Kapitel 4 - Hans ankomst
Damien
De er ved at spille deres sidste show på deres turné, som bliver afkortet, fordi hun ifølge sin læges ordre skal hvile. Tilsyneladende besvimede hun på scenen for omkring en måned siden, og hendes manager, Mac, og hans bror, Duncan, hendes turnémanager, har skændtes med hende om at tage det roligt. Åh, og så er der også en psykopatisk stalker, der har gjort hende til genstand for sin forstyrrede besættelse. Min familie ejer et af de bedste sikkerhedsfirmaer i verden, og hendes manager og pladeselskab kontaktede mig for at overtage hendes private sikkerhed. Mit team og jeg er på vej til København for deres sidste show. Den 4. juli bliver deres største show for at afslutte turnéen, og det er også Reigns attende fødselsdag. Jeg vil kunne gøre krav på hende og fortælle hende om mig og resten af min families sande jeg. Hun og tvillingerne skal hente mig og mit team i lufthavnen. Min spænding voksede for at se hende, de næste par uger bliver tortur, hun vil ikke føle de samme følelser som jeg, før hendes fødselsdag nærmer sig, og så vil hun virkelig begynde at føle parringsdragningen. Hvis vi er heldige, kan hun måske føle det, når vi ser hinanden eller når vi rører ved hinanden.
Vores fly landede endelig, og det var varmere end helvede, hvordan kunne nogen bo her? Hvordan kunne mine søskende klare denne uudholdelige varme? Vi forlod flyet og gik mod den private lobby, hvor jeg blev mødt med et hvin og arme, der viklede sig om min hals. "Damien, jeg har savnet dig så meget." Hun græd. "Din store idiot, hvorfor kom du aldrig på besøg eller var aldrig omkring, når vi besøgte?" Hun spurgte og slog mig på armen. Jeg gav hende et stramt kram og satte hende ned på fødderne, "Jeg har også savnet dig, Jazzy Bear." Hun kiggede op på mig med det samme fjollede smil, hun har haft siden hun var fem. Jeg kunne ikke lade være med at grine af hende. "Undskyld, Jazzy Bear, men forretningen er vokset, og vi har fået nogle virkelig store kontrakter. Jeg var nødt til at mødes med nye kunder og få deres systemer sat op." Jeg forklarede hende med mit bedste bedende ansigt. "Vil du tilgive mig?" "Fint." Hun surmulede. "Men gør det aldrig igen." Hun græd. "Jeg har stadig brug for min storebror." Skyldfølelsen overvældede mig, jeg vidste ikke, at hun havde det sådan. Jeg strøg hendes hår. "Jeg er ked af det. Jeg lover, at jeg vil være omkring meget mere." "Godt, så kan du måske også tilstå over for Reign, at du er hendes mage, og at du er vanvittigt forelsket i hende." Hun smilede til mig. "Jaz!" Jeg skulede til hende. "Bare rolig, vi har ikke sagt noget til hende." Hun forsikrede med en rynke i panden. "Men du burde! Og desuden tror hun, at du ikke kan lide hende, så nu er det tid til at ændre det." Hun skældte ud.
"Hold da op!! Det er så skide varmt!!" Moses stønnede. "Åh, hold nu op, det er ikke så varmt, det er kun omkring 38 grader med en varmeindeks på 46, ingen stor sag, vær ikke sådan en tøsedreng." Hun grinede af Moses. Hold da op, den søde stemme, hendes søde duft af roser og jordbær, hvor er hun. Jeg har brug for at se hende, jeg vendte mig og fandt hendes smukke grå øjne, der kiggede tilbage på mig smilende. "Jeg er ikke en tøsedreng! Men kom nu, 46 grader? Hvordan klarer du det?" Han stønnede. Hun lo af ham, sådan en smuk lyd, der nogensinde har ramt mine ører. "Jeg er født, opvokset og opdrættet i Danmark, så jeg er vant til det, mit råd, prøv shorts, en tanktop og nogle klipklapper." Hun sagde og viftede med hænderne op og ned ad sin lækre, kurvede krop. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på de ting, jeg kunne gøre ved hende. Jeg kiggede på hende med længsel og behovet for at have hende i mine arme. Før jeg kunne kigge væk, fangede hun mig i at kigge på hende, og vi vendte begge væk, hun rødmede. Åh, hun var så bedårende, når hun rødmede. "Hej der, lille pige." Hviskede jeg til hende, da jeg gik hen til hende. Hun rødmede meget mere. Jeg elsker det, når hun rødmer. Jeg rakte min hånd ud, da vi kom tættere på, så hun kunne tage min hånd, jeg trådte tættere på og trak hende ind i mine arme og omfavnede hende i et stærkt stramt kram. Jeg kunne mærke gnisterne skyde gennem min krop. Jeg var ret sikker på, at hun også følte dem. Jeg hørte hende trække vejret skarpt ind, og så lænede hun sig lidt tættere ind til mig. Jeg bøjede mit hoved tæt på hendes øre og indåndede bare hendes duft. "Jeg har savnet dig så meget." Hviskede jeg i hendes øre.
