fornavn, selvom det ville være umuligt at glemme hans hasselnøddebrune øjne og smilehuller, selv hvis jeg ville. Det ser ud til, at han også har løbet, da han har shorts, en sort tanktop og løbesko på.
"Ja, det er mig. Det er mærkeligt, jeg løber her hver dag, og jeg kan ikke huske at have stødt på dig før."
"Jeg flyttede ind i kvarteret for en uge siden eller deromkring."
"Kvarteret er dejligt og roligt, du vil kunne lide det." Han smiler til mig og viser sine perfekt justerede hvide tænder. "Jeg ville undskylde for måden, vi skiltes på sidste lørdag. Asher er nogle gange... hvordan skal jeg sige det... han mangler nogle gange føling med mennesker. Han mente ikke at skræmme dig væk, han var bare klodset."
"Det er ingenting. Jeg ville alligevel gerne hjem." svarer jeg, lidt utilpas ved at tænke tilbage på scenen.
"Jeg skulle til at hente en kaffe to-go, jeg inviterer dig. For at gøre op for min storebrors opførsel." siger han med et smil.
Jeg vil afslå, men samtidig tænker jeg, at jeg vil acceptere. Han virker som en flink fyr, og en kaffe forpligter ikke til noget.
"Du ved hvad, jeg var lige ved at gå hen og få mig en iskaffe."
"Perfekt." siger han, før han guider mig ned ad gaden.
"Jeg tror, det må være skæbnen, at vi mødtes. To gange på en uge, det kan ikke være en tilfældighed." siger han til mig. Jeg griner, og han tilføjer. "Seriøst, jeg er glad for, at jeg stødte på dig i dag. For jeg vil stadig gerne lære dig at kende, ved du."
"Jeg er også glad, men... åh gud..." Jeg er nervøs. Jeg ved ikke, hvordan man flirter med nogen længere. Jeg sukker, før jeg fortsætter. "Jeg er lige kommet ud af et seriøst forhold. Jeg er for nylig blevet skilt..."
"Okay, jeg forstår. Men vi kan stadig lære hinanden at kende og se, hvor det fører os hen. Ingen pres." forsikrer han mig.
"Ingen pres... det er fint med mig," svarer jeg, og han åbner caféens dør for mig.
Med vores drikkevarer i hånden går vi videre, snakkende om alt og intet. Uden at lægge mærke til det, går vi mod min bygning, men jeg tror ikke, jeg har fortalt ham, hvor jeg bor.
"Undskyld, jeg indså det ikke..."
"Pokkers, jeg tænkte ikke på at spørge dig, hvor du boede, og som en idiot gik jeg bare mekanisk mod mit sted." afbryder han mig ved at køre hånden gennem sit hår.
"Jeg var ved at sige det samme."
"Hvis du fortæller mig, at du bor i den bygning..." Han peger i retning af min bygning. "Så holder teorien om skæbnen mere end vand."
"Jeg bor her," svarer jeg forbløffet.
Stuart ser os ved døren og åbner den for os.
"Frøken Moretti, hr. Black." Han nikker.
Jeg ryster på hovedet i vantro. Sandsynligheden for, at dette skete, var latterligt lav. Vi nærmer os elevatoren.
"Jeg bor på øverste etage med mine brødre."
Erkendelsen rammer mig. "I er brødre. Du bor med Asher og Knox, ikke?"
"Ja, hvordan kender du Knox?" spørger han mig, mens vi venter på elevatoren.
Jeg fortæller ham om vores korte møde aftenen før, og han griner og ryster på hovedet. "Så du er den hotte nabopige." Jeg ser på ham med store øjne, og rødmen stiger til mine kinder, flov. "Du har formået at få de tre Black-brødre i din lomme."
Dørene åbner sig, vi går ind i elevatoren side om side, og Jax trykker på min etage og derefter på Penthouse-etagen.
"Vil du gå ud med mig en aften... lad os sige næste fredag?"
"Med glæde," svarer jeg straks. Alex har ret, jeg skal nyde livet, trods alt er jeg kun 25, og ikke alle mænd er som Dominic. Jeg fortjener at møde en flink fyr, selvom det ikke går videre end en date.
ASHER
Mens jeg sidder på en af køkkenstolene med min bærbare computer foran mig, kommer Jax ind ad døren med en kaffe i hånden og et stort smil på læben.
"Tingene gik præcis, som du håbede, at dømme efter dit ansigtsudtryk," siger jeg til ham, og den irriterende fyr har frækheden til at smile til mig, mens han nærmer sig mig.
"Jeg har en date med hende næste fredag."
"Næste fredag," gentager jeg. "Det er ikke dårligt, men jeg har en date med hende i aften... men det ved hun ikke endnu," siger jeg, mens jeg rejser mig og lukker den bærbare computer.
"Hvad betyder det overhovedet?" spørger han synligt irriteret, hvilket får mig til at smile. Jeg tager computeren og går mod mit værelse. "Vil du ikke engang fortælle mig det?" Jeg kan ikke se ham, men kender jeg ham ret, må han have kastet armene i vejret. "Og hvor skal du hen?"
"Vi skal til flokken. Vi fik et opkald, mens du var væk," svarer Knox, da jeg passerer ham.
Da han besøgte Isabella i går, fortalte han hende, at vi havde en investeringsfond, men det er kun en lille del af, hvad vi laver, men han kunne ikke fortælle hende alt nu. Vi er de sidste tre efterkommere af den sidste varulvekonge. I dag er hver flok uafhængig, og vi har kun en ærestitel, men vi støtter den største flok i USA. Vi har opbygget et finansielt imperium og er flokkenes bank. Når en flok har brug for at finansiere projekter og ikke har tilstrækkelige midler, henvender de sig til os. Vi ejer også verdens største varulveavis, en restaurantkæde og er majoritetsaktionærer i flere virksomheder grundlagt af varulve. Vi investerer ikke kun i varulverelaterede virksomheder og organisationer, hvilket bringer mig til aftenens velgørenhedsgalla, arrangeret af Isabellas far, Salvatore Morettis advokatfirma. Jeg formåede at få en invitation i sidste øjeblik, da jeg fandt ud af, at hun deltager hvert år. Det er altid godt at have kompetente advokater at henvende sig til i en knibe, og de er det største firma i byen, så de har alle specialer. Så i aften har jeg til hensigt at rette op på klodsetheden fra mit sidste møde med Isabella og hæve min brors spil. I sidste ende er hun vores alle sammen, hun kan ikke nøjes med kun én, men en lille konkurrence om, hvem der kan charmere hende først, skader aldrig nogen.