Read with BonusRead with Bonus

59

POV Fenrir Dăneşti

Ordet—mit—reverberede stadig i min kranie, en primal sang der blev højere, vildere, mere levende for hver sekund der gik. Det var ikke bare en tanke; det var en levende ting, der kløede sig vej gennem mine årer, sank tænderne ind i min sjæl. Jeg trak min mund væk fra hendes, smag...