Kapitel 3
DOMONIC
Der er noget foruroligende galt med mig i dag, og selvom jeg ikke vil indrømme det, ved jeg, hvad det er.
Pigen. Ikke hende, der lige nu knæler foran mig og suger min pik med ekspertise.
Men hende fra i eftermiddags. Hende fra baren.
Draven.
Et billede af hendes lange sorte hår og klare grønne øjne fylder min syn, og pludselig gør mit bryst ondt igen. Den måde, hun kiggede på mig - bønfaldelsen i hendes blik, og så skuffelsen i hendes øjne, da jeg sagde, at hun skulle gå - hjemsøger mig. Efterlader mig med en brændende fornemmelse i brystet, som om mit hjerte kunne eksplodere.
Jeg er færdig med denne tøs foran mig. Uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg bare ikke tænde på hende længere. Jeg tror aldrig, jeg virkelig gjorde det. Men nu, efter at have mødt Draven, kan jeg ikke engang lade som om.
For det første ligner Margo overhovedet ikke Draven, og pludselig er den fyrige pige, jeg lige sendte med toget, den eneste kvinde, jeg vil have på min pik.
For fanden!
"Rejs dig," hvæser jeg, og hun smiler. Hun rejser sig fra sine knæ og rækker ud efter min hals. Jeg ryster hende af mig, "Nej. Rør mig ikke. Jeg er ikke i humør."
Hun trækker sig tilbage, hendes blonde hår svinger med hendes bryster, mens hun ryster på hovedet af mig. "Hvad er der galt med dig skat? Du har opført dig mærkeligt hele dagen."
Jeg ruller med øjnene og går mod mit badeværelse for at rense hendes mund af min pik. "Det er ingenting," siger jeg, mens jeg gnider mit bryst og den smertefulde ømhed der.
Det er ikke ingenting. Men det vil snart være det.
Mens jeg stirrer på mig selv i spejlet, skammer jeg mig. Jeg kommer sandsynligvis aldrig til at se hende igen. Den pige. Jeg vil aldrig vide mere om hende, end jeg gjorde i dag. Jeg vil heller ikke få lov til at føle den tiltrækning, jeg følte tidligere. Den måde, hvert hår på min krop rejste sig, da hun trådte ind i baren, og ulven indeni mig spandt, mens verden faldt væk ved mine fødder.
Da jeg voksede op, fortalte min mor mig altid, at en dag ville hun finde mig... min mage. Mor sagde, at når det skete, ville ingen andre betyde noget for mig, kun hende. Så ville mor lade som om, hun var jaloux på det imaginære menneske, bare for at holde mig i sine arme og få mig til at love aldrig at blive voksen. Jeg tror aldrig, jeg troede, det virkelig kunne ske.
Men det gjorde det i dag.
Slap af. Hun er væk. Det vil blive lettere.
Det må det hellere.
"Hey Dom! Jeg talte til dig," snapper Margo, idet hun træder ind i spejlets refleksion, hendes store bryster stadig ubundne og dirrende af seksuel energi. "Jeg vil have dig indeni mig. Vær sød?" Hun rækker ud efter mig, og jeg griber hendes hænder i mine, tvinger et smil frem på mit ansigt.
"Senere," siger jeg, så lyner jeg mine bukser op og går udenom hende. "Tag et bad. Lad os tage til baren. Jeg skal tale med Bartlett om et par ting."
Hun surmuler, hendes tynde læber flader ud på en måde, hun tror er sexet. "Virkelig?"
"Nu," snapper jeg, før jeg går ned ad trappen.
Måske, hvis jeg ser med egne øjne, at Draven er væk, vil denne forbandede smerte i mit bryst forsvinde.
Men igen... det kan også bare blive værre.
DRAVEN
Min første aften som 'sexet bartender' skulle begynde hvert øjeblik. Efter en hurtig og behagelig rundvisning i stedet samt lejligheden ovenpå, lod Bart mig forberede mig til natten.
Jeg havde kun få ting i min rygsæk, så det tog kun ti minutter at falde til. Da jeg var nyvasket, børstede jeg knuderne ud af mit lange sorte hår og besluttede at lade det hænge ned forbi min røv. Det faldt lige og skinnende uden mulighed for krøller, men jeg plejede at bære det flettet og snoet i en stram knold. En vane, jeg udviklede for at forhindre, at det blev let grebet. Nu hvor jeg var fri, kunne jeg bære det, som jeg ville, og det alene var nok til at få et tilfreds smil frem på mit ansigt.
Iført et par slidte jeans og en stram sort langærmet rullekrave, meget lig den hvide, jeg ankom i, smiler jeg til min refleksion. På trods af poserne under mine glitrende grønne øjne og det konkave udseende af min 'for slanke' talje, ser jeg ret godt ud. Jeg har ikke spist i dage, så efter et par gode måltider vil jeg se endnu bedre ud.
Efter at have påført noget skinnende nude lipgloss på mine naturligt fyldige læber og et par lag mascara på mine lange vipper, er jeg klar til arbejde.
Med et spring i mit skridt tumler jeg ned ad bagtrappen og træder ind i køkkenet for at finde Bart stående der med en lille lilla crop top i hånden. Foran på den står 'The Moonlight Lounge' med samme skrift som skiltet udenfor, men i sort.
Han vil have mig til at bære den lille ting, det ved jeg bare.
Før han kan række den til mig, falder hans mund åben i chok, og han fløjter. "For pokker pige. Du ser godt ud."
Jeg rødmer, "Tak. Øhm - jeg gætter på, du vil have mig til at bære den." Jeg skærer ansigt, mine tænder blinker med en stram åben mundet grimasse.
Bart griner, og ser på mig med et suggestivt blik. "Jep."
Jeg begynder at pille ved spidserne af mit hår, som jeg nogle gange gør, når jeg bliver nervøs. "Kan det vente til, lad os sige, om en uge?"
Hans smil falmer. "Jeg ville foretrække, at det ikke gjorde, men jeg formoder, det kan. Er der nogen særlig grund? Jeg tror, det vil se godt ud på dig."
Så er det, som om han bemærker rullekraven, jeg har på, og nervøsiteten i mine øjne. "Lad mig se," beder han.
Jeg ryster stramt på hovedet, men giver efter, da han bare står der og stirrer på mig og nægter at flytte sig. Jeg ruller ærmet op på den ene arm og viser ham de nyeste fingeraftryksmærker, der farver min underarm.
Han trækker vejret skarpt ind og hans ansigt bliver øjeblikkeligt rødt af vrede. "Jeg gætter på, det ikke er det værste."
"Det er det ikke," indrømmer jeg og trækker min trøje op til lige under brysterne og vender mig rundt. Jeg lader ham få et øjeblik til at se dem på min ryg også.
"Hold da kæft," råber han. "Din stedfar gjorde det der mod dig?"
Jeg vender mig om igen og glatter min trøje på plads. "Det gjorde han." Så beslutter jeg, at lidt mere ærlighed kun kan hjælpe med at sikre min plads her, og tilføjer, "Og hans søn gjorde det også."
Sandheden er altid svær at få ud.
"Hans søn?" knurrer Bart. "Hvor gammel er den lille lort?"
"På min alder."
På det tidspunkt ved jeg, at jeg lige har sikret min position her, og situationen som den er - nægtet at lade min brug af min traume for at få sympati få mig til at føle mig dårlig.
Hvis noget, fortjener jeg at bruge det til hvad som helst, jeg kan!
Bart ryster af raseri, og da han kun lige har mødt mig, forstår jeg ikke helt styrken bag det. Han ser ud som om, han er klar til at dræbe.
Måske har han et godt øje til mig.
"Da du spurgte mig, hvor stripklubben var-"
"Jeg prøvede ikke at få dig til at føle dig skyldig," sukker jeg. Haha - måske gjorde jeg... "Jeg ville virkelig have gået derhen for at søge. Bare ikke med det samme. Kan jeg bære toppen over denne, bare indtil-"
"Selvfølgelig," afbryder han og kaster trøjen til mig, så jeg kan trække den over hovedet. "Og Draven, hvis du nogensinde vil tale om det..."
Jeg smiler og nikker. Men jeg ved, at jeg aldrig vil. "Tak, Bart."
"Bartlett," retter han mig.
"Bart," blinker jeg og svajer med hofterne, mens jeg slentrer forbi ham ind i selve baren.
De første par timer går strygende. Jeg arbejdede tidligere på en klub på Strandvejen i Miami, og bartenderne der var vildt konkurrencedygtige, så jeg ved, hvordan man tiltrækker en folkemængde. Det skader ikke, at stedet er fyldt med unge mænd, der alle kæmper om opmærksomheden fra den nye pige bag baren.
Jeg er midt i at blande en Moscow Mule til en lækker brunette i jakkesæt, da dørene til baren åbner, og en høj, blond 'barbie' træder ind på armen af idioten fra i eftermiddags.
Domonic.
Hans øjne fanger mine med det samme, og luften synes at syde mellem os. En varm gnist af jalousi overtager et øjeblik, og jeg knækker min rørepind. Mens jeg ser Barbies hånd glide over Domonics bryst, stønner jeg og skifter min pind ud, bare glad for, at jeg ikke skar mig.
Bitch.
Jeg ryster mig selv, velvidende at den absurde tanke intet har at gøre med pigen og alt at gøre med hendes date.
Skid på den flotte idiot.
Men af en eller anden grund kan jeg ikke kvæle smerten i mit bryst, der banker ved synet af dem sammen.
"Her er din drink, skat," siger jeg og serverer for Mister Hottie i jakkesættet og accepterer den tyve-dollars drikkepenge komplet med et telefonnummer, som han glider ind i min hånd.
Da jeg kigger op igen, ser jeg, at Domonic og hans date har taget plads i det bagerste hjørne. Det samme bord, han og hans venner sad ved tidligere i dag.
Da han ser, at jeg kigger på ham, knytter han næverne på bordet, og hans muskler spænder under skjorten. Barbie spinder noget i hans øre, og han skubber hende væk fra sig, mens han snerrer noget til hende, som jeg ikke kan høre over støjen fra den fyldte bar.
Jeg presser læberne sammen og skjuler et smil, mens jeg vender mig væk for at betjene endnu en lækker fyr i jakkesæt.
Jeg må undre mig, arbejder Barbie på hans klub? Hun passer bestemt til typen. Jeg har et ret pænt sæt foroven, men de er ikke nær så rygbrækkende som hendes.
Måske var det, han mente, da han sagde, at jeg 'ikke havde, hvad der skulle til'.
En kø begyndte at danne sig bag de gæster, der sad ved baren, så jeg skubbede alle tanker om Domonic væk de næste par minutter og koncentrerede mig om mit arbejde.
Bart glider op bag mig og hvisker, "Du gør det fantastisk, kiddo. Bliv ved."
Jeg griner og ser tilbage på ham. "Kiddo? Du kan ikke være meget ældre end mig, Bart."
Han blinker, "Det er jeg nok ikke, men hvis du insisterer på at slagte mit navn, som du gør, vil jeg insistere på at kalde dig kiddo."
"Aftale," griner jeg og mister mit smil, da jeg ser, hvem der er næste i køen. "Hvad kan jeg skaffe dig?"
"Du ser ud til at have misset dit tog," siger Domonic koldt.