Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 168

Det tog mig ti minutter.

Jeg troede, Dante ville banke på min dør, men omgivelserne var overraskende rolige.

Da jeg ankom til stuen, blev jeg mødt af alle drengene, hver i deres sædvanlige hverdagsklæder, plus Torman. I det øjeblik, jeg trådte ind i mødelokalet, blev atmosfæren tung, næsten som om ...