Hun skulle til at sige noget, men der var et tap på min skulder. "Undskyld, Mr. Hunt," en kvindestemme trak mig væk fra min elskede. Jeg vendte mig om og så stewardessen kigge på mig op og ned, mens hun slikkede sine læber. Det var virkelig morsomt, hvordan hun prøvede at være sexet, men det virkede ikke for hende. "Piloten bad om at tale med dig," fortsatte hun med at slikke sine læber. Hun så latterlig ud, lidt vidste hun, at jeg havde fundet min kærlighed, og at hun er den eneste kvinde for mig. Reign trak sig væk fra mig, hun så forvirret og trist ud. Vores øjeblik var ødelagt, jeg ved, hun følte noget. "Ehem," hørte jeg bag mig, "skal vi stå her og se denne kælling stirre på dig, eller skal vi komme ud herfra? Taskerne og bagagen er blevet læsset i bilerne." Min lillesøster fnøs med en skulen på ansigtet. Hun var meget beskyttende over for min mage. "Hvordan vover du!" spyttede stewardessen ud. "Hvordan vover jeg? Hvordan vover du!" råbte Jazlyn, hvilket fik Koltyn til at skynde sig hen til hendes side. "Ssshhh, min Jazzy kærlighed," hviskede han og trak hende væk fra os. Jeg kunne mærke, at Reign kiggede på mig, jeg kiggede over på hende og så tristheden i hendes øjne, før hun kunne skjule det. "For pokker!" mumlede jeg under min ånde, det var ikke sådan, jeg ønskede, at vores forhold skulle starte. "Uhhh, jeg venter i bilen," hviskede hun og gik mod døren, før jeg kunne sige noget. Mit hjerte brast, hun gik fra et smukt smil til en sur mine. Hun ville ikke engang se på mig. Denne kvinde kørte nu sine hænder op og ned ad min arm, hun skulle holde sine hænder væk fra mig. "For pokker!! Hold dine beskidte hænder væk fra mig!" brummede jeg til hende. "Mr. Hunt, er der et problem?" Piloten kom hastende ud. "Ja, det ser ud til, at din stewardesse ikke ved, hvordan man holder sine hænder for sig selv." Jeg skulede til kvinden. "Hun gjorde min mage ked af det, hvilket er uacceptabelt, og det sætter jeg ikke pris på!" "Åh, vær nu ikke så sart, hun er bare et dumt menneske! Hun kan ikke give dig, hvad du har brug for, men det kan jeg. Jeg forstår, hvad du har brug for, og hvordan jeg skal give det til dig." Kvinden sagde og fortsatte med at køre sine hænder ned ad min brystkasse. "Hun ved ikke engang, at hun er din mage." Hun smirkede. Jeg greb hendes arme og skubbede hende væk fra mig. "Det er nok!!" brølede jeg, og hun og piloten bøjede deres hoveder i underkastelse. "Du er ikke min mage, hun er den eneste, der ved, hvad jeg har brug for." Jeg kiggede på piloten. "Vi tager hjem om et par uger, hun må ikke være på det fly." advarede jeg og gik væk.
Mit team og mine søskende ventede allerede ved bilerne, Moses savlede over en lilla og pink Challenger Hellcat, som viste sig at tilhøre min elskede. Hvem vidste, at hun var en fartdjævel? Hun så stadig trist ud, mens hun talte med Jaz. Jaz havde sin arm omkring hendes skulder for at trøste hende. "Vi burde komme afsted, jeg er sikker på, at I alle er sultne, jeg har reserveret et bord på en lokal grillrestaurant. Jeg kan tage tre, og resten kan dele sig op i SUV'erne derovre. Der er en chauffør til hver for nu, i det mindste indtil I kommer til mit hus. Koltyn og Ryott møder os på restauranten." Hun sagde og undgik øjenkontakt med mig. Jyden og Jazlyn kørte i hver sin SUV, og jeg, Moses og Shadow kørte med Reign. Moses og Shadow klemte sig ind på bagsædet, hvilket efterlod mig til at sidde på forsædet. Det var ret sjovt at se to mænd på næsten to meter og næsten tre hundrede pund klemme sig ind på et lille bagsæde. Jeg kunne ikke lade være med at grine af dem. Shadow skulede til mig, og Moses gav mig fingeren. Så snart hun ramte gaden, trådte hun speederen i bund og smilede. Jeg kunne se, at hun nød kraften i sin Hellcat. Jeg smilede og strøg forsigtigt mine fingre mod hendes hånd, som hun havde hvilende på armlænet. Hun kiggede over på mig, jeg kunne se, at hun følte det samme som mig, elektriciteten, der skød gennem vores kroppe, længslen, behovet, der strømmede gennem os. Jeg ved, at hun også følte det, jeg hørte hende trække vejret skarpt ind, da jeg strøg mine fingre mod hendes hånd. Jeg tog en chance og flettede mine fingre med hendes, det var kun i et par sekunder, men det var alt, hvad der skulle til for at vide, at hun virkelig er min. Hun trak sin hånd væk, og mit hjerte faldt, en kulde faldt gennem min krop, da Ayres klynkede. Jeg vidste, at hun stadig var ked af, hvad der skete i lufthavnen.
Mit arbejde bliver ikke let, hun vidste intet om, hvem jeg og mine søskende virkelig er. Når vi fortæller hende sandheden, vil hun måske ikke have noget med nogen af os at gøre, bare den tanke fik mit hjerte til at klemme sig sammen.