Read with BonusRead with Bonus

Kapitel tre hundrede og treogtreds

ANASTACIA

Jeg vågner op i sengen helt alene. I det mindste tror jeg, at jeg er alene, indtil jeg sætter mig op og ser den lavendelfarvede tåge, der danser omkring rummets kanter. Drømmer jeg igen?

For pokker.

MÃ¥ske.

Stemmer kommer fra den åbne dør, en puls af hvidt lys, der formørker indgang...