Kapitel XVII: Drygende morgener

Mørke grå uldne skyer truede himlen; som en rovdyr, der kredser om sit bytte. En skræmmende lav rumlen lød højt i den kølige efterårsluft, himlen brølede af tilfredshed. Dråber af væske ramte jorden med samme kraft som et lille barn. Sultent forvandlede småregnen sig til kanonskud, der barrikaderede...