Read with BonusRead with Bonus

Kapitel Tre Hundrede Niogtyve

ANASTACIA

Lyden af knurren bliver højere, ekkoet af trampende fodtrin, der nærmer sig bagfra, kilder min bevidsthed og retter min ryg. Vinden suser forbi mine kinder, en kakofoni af knækkede grene og brækkede kviste, der lyder som et makabert kor i natten. Lyset fra den tiltagende måne pulserer...