Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 165

"Du aner ikke, hvor længe jeg har ventet på dette," hvisker Nico.

Jeg smiler. Mit syn er sløret på grund af tårerne, der slører mine øjne. Jeg ved ikke, hvorfor jeg græder. Jeg har det godt. Jeg er glad. En smule.

Nico læner sig ind for at kysse mig igen. Jeg lader ham. Det er blødt. Hans læber be...