Kapitel 2
-Logan-
Åh for fanden.
Det er alt, hvad jeg kan høre i mit hoved. Åh for fanden. Åh for fanden. Hun er min. Hun er absolut min underordnede, og jeg kan ikke med rette røre hende, og hun er smuk, og hun er min. Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg er klar til dette eller ej - om jeg vil gøre krav på hende eller sende hende langt væk og håbe, at min ulv ikke bemærkede mødet med hende. Lille chance for det. Helt klart, jeg har noget manøvrering at gøre. Jeg skal finde en måde at få den lille løgners oplysninger og få hende væk fra mig professionelt, så jeg kan have hende personligt.
"Hvordan ser min tidsplan ud i dag, Anna?" spørger jeg, mens jeg sætter mig bag mit skrivebord. Det er stort, men jeg holder det rent - en bakke til indgående papirarbejde og en anden til udgående papirarbejde, og min stationære computer. Anna står foran mig, mellem de to læderstole, hun insisterede på, at jeg skulle få, i tilfælde af at nogen besøger mig længe nok til at ville sidde. Hun har sin tablet i hånden, så hun kan holde min tidsplan og sine noter foran sig på samme tid. Tabletten virker halvt så stor som hende, men hun pakker meget kraft i en lille pakke.
"Nå, hr., du har mødet med Alttech kl. 9, debriefing for det møde kl. 10:30, budgetmødet for designafdelingen kl. 11:15, en hurtig frokost kl. 11:45, og så-" Jeg afbryder, før hun spilder tid på oplysninger, som jeg er ved at gøre forældede.
"Flyt alt efter frokost. Kom i kontakt med fyrenes sekretærer og arranger et opkald med dem i eftermiddag. Lad dem vide, at det er en topprioritet. Når du har tid til det, omarranger eftermiddagen i rækkefølge efter vigtighed med to timer afsat til det konferenceopkald. Ryd hjørnekonferencerummet til den tid, så jeg kan have skærmene. Kan du klare det? Er der noget, du har brug for fra mig for at komme i gang, eller er du klar til at gå?"
"Jeg får det til at ske, hr." svarer Anna med et beslutsomt nik. Hendes blonde bob svinger blidt med bevægelsen. Hun ved præcis, hvem fyrene er, som om "Fyrene" er en titel snarere end en beskrivelse. Der er kun én gruppe fyre, jeg går til i tider som disse.
"Tak, Anna. Din chef burde give dig en lønforhøjelse." siger jeg med et grin.
"Nå, jeg skal nok sige det til ham, hr., men han er en slavepiskende skiderik. Vi får se, om han er enig." Anna skyder tilbage drillende. Jeg ved, at jeg altid kan regne med hende til at holde mine dage organiseret og på sporet. Jeg burde virkelig give hende en lønforhøjelse - Deek har joket om at stjæle hende fra mig, og jeg vil ikke have, at han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå.
Hvert møde føles som om det varer otte timer, men selv som chefen kan jeg ikke være røvhullet, der aflyser i sidste øjeblik. Jeg kan ikke drive en virksomhed uden mit teams tillid, og den kommer kun, når jeg respekterer deres tid lige så meget som min egen. Jeg venter utålmodigt på Annas opdatering om tidspunktet for mit møde med fyrene og ser frem til at høre deres perspektiv på Emory og hvad jeg skal gøre med hende.
"Fyrene" er egentlig bare en gruppe mænd, der har fundet sig selv i lignende situationer som min - alfaulve med så meget dominerende energi, at det at lede en flok alene var for lidt til at holde dem beskæftiget - så dominerende, at de ville køre hårdt over hele deres flok og ufrivilligt sætte sig selv op som diktatorer. Vi har alle fundet erhvervslivet som en nyttig udløbsventil for noget af den kontrollerende, detaljeorienterede energi og har haft stor succes. Vi har spøgefuldt kaldt os selv Alpha Alliancen og er blevet gode venner ved at gnubbe albuer - og næser, afhængigt af hvilken form vi er i - mens vi bevæger os gennem erhvervslivet. Uanset hvilken branche du er i, når du når et bestemt niveau, begynder mængden at blive meget lille. Lille nok til at lugte, hvem der er en ulv omkring dig. Vi stødte alle på hinanden ved forskellige konferencer, velgørenhedsarrangementer eller gallamiddage og holdt kontakten bagefter, da vi bemærkede forskellen i DNA.
Vi er fire i alt, inklusive mig, og at have de andres personligheder og forskellige perspektiver har været uvurderligt både i mit personlige og professionelle liv. De små detaljer i vores forskellige forretninger - underholdning for Derek, der voksede op med bånd til musikindustrien og har bragt sin forretningssans til at holde kunstnernes fødder på jorden, James tjener penge i finans, og grøn teknologi er Olivers legeplads. Jeg arbejder inden for arkitektur og design. Vi har designet nogle af de mest prestigefyldte erhvervsrum i verden - samt hoteller, spaer og krydstogtskibe - og jeg ved, at der er større og bedre projekter at udnytte i fremtiden.
Til sidst kom tiden, hvor fyrene kunne rydde deres tidsplaner for at få os alle på et konferenceopkald - normalt ville jeg vente med at ringe efter arbejdstid, men dette handlede om min mage. Min mage. Emory. Selvfølgelig tog denne situation forrang over alt andet, og fyrene ville vide, at det var vigtigt, simpelthen fordi jeg bad dem tage tid ud af deres travle dage. Ingen af os ville gøre det, hvis det ikke var en Alpha Alliance-niveau nødsituation. Da jeg endelig satte mig til rette i konferencerummet og alle vores forskellige assistenter forbandt os, kunne jeg endelig tage en dyb indånding. Vi skal nok få styr på det her.