Read with BonusRead with Bonus

Forbundne hjerter

Visenya stod i nærheden og betragtede tavst Lucian, som stod alvorligt ved sin brors grav. Vejret syntes at afspejle hendes egne følelser med sine grå skyer og den uophørlige regn, der gennemblødte dem til skindet.

Med en gammel, anløben lommeur i hånden, lod Lucian sin tommelfinger glide over drag...