Read with BonusRead with Bonus

Kapitel 42 Bittersøde øjeblikke

Det var alt, hvad jeg kunne sige, i håb om, at han ville udsætte min straf. Jeg følte bare, at min følsomme sjæl ikke kunne tåle mere tortur i dag. Han rejste sig og kom hen til mig. Han satte sig ned, uden at holde nogen afstand til mig. Hans berusende duft ramte min næse igen, og det mindede mig o...