Mor, vi har fået en mand

Kapitel 1 Hvem er børnenes far?

På fødeafdelingen på hospitalet.

"Spred benene lidt mere, bredere!" Smerten dybt inde fik Stellan Storm til at ryste ukontrollabelt. Da lægen så svedperlerne på hendes pande og hendes smertefulde udtryk, var han hensynsfuld og trøstede hende, "Fødselsprocessen er ret smertefuld. Bare hold ud."

"Okay." Hun nikkede gennem smerten.

"Ja, jeg må!" Opmuntrende sig selv højt.

For bare en måned siden gik Storms Koncern konkurs. Hendes far tog sit eget liv i fortvivlelse, og natten over gik hun fra at være en privilegeret arving til en pige, der druknede i gæld.

Da kreditorerne trængte hende op i en krog uden flugtveje, dukkede fru Marigold op som en reddende engel i hendes nød, "Min søn blev alvorligt såret og har ligget i koma i to år uden at vågne. Vi har brug for en pige med en ren familiehistorie til at være surrogat og give os en arving. Til gengæld vil jeg betale al din families gæld."

Kvindens betingelser var klare; hvis hun fødte deres barn, skulle hun forlade og love aldrig at tage kontakt igen.

Det var de betingelser, fru Marigold satte, og Stellan var ikke i en position til at nægte.

Derefter blev hun gravid, som de håbede på, med trillinger endda.

Fru Marigold var ovenud lykkelig. Hun arrangerede den bedste prænatal pleje for hende; barnepiger, ernæringseksperter og læger på vagt døgnet rundt.

Efter at have tvunget en kvalmende tonic ned, nikkede fru Marigold tilfreds, "Du skal følge kostplanen. Det er for børnenes skyld."

"Jeg ved det, mor." Stellan følte dyb taknemmelighed over for fru Marigold, "Mor, jeg har været gift ind i familien i noget tid nu, og jeg bærer børn. Jeg har stadig ikke set min mand, men min morgenkvalme er ovre, og med min medicinske baggrund kan jeg tage mig af ham."

Fru Marigold var venlig mod hende, men mærkeligt nok tillod hun hende aldrig at se sin mand, og nævnte heller aldrig noget om ham. Hans eksistens var et mysterium for hende.

"Ingen grund," sagde fru Marigold, "Når han vågner, vil du møde ham. For nu skal du bare fokusere på din graviditet."

Stellan kunne ikke lade være med at undre sig over, hvorfor hun blev holdt fra at møde ham. Var det fordi hans skader var for grusomme, eller fordi hans udseende var skræmmende? Var fru Marigold bange for, at hun ville flygte i frygt?

Ni måneder senere var hendes mave svulmet op, som om den var ved at sprænges. Med trillinger krævede hun et kejsersnit. Fru Marigold havde arrangeret operationen til klokken tre om eftermiddagen. Da operationstiden nærmede sig, og fru Marigolds fravær og en smerte i hendes mave gjorde Stellan urolig.

Øjeblikke senere…

"Bang."

Pludselig fløj døren til rummet op, og fru Marigold stormede ind med en tordnende skulen.

"Mor, du er endelig her," begyndte Stellan, men hun blev afbrudt af en lussing, der sved på hendes kind.

"Din forræderiske kvinde, jeg havde aldrig troet, du var sådan en snu slange!" anklagede fru Marigold.

Stellan var fuldstændig forvirret, "Mor, hvad taler du om?"

"Og du har frækheden til at spørge?" Fru Marigold var rasende, da hun kastede DNA-testresultaterne mod hende, "Se selv!"

Resultaterne var fra en faderskabstest, der sammenlignede hendes vegetative søns DNA med det barn, hun bar.

"INGEN BIOLOGISK FORBINDELSE" skreg mod hende i så tydelige bogstaver, at det sendte Stellan i chok.

"Det kan ikke passe!" Stellan hævdede med overbevisning, "Jeg har ikke været sammen med nogen andre. Hvordan kan disse børn ikke være hans? Der må være sket en fejl."

"DNA-rapporten er krystalklar, og du prøver stadig at sno dig udenom!" Fru Marigold var ude af sig selv af raseri, da hun greb Stellans krave og hvæsede, "Stellan, at tænke på, at du har bedraget mig, du må hellere bede for din forvredne sjæl!"

Lige da ramte en skarp smerte hende, og Stellan faldt på knæ, en strøm af væske signalerede begyndelsen på fødslen; barnet var på vej!

"Mor, vær sød, hjælp mig. De er virkelig hans børn. Hjælp mig," bad Stellan, mens hun greb fat i fru Marigolds tøj, men fru Marigold skubbede hende væk med foragt.

"Din afskyelige kvinde, efter at have bedraget mig så grundigt, tør du håbe, at jeg vil hjælpe dig og det uægte barn i dig?"

"Mor, jeg beder dig," gispede Stellan, overvældet af smerte.

"Moderen er i aktiv fødsel og skal føde nu." Lægen skyndte sig hen til fru Marigold, "Vi skal udføre et kejsersnit med det samme, fru Marigold."

"Et kejsersnit? Lad hende lide og dø i smerte, og ingen må udføre den operation på hende!" Fru Marigolds had til Stellan var dybt.

Med fru Marigolds afvisning havde lægen intet andet valg end at tage Stellan ind i fødestuen til en naturlig fødsel. En time senere nærmede lægen sig fru Marigold med en skrigende dreng i armene.

"Fru Marigold, moderen har haft en alvorlig blødning. Ud af trillingerne overlevede kun én. Vi har gjort alt, hvad vi kunne."

Fru Marigold kiggede på drengen med foragt, men før hun kunne tale, brød Rook ind og udbrød begejstret, "Fru, gode nyheder, Alaric er vågen!"

"Hvad sagde du?" Fru Marigold kunne ikke tro sine ører, "Hvad? Alaric er vågen?"

"Ja, frue, Alaric er vågnet fra sin treårige koma!"

"Og hvad med barnet?" spurgte lægen, da fru Marigold vendte sig for at gå, hvilket fremkaldte endnu et presserende spørgsmål.

Fru Marigold kiggede på barnet en gang til; hendes pande rynkede i tanker, før hun sagde, "Barnet kom, og min søn vågnede, som om skæbnen havde en finger med i spillet. Han er bestemt til at blive hos vores Knight-familie."

Rook tog forsigtigt drengen fra lægens arme og fulgte fru Marigold ind i bilen, der kørte tilbage til Knight-residensen.