Read with BonusRead with Bonus

100

POV Fenrir Dăneşti

Jeg stod forstenet, mine øjne låst på flammerne, mens de sprang til live foran mig, snoede og sprang med ubønhørlig sult, mens de fortærede Antons krop.

Ilden var en levende ting, dens orange og gyldne fangarme, der næres af træ og kød, frigjorde hans ånd fra den dødelige skal, ...