Read with BonusRead with Bonus

11

Jeg sidder stadig og ryster med endnu et tæppe viklet omkring mig, da stuepigen sætter en kop varm te på sofabordet foran mig. Jeg kan ikke tro, at jeg løb herhen, men jeg føler mig ikke længere tryg ved at være alene.

Aidens penthouse var det eneste, jeg kunne tænke på.

Jeg stirrer tomt på drikken ...