Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 133

Vi gik under solen.

Dantes hud var smuk. Jeg beundrede hans blege hud, de små pletter og mærker spredt over hans bare arme. Han havde noget, der lignede fregner. Jeg syntes, det var smukt.

Vi gik gennem parken, på vej mod børnehjemmet. Vi var nødt til at gå forbi Kayleens hus. Jeg frygtede at støde ...