6
Jeg træder ind i lobbyen og ser, at sikkerhedsvagten ved døren nikker kort til mig og hilser med et smil. Jeg gengælder hans smil som en høflig gestus, selvom en uro rører sig inden i mig på grund af den måde, han kigger på mig. Blikket, han sender mig, får mig til at gyse, og hans øjne dvæler ved mine træk længere, end de burde.
Selv efter jeg fortsætter mod elevatoren, kan jeg stadig mærke hans blik hænge ved mig.
Jeg havde bemærket, at han havde holdt øje med mig, siden første gang jeg trådte ind i denne lejlighed med mine forældre, da vi ledte efter et sted til mig. Han havde stjålet blikke, mens mine forældre ikke kiggede, men jeg havde tænkt, at det var normalt, fordi jeg var ny.
Men nu, hvor mor og far er væk, føles det blik, han sender mig, endnu mere ubehageligt.
Jeg trykker på knappen ved siden af elevatoren og ryster på hovedet i benægtelse. Åh, se hvad jeg gør. Jeg bliver paranoid som far. Mine forældre har kun været væk i et par minutter, og jeg bekymrer mig allerede om en sikkerhedsvagt. Jeg er sikker på, at det bare er en urimelig uro, for der er ingen tvivl om, at denne lejlighed har den bedste sikkerhed – far ville ikke have valgt den, hvis den ikke havde.
Jeg burde bekymre mig om mit nye semester på universitetet, ikke om en almindelig sikkerhedsvagt, der prøver at holde øje med en ny beboer i denne lejlighed.
"Har du virkelig tænkt dig at følge alle din fars regler?" Siennas stemme runger i mit øre, mens jeg læner mig tilbage mod sengegavlen og taler med hende i telefonen.
Jeg har allerede taget mine yndlings lyserøde pyjamas på, klar til at sove i mit nye værelse. At høre Sienna snakke før sengetid er en af vores ritualer. Jeg fniser, da hun lader et langt frustreret suk slippe ud i den anden ende af linjen.
Jeg trækker på skuldrene. "Det er ikke, fordi jeg har noget valg. Jeg vil ikke have, at far slæber mig tilbage til Jylland, hvis jeg bryder et af mine løfter. Jeg tror heller ikke, jeg kan lyve for ham."
Sienna brummer. "Jeg ved det, men hvad med drengereglerne?" spørger hun vantro. "Jeg mener, det her er din chance for at møde nye fyre. Hvad nu hvis der er en lækker, klog, perfekt fyr på dit nye campus i København, som du ikke kan modstå? Hvad nu hvis denne prins charmerende vil date dig?"
Jeg griner. "Det lyder meget fristende."
"Jeg laver ikke sjov," insisterer hun, og jeg kan forestille mig, at hun ruller med øjnene. "Jeg er seriøs. Du har vel ikke tænkt dig at være single, indtil du fylder 30, vel?"
"Nå, du er jo også stadig single," svarer jeg.
"Jeg har i det mindste crushes," udbryder hun frustreret. "Jeg har fortalt dig om dem alle. Jeg fortalte dig, at jeg havde et crush på universitetets stjerne-hockeyspiller. Jeg fortalte dig om den lækre nørd, der hjalp mig med vores gruppearbejde. Jeg fortalte dig endda, da den nye kaptajn på fodboldholdet så brandgodt ud. Du, derimod, fortæller mig aldrig noget om drenge. Du er altid lytteren her, og for at være ærlig, er jeg meget bekymret for det."
"Bekymret for hvad?" Jeg bider mig i smilet og venter på, at hun siger mere.
"Bekymret for, at du måske bare bliver nonne." Hun lader et opgivende suk slippe ud, og jeg griner højt. "Kom nu, Nev," beder hun. "Du må give mig noget. Hvad som helst."
Tavsheden sniger sig ind, og jeg ved, at hun tænker på de muligheder, der kan opstå på mit nye campus.
"Jeg venter på de spændende nyheder." Hun puster. "Jeg ville ikke engang have noget imod, hvis du fortalte mig, at professoren er lækker."
"Sienna," udbryder jeg næsten i vantro. "Det er ikke engang passende."
Hun fniser let. "Nevermind. Måske har jeg læst for meget Wattpad."
Mine øjenbryn løfter sig. "Læser du stadig Wattpad?"
"Har du stadig ikke installeret det?" spørger hun i stor vantro. "Det burde du. Måske vil det give dig noget inspiration. Måske vil det vække din eventyrlyst."
"Jeg er eventyrlysten," retter jeg hende. "Jeg elsker at prøve nye ting. Jeg elsker at rejse verden rundt."
"Ikke med drenge," tilføjer hun. "Du kunne finde ud af, hvad du foretrækker der. Jeg tror personligt, at du ville kunne lide den lækre nørd-type, ved du," mumler hun sødt, men retter sig hurtigt, "vent. Jeg tror, du elsker atletiske fyre." Hun lyder som om, hun virkelig scroller gennem sin Wattpad-læseliste. "Eller måske ville du kunne lide at læse om ældre mænd. Det er hot." Hun ånder. "Hvad med en professor? CEO?"
"CEO?" udbryder jeg. Det ene ord vækker på en eller anden måde min interesse.
"Ja," siger hun. "Nu kender jeg din fantasi."
Jeg er målløs. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal svare hende.
"Jeg er sikker på, at der er masser af CEOs i København, men det ville være fantastisk, hvis du stødte på en lækker en."
På dette tidspunkt ved jeg ikke engang, om hun laver sjov eller ej.
"Er du sikker på, at din far ikke er i nærheden?" spørger jeg forsigtigt. "For hvis han hører om dette, er vi døde."
Hun tsks. "Bare rolig. Jeg er sikker på mit værelse."
Jeg kan kun ryste på hovedet i vantro og fnise. Sienna og jeg har forskellige personligheder, men vi keder os aldrig med hinanden. Vi kan tale i timevis om alt muligt. Den eneste grund til, at jeg ikke taler med hende om drenge, er, at jeg virkelig ikke har noget at dele.
Vi fortsætter med at snakke i et par minutter, og da vi endelig lægger på, føles mine øjne allerede tunge.
Jeg kigger på uret på væggen. 21:00. Det er måske stadig lidt tidligt, men jeg kan ikke lade være med at gabe. Jeg har haft en lang dag i dag.
Før jeg går i seng, tjekker jeg tingene omkring mig. Et suk slipper ud af mine læber, da jeg samler den seneste bog, jeg læste, op fra min seng. Efter at have sikret mig, at jeg har placeret bogmærket mellem de rigtige sider, lægger jeg den på mit natbord. Bogmærke, tjek.
Mine øjne lander på den store brune bamse, som far gav mig, da jeg var 10, den jeg aldrig har forladt og som altid har været ved min side, hver gang jeg går i seng siden da. Jeg omfavner den bløde bamse og sukker tilfreds.
"Godnat, Hr. Bamse." Det er sådan et dovent navn at give en bamse, men jeg er ligeglad med det. Jeg placerer Hr. Bamse i hjørnet af min seng ved siden af mig og smiler. Hr. Bamse, tjek.
Så griber jeg min yndlings lavendel ansigtsmist fra mit natbord og sprayer det på mit ansigt og krop, indåndende den beroligende duft. Perfekt.
Til sidst slukker jeg min natlampe, hvilket får rummet til at blive mørkt bortset fra det dæmpede lys fra stuen og byens lys, der glitrer udenfor mit soveværelsesvindue. Jeg lægger mit hoved på min bløde pude, lukker øjnene med smilet stadig klistret på mit ansigt og trækker dynen tættere til mit bryst.
Lige efter jeg lader endnu et suk slippe ud, i håb om at jeg vil have en sød drøm i nat, ringer min telefon, og mine øjne åbner sig hurtigt. Et støn slipper ud af min mund, da jeg griber den fra mit natbord.
Fars nummer er på skærmen. Åh, Gud.
Jeg tager hans opkald.
"Nevaeh." Hans bekymrede stemme runger højt i mit øre. "Hvordan går det derovre? Er alt okay?" Hans nysgerrighed er overalt i luften. "Kan du sove komfortabelt i dit nye værelse? Er der en nysgerrig nabo, der generer dig--"
"Far." Der er et strejf af frustration i min stemme. "Jeg prøvede lige at sove. Du har ringet til mig fem gange allerede, siden du forlod København i dag."
Jeg kan høre mor fnise i baggrunden. Hun hvisker til ham, "Kom nu. Du må give hende lidt plads."
"Jeg undrer mig bare over, om alt er okay derovre," siger far. "Jeg begyndte at bekymre mig om, at du ikke kunne sove."
Selvom det nogle gange er frustrerende, kan jeg ikke lade være med at smile over, hvor meget far bekymrer sig om mig.
"Det er dig, der ikke kan sove derovre, er det ikke?" Jeg joker, men ikke helt. Jeg ved, at det er sandheden. Han kan ikke sove, fordi han bekymrer sig om mig.
Hans tavshed bekræfter, at min antagelse er rigtig.
"Vær ikke bekymret. Alt er godt, far," forsikrer jeg ham. "Jeg er en stor pige, husker du?"
Far sukker. Jeg ved, at min beslutning om at bo alene stadig er tung for ham. Selvom han er glad for, at jeg er glad, kan jeg aldrig få ham til at stoppe med at bekymre sig om mig.
Opkaldet varer et par minutter mere, hvor jeg fortæller ham om mine planer for i morgen. Efter vi lægger på, puster jeg ud og smider mit hoved på puden igen, lukker øjnene for at sove.
Lige da jeg tror, at jeg endelig er ved at falde i søvn, hører jeg noget knirke fra stuen. Da jeg ikke lukkede døren til mit soveværelse, drejer jeg hovedet i den retning og sætter mig op.
Selvom jeg ikke slukkede alle lamperne i stuen, er det stadig for mørkt til at skelne noget herfra.
Jeg er sikker på, at jeg bare hallucinerede, for der er ingen måde, nogen kan bryde ind i min lejlighed.
Ingen kan trænge ind, medmindre de har nøglen.