Read with BonusRead with Bonus

110: Jeg gør, jeg gør, jeg gør, jeg gør, jeg gør

Øjeblikke senere blev hun kaldt frem, og Gustus spildte ikke mere tid med at tilbyde sin arm. De gik ud gennem haven og ind i skoven, hvor en sti var oplyst med fe-lys blandt træerne. Hvide rosenblade og lavendelstængler prydede stien. De bløde toner fra en klassisk kvartet kunne høres længere fremm